{"id":9920,"date":"2021-02-07T19:49:42","date_gmt":"2021-02-07T19:49:42","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9920"},"modified":"2022-10-03T12:31:18","modified_gmt":"2022-10-03T10:31:18","slug":"sognepraest-jorgen-demant","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/sognepraest-jorgen-demant\/","title":{"rendered":"Sognepr\u00e6st J\u00f8rgen Demant"},"content":{"rendered":"
\n

Hvad g\u00f8r man i en afskedssituation? N\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 t\u00e6rsklen fra en tid til en anden, fra et rum til et andet? Hvad g\u00f8r man, n\u00e5r man st\u00e5r og skal forlade nogen, overlade dem til sig selv, fordi man selv skal et andet sted hen?
\nMan ber\u2019 en b\u00f8n?
\nDerom handler pr\u00e6dikenen i dag.<\/p>\n

1.
\nJesus er sammen med sine disciple lige f\u00f8r han forlader dem. P\u00e5 torsdag Kristi Himmelfart h\u00f8rer vi om hans rejse bort. I dag handler det om hans sidste ord. De ord, hvor han samler op p\u00e5 sit liv og hvilken betydning det har haft. Hvad har jeg udrettet? Hvad var det jeg ville? Hvilken konsekvens har det?
\nJesus har gjort det han skulle. Nemlig at vise mennesker, hvem Gud er. Og det er det evige liv: at kende Gud og kende Gud i Jesus.
\nOg derfor handler b\u00f8nnen ogs\u00e5 om, at alle de, som tror p\u00e5 Gud, ogs\u00e5 vil holde sig til ham og holde fast ved Gud. Al forskellighed til trods, s\u00e5 binder troen p\u00e5 Gud sammen. Til en enhed. Sammenh\u00e6ng.
\nDet er m\u00e5ske ogs\u00e5 det, der binder os sammen. Her i dag. Vi kommer fra hver sin sammenh\u00e6ng. Vi er forskellige \u2013 b\u00f8rn og gamle, unge og voksne, familie og enlige, \u00f8konomiske velbesl\u00e5ede og mindre bemidlet \u2013 men vi sidder i det samme rum, har ansigterne vendt i den samme retning \u2013 mod alteret, vi har vore tanker rettet mod Gud.
\nI vor forskellighed er vi dog f\u00e6lles om gudstjenesten. Gudstjenesten oph\u00e6ver vores s\u00e6rlighed, vores specialitet. Gudstjenesten g\u00f8r os almindelige, ens. Og det er en stor n\u00e5de.<\/p>\n

2.
\nHvis vi skulle samle os om, hvori det almindelige liv best\u00e5r if\u00f8lge dagens evangelium, kan det samles i ordet \u2019GIVE\u2019. Ordet forekommer 10 gange i de 11 vers, jeg har l\u00e6st for Jer.
\nMan ka\u2019 give p\u00e5 forskellig m\u00e5der. I et forhold mellem to parter giver man eet og f\u00e5r noget andet til geng\u00e6ld. Det g\u00e6lder typisk, n\u00e5r vi handler. Men man kan ogs\u00e5 give p\u00e5 en helt anden m\u00e5de, hvor gaven i sig selv er afg\u00f8rende.
\nDet f\u00f8rste, hvor vi giver et og f\u00e5r noget andet, svarer til, at jeg hos bageren l\u00e6gger 14 kr. og f\u00e5r en avis. Forlanger ekspedienten 25 kr, f\u00e5r han dem ikke, og jeg f\u00e5r heller ikke nogen afvis. For i en handel skal det, vi giver, passe med det, vi f\u00e5r givet. Noget for noget. Hvor vi handler og bytter, er tingene det v\u00e6sentlige.
\nDer skal bare v\u00e6re en aftale om v\u00e6rdien. Og vort liv er fyldt med den slags aftaler, hvor jeg giver mig og den anden sit. Parterne der udveksler beh\u00f8ver ikke kende hinanden. Det er ikke forholdet dem imellem, der er afg\u00f8rende, men den ting, der bytter ejer. S\u00e5dan er det, n\u00e5r vi g\u00e5r i NETTO, brugsen, til l\u00e6gen, til vores advokat. Noget for noget: vi handler med hinanden \u2013 det er en praktisk foranstaltning, men det problematiske er, n\u00e5r vi begynder at handle med hinanden som medmennesker, alts\u00e5 hvor vi tingsligg\u00f8r medmennesket.<\/p>\n

3.
\nJesu b\u00f8n er en anden slags given. Det svarer til den, hvor for\u00e6ldre giver deres b\u00f8rn et kys, hvor k\u00e6resten f\u00e5r en blomst og \u00e6gtef\u00e6llen en f\u00f8dselsdagsgave. Disse forhold mellem for\u00e6ldre og b\u00f8rn, k\u00e6rester og \u00e6gtef\u00e6ller, mellem venner er kendetegnet ved, at forholdet er der p\u00e5 forh\u00e5nd. De eksisterer forud for gaven, der gives.
\nOg det er ikke s\u00e5 afg\u00f8rende, hvad der gives, men at der gives. Forholdet afh\u00e6nger ikke af gaven, men gaven bekr\u00e6fter, at der er et forhold. Ikke et p\u00e6re for et \u00e6ble, men et p\u00e6re fordi jeg ikke ka\u2019 la\u2019 v\u00e6re.
\nMen s\u00e5 m\u00e5 man sp\u00f8rge: Den gave man giver sine b\u00f8rn, sin \u00e6gtef\u00e6lle, sine venner, f\u00e5r giveren da ikke noget til geng\u00e6ld?
\nJo, det g\u00f8r man da, men der er den afg\u00f8rende forskel til k\u00f8bmandshandlen, at man ikke giver for at f\u00e5 igen, men at det vi f\u00e5r ved at give, at det har vi jo allerede f\u00e5et p\u00e5 forh\u00e5nd: det v\u00e6re sig b\u00f8rnenes gl\u00e6de, \u00e6gtef\u00e6llens k\u00e6rlighed og vennernes venskab.
\nGaven er et tegn p\u00e5 det som er. Og det, der er, f\u00e5r jeg, n\u00e5r jeg giver.<\/p>\n

4.
\nDet m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5dan, Jesus taler om det, han har f\u00e5et givet af Gud. Det er ikke en handel, men del af et levende forhold mellem ham, os og Gud. Som n\u00e5r han siger: \u201dJeg har \u00e5benbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig. De var dine, og du har givet mig dem\u201d.
\n\u201dDe var dine\u201d. Igen tilbage til dette, at vi trods vores forskellighed er hans. Ethvert menneske, h\u00f8j eller lav, sp\u00e6d eller gammel, er Guds, uanset om vi omg\u00e5s dem, som var de vores, og g\u00f8r vores forhold til hinanden til en handel. Hvilket vi jo ofte g\u00f8r.
\nT\u00e6nk p\u00e5 klicherne:
\nN\u00e5r vi har givet b\u00f8rnene en god opv\u00e6kst, s\u00e5 har de ogs\u00e5 at v\u00e6re taknemmelige
\nN\u00e5r \u00e6gtef\u00e6llen f\u00e5r min k\u00e6rlighed, s\u00e5 har jeg ogs\u00e5 krav p\u00e5 at f\u00e5 hendes.
\nOg bruger jeg tid p\u00e5 mine venner, s\u00e5 har jeg ogs\u00e5 noget til gode, ellers er det ikke venner.
\nS\u00e5dan g\u00e5r det, hvor mennesker ikke er Guds, men vi vil eje hinanden. N\u00e5r vores omregningsfaktor i forholdet er noget for noget.
\nMen hos livets Gud er det anderledes. Og erfaringen l\u00e6rer os det.
\nFor\u00e6ldres k\u00e6rlighed til b\u00f8rnene er ikke og skal heller ikke v\u00e6re ligesom b\u00f8rnenes k\u00e6rlighed til for\u00e6ldrenes. Der vil altid v\u00e6re en forskel.
\nOg selv i det mest harmoniske parforhold elskes der ikke med den samme k\u00e6rlighed.
\nDer findes ingen f\u00e6llesn\u00e6vner i levende forhold. Det g\u00f8r der kun, hvor der handles. Med aviser, br\u00f8d og biler. Men i k\u00e6rlighed er der ingen omregningstabel, at jeg f\u00e5r som jeg har givet.<\/p>\n

5.
\n\u201dJeg har \u00e5benbaret dit navn for de mennesker, som du tog ud af verden og gav mig. De var dine, og du har givet mig dem.\u201d
\nS\u00e5dan ber\u2019 Jesus til den Gud, han kalder sin far i himlen, fordi han er i et levende, t\u00e6t og k\u00e6rligt forhold til ham.<\/p>\n

To ting er der at h\u00e6fte sig ved i b\u00f8nnen.
\n1. Ordene om, at mennesket er taget ud af verden. Som jeg sagde tidligere. Vi er forskellige, men her i dette hus er vi de samme: vi er taget ud af verden og ind i det hellige rum.
\nDet er ikke noget specielt. Jeg mener: det er ikke overraskende, at Gud tar\u2019 mennesker ud af verden. Ethvert forhold opst\u00e5r jo ved, at nogen tar\u2019 andre ud af verden og ind i deres egen.
\nTa\u2019 nu b\u00f8rnene der er d\u00f8bt i dag: de h\u00f8rer til bestemte for\u00e6ldre, som har valgt nogle gudfor\u00e6ldre og faddere. De er taget ud af verden. Der er sl\u00e5et en bestemt ring om deres forhold.
\nEller ta\u2019 et k\u00e6resteforhold: den ene har taget den anden ud af verden \u2013 en ring er sl\u00e5et om det forhold.
\nS\u00e5dan ogs\u00e5 med Gud. Gud har taget os ud af verden. Sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver som til for\u00e6ldre\/fadder\/k\u00e6resten: Hvem er denne GUD, der har taget os ud af verden:
\nEr det den Gud, som lovede Abraham, at han skulle blive et stort folk og gav ham en s\u00f8n i hans alderdom for s\u00e5 at kr\u00e6ve ham tilbage igen p\u00e5 Moria bjerg? Gud forlangte af Abraham Isak som offer, den s\u00f8n Gud selv har givet ham?!
\nEller det den Gud, som Moses m\u00f8dte p\u00e5 Sinaj bjerg, hvor han fik de 10 bud som gave. Men da Gud s\u00e5, at menneskene ikke overholdt budene, sendte han fjendens h\u00e6re ind over landet. Det er GENG\u00c6LDELSENS gud, som straffer dem, der ikke kunne betale igen, og som giver for at f\u00e5?!
\nNej. Det er ikke den Gud, der er Jesu far i himlen. Eller vores!
\nDet n\u00e6ste Jesus i sin b\u00f8n er jo: \u201dDe var dine, og nu har du givet mig dem\u201d.
\nDet er et vendepunkt. Vi tilh\u00f8rer en anden Gud en geng\u00e6ldelsens Gud. En anden Gud end den, der ofrer.
\nVi er valgt af og tilh\u00f8rer den Gud, Jesus fort\u00e6ller om i evangeliet.
\nDet er i sandhed gl\u00e6deligt. Det betyder, at Gud ikke bare er en givende Gud, men en tilgivende Gud.
\nGud som en far, der l\u00f8ber sin fortabte s\u00f8n i m\u00f8de og giver ham og os alt det tilbage, som er forspildt.
\nAlt ka\u2019 mistes, bare ikke Guds k\u00e6rlighed.
\nDen varer for evigt og til evigt liv.<\/p>\n

\u00c6re v\u00e6re Faderen og S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden,
\nSom det var i begyndelsen, s\u00e5ledes ogs\u00e5 nu og altid
\nOg i al evighed.
\nAmen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st J\u00f8rgen Demant
\nHjortek\u00e6rsvej 74
\nDK-45 88 40 Lyngby
\nTel.: ++ 45 – 45 88 40 75
\nemail: j.demant@wanadoo.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad g\u00f8r man i en afskedssituation? N\u00e5r man st\u00e5r p\u00e5 t\u00e6rsklen fra en tid til en anden, fra et rum til et andet? Hvad g\u00f8r man, n\u00e5r man st\u00e5r og skal forlade nogen, overlade dem til sig selv, fordi man selv skal et andet sted hen? Man ber\u2019 en b\u00f8n? Derom handler pr\u00e6dikenen i dag. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,108,111,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9920","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-current","category-dansk","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9920","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9920"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9920\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13866,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9920\/revisions\/13866"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9920"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9920"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9920"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9920"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9920"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9920"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9920"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}