{"id":9929,"date":"2021-02-07T19:49:30","date_gmt":"2021-02-07T19:49:30","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9929"},"modified":"2022-10-27T09:35:29","modified_gmt":"2022-10-27T07:35:29","slug":"lukas-24-46-53","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-24-46-53\/","title":{"rendered":"Lukas 24, 46-53"},"content":{"rendered":"
\n

<\/p>\n

I kirkens tid befinder vi os efter p\u00e5sken.
\nOg nogen vil umiddelbart mene, at det med Kr. Himmelfart enten er en fordobling af p\u00e5skens under
\neller noget, der er med til at g\u00f8re det hele endnu mere usandsynligt.
\nMen Kr. Himmelfart er af st\u00f8rste betydning
\nKirkens tro er den, at efter p\u00e5ske blev der sat en anden dagsorden end den f\u00f8r herskende.
\nJesu opstandelse blev et pant p\u00e5, at ondskaben og d\u00f8den ikke f\u00e5r det sidste ord.
\nAt se for de f\u00e5, som havde set ham igen – efter han var d\u00f8d.
\nOg endda havde spist sammen med ham, r\u00f8rt ved ham.
\nOg derved vist at det VAR Gud, der var g\u00e5et ind i deres liv
\nog havde blandet historie med deres historie.
\nOg da det var g\u00e5et op for dem, at evigheden blandede blod med deres tid, da stod den stille, netop som den skulle til at g\u00e5 videre.
\nDerfor m\u00e5tte han forlade dem.
\nS\u00e5 han ikke sp\u00e6rrede for dem.
\nN\u00e5r vi erfarer noget stort, overv\u00e6ldende eller rigtigt, koncentrerer vi os om det,
\nmens omverden bliver underligt betydningsl\u00f8s.
\nOg alt det Jesus ville, var at g\u00f8re omverden uendelig vigtig for os.
\nHan m\u00e5tte tr\u00e6de ud af deres fysiske historie, s\u00e5 historien kan komme videre.
\nHan kan ikke g\u00e5 rundt som et levende lig, – faktisk er han til overs – han HAR l\u00e6rt hvad de skal – s\u00e5 meget ham kan
\nog han har \u00e6ndret selve dagsordenen.
\nResten m\u00e5 de selv.
\nResten m\u00e5 vi selv.
\nLeve vores liv – det kan ingen andre g\u00f8re end – netop du dit liv og jeg mit.
\nFor det han levede og d\u00f8de for var, at hans liv kunne opst\u00e5 i os.
\nHan flytter sig for at give os udsyn.
\nSom person han var, g\u00e5r han bort – ellers ser vi p\u00e5 ham i stedet for p\u00e5 hinanden og p\u00e5 verden
\nHan tager selv konsekvensen af, at dagsordenen er blevet ny.
\nG\u00e5r vi ind i denne fort\u00e6lling, er der noget der er mindst lige s\u00e5 m\u00e6rkeligt som selve begivenheden:
\ndet at disciplene var glade ved afskeden:
\n„fyldt med gl\u00e6de vendte de tilbage til Jerusalem“.
\nDe har lige taget afsted med ham, der har betydet ALT i deres tilv\u00e6relse, – og s\u00e5 reagerer de med gl\u00e6de!
\nNu er dette fortalt af Lukas en tid efter at det er sket – det er ikke en \u00f8jebliksberetning –
\nog der hvor han skriver fra, ved han at det VAR gl\u00e6de, der kom ud af at han forlod dem.
\nS\u00e5 er den sorg og smerte og forvirring, der pr\u00e6ger enhver afsked, blevet overlejret af den frihed, som afskeden giver mulighed for.
\nN\u00e5r nogen HAR forladt selskabet, s\u00e5 er det vi kan begynde at tale om dem.
\nOg hvis det er selskabets hovedperson, er der meget at fort\u00e6lle.
\nIs\u00e6r hvis der kommer mennesker udefra og sp\u00f8r, hvad det er man fejrer –
\neller man selv s\u00f8rger for at f\u00e5 det d\u00e6kket af medierne.
\nI begge tilf\u00e6lde m\u00e5 man g\u00f8re rede for, hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde.
\nMen n\u00e5r det er selve dagsordenen, der er \u00e6ndret, rammerne, spille reglerne, hvordan fort\u00e6ller man s\u00e5?
\nHvis man i den situation pr\u00f8ver at fort\u00e6lle det udefra, registrerende, direkte, med facts og beviser, g\u00e5r man i en f\u00e6lde.
\nDe gamle vidste, at skulle man fort\u00e6lle det mest vigtige, m\u00e5tte man bruge et indirekte sprog.
\nAlt hvad der er vigtigt, kan kun meddeles indirekte.
\nFordi kun det indirekte og lignelsesm\u00e6ssige f\u00e5r den helhed omskrevet, vi ellers ikke kan forholde os til.
\nDet er derfor det er s\u00e5 sv\u00e6rt at l\u00e6re<\/em> b\u00f8rn noget –
\nDirekte kan de ikke optage det vigtige – det skal igennem hele <\/em>deres v\u00e6sen for at optages.
\nGives fra v\u00e6sen til v\u00e6sen.
\nFort\u00e6llinger, billeder, myter, anekdoter, lignelser har det ved sig, at fort\u00e6lleren ikke kan fort\u00e6lle neutralt, men er n\u00f8dt til at involvere sig, n\u00e5r han fort\u00e6ller.
\nOg s\u00e5 ved alle fort\u00e6llingerne, der kommer ud af begivenheden, og billederne, der dannes, om sig selv, at de ikke er virkeligheden, men henvisninger til den.
\nEn lignelse m\u00e5 kun d\u00e6kke delvis, hvis den skal bringe klarhed.
\nEt billede kan kun forestille noget forskudt fra virkeligheden.
\nHan ville g\u00f8re sig selv til afgudsbillede, hvis han blev her,
\net afgudsbillede er jo det billede, der vil v\u00e6re den eneste virkelighed, eller g\u00f8re billedet til selve virkeligheden.
\nDet er hvad Jesus g\u00f8r: han g\u00f8r sig til et billede
\nVed at forlade verden og g\u00f8re sig til billede, kan hans liv leve i verden.
\nFor billedet og fort\u00e6llingen er en meddelelse fra den virkelighed, billedet henviser til.
\nEt meget gammelt billede (885) fra Thessaloniki viser hvordan det kan g\u00e5 for sig.
\nI kuplen i Sophia-kirken er himmelfarten sat i en mosaik af guld og vidunderlige farver.
\nEt meget smukt og harmonisk billede, umiddelbart set.
\nHvor Guds herlighed er understreget af menneskers tilbedelse,
\nog hvor bev\u00e6gelsen samles i verdens centrum: den guddommeligblevne Kristus.
\nMen ser vi n\u00e6rmere til, \u00e6ndres b\u00e5de perspektivet og bev\u00e6gelsen.
\nCentrum er ganske rigtigt Kristus, der nu troner p\u00e5 regnbuen i et dyb af bl\u00e5.
\nMen dette centrum er<\/em> ikke Kristus tronende i himlene, men et billede.
\nAt det er et billede ses af, at det holdes oppe og frem af sv\u00e6vende engle.
\nOg Kristus- skikkelsen er ikke malet naturalistisk – hovedet og h\u00e5nden er langt st\u00f8rre end virkelighedens verden – kroppen er n\u00e6sten udelukkende reduceret til en pragtfuld lysende kl\u00e6dning.
\nOg der, hvor bev\u00e6gelse er til stede, er hos disciplene, der st\u00e5r i et frodigt landskab med smukke tr\u00e6er og rige v\u00e6kster i de mellemrum, skikkelserne danner.
\nOg disse disciple er ikke<\/em> fremstillet harmonisk lovprisende, selv om de skulle s\u00e6ttes i mosaik.
\nTv\u00e6rtimod er de tegnet indbyrdes meget forskellige: en lyttende, en anden hovedrystende, en tredje tvivlende, en fjerde afvisende, en femte meget ber\u00f8rt, en sjette grublende, en syvende vender ryggen til og ser skr\u00e5t over skulderen, – undrende, ophidsede og frygtsomme alle sammen.
\nHvis vi forestille os, at en kirkekuppel skulle v\u00e6re smuk, s\u00e5 er den det i en anden betydning af ordet smuk.
\n Englene<\/em> er smukke, ikke mindst de to, der st\u00e5r p\u00e5 jorden med Maria mellem sig og peger p\u00e5 billedet.
\nFolderne i deres kl\u00e6dning har samme retning som deres fingres pegning, ja selv deres vinder og m\u00f8nstret i dem, vender samme vej.
\nJesus gik bort, – vendte tilbage til den k\u00e6rlighed, han kom fra, men Gud er blevet en anden undervejs.
\nHan kan ikke leve uden os. Uden at kommunikere med os.
\nHvis han blev her, ville han lamme og binde os, men
\nvia det billede, hans liv satte i verden, kan vi st\u00e5 i fortsat samtale med ham.
\nMed et billede f\u00e5r vi et aftryk, men det d\u00e6kker ikke den virkelighed, der peger p\u00e5.
\nDer er en rest tilbage, en noget ukendt, en mulighed,
\nog den mulighed er vores frihed.
\nDen frihed er det, disciplene viser p\u00e5 den gamle mosaik.
\nP\u00e5 den<\/strong> m\u00e5de er den smuk: den viser den frihed, p\u00e5sken har givet mennesker.
\nSom siden Himmelfarten ikke alene g\u00e6lder de f\u00e5, der s\u00e5 ham dengang, men hele verden.
\nDen begynder hos dem, men fordi han er g\u00e5et bort, kan han via sit billede n\u00e5 ud til alle og til alt.
\nEnglene har ingen historie, de har ingen frihed og kan ikke v\u00e6lge forkert.
\nMaria st\u00e5r lovprisende mellem de to pegende engle, ogs\u00e5 hun er smuk som hun hviler i Gud og i sig selv.
\nHun var den, der bar Guds billede, s\u00e5 det satte sig fat i hende.
\nUden at have garanti for, at det var Guds, og ikke fortabelens og udst\u00f8delsens, som der var lagt op til.
\nHun satsede sit liv og vandt det.
\nOgs\u00e5 hun kan v\u00e6re det billede, der samler vort livs mening.
\nMen m\u00e5den, vi skal g\u00f8re det p\u00e5, ligger ikke fast.
\nVi lovpriser Gud, som disciplene gjorde, med vores tvivl, forvirring og forskellighed
\nDet er vor frihed, og denne gang er det Gud, der m\u00e5 undre sig.
\nVi er skabt til at b\u00e6re Guds billede, men f\u00e5r frihed til at forme hvordan.
\nKr. Himmelfart betyder, at det billede, vi blev velsignet med i vor d\u00e5b, nu folder sig ud og g\u00f8r os til riddere i den verden, hvor Gud lever som herren der gav afkald p\u00e5 sin magt.
\nGuds afkald p\u00e5 magten lever som et billede.
\nEt billede kan man suge kraft af – i nadveren indoptager vi det billede fysisk i os.
\ndet var derfor han opgav sin krop, – det var for at kunne give sig til os i skikkelse af vi og br\u00f8d.
\nEt billede kan man b\u00e6re i sit hjerte
\net billede kan man v\u00e6re og orientere sig selv i,
\nnetop fordi man ved at det er et billede –
\ns\u00e5dan som disciplene p\u00e5 himmelfartsmosaikken er omgivet af v\u00e6kst, af tr\u00e6er og anden frodighed.
\nI et billede kan Gud v\u00e6re n\u00e6r, samtidig med at han overskrider billedet.
\nbilledet er kommunikation, en meddelelse af hvad urbilledet er – uden at v\u00e6re urbilledet selv.
\nDerfor er det, Jesu er malet med indtr\u00e6ngende sigende og sp\u00f8rgende store \u00f8jne og velsignende h\u00e6nder.
\nDet bev\u00e6gende ved Himmelfarten, at det billede, der engang er eksponeret ikke kan udviskes fra verden.
\nDe betyder en uh\u00f8rt frihed for os.
\nS\u00e5 kan vi leve et liv, hvor hver dag gives tilbage til Gud.
\nLigesom billedet viser, at hver dag er givet os af Gud.
\nS\u00e5 var det godt, at han forlod os,
\ns\u00e5 beh\u00f8ver ikke forlade hinanden.<\/p>\n

\nMellem engle m\u00e6nd nu t\u00e6lles,
\nhar med herren alt til f\u00e6lles,
\n\u00e5nd og st\u00f8v og liv og blod,
\ntroen, h\u00e5bet, k\u00e6rligheden
\nlyset, glansen, gl\u00e6den, freden,
\nlivets tr\u00e6 og livets flod.<\/p>\n

V\u00e6lge kan igen og vrage,
\njordens sl\u00e6gter alle dage,
\nv\u00e6lge mellem liv og d\u00f8d,
\ndagens lys og nattens m\u00f8rke,
\nParadis og vilde \u00f8rke
\nHelved hedt og Himmel s\u00f8d.<\/p>\n

Kynevulf 800, Grundtvig 1837<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Birte Andersen
\nEmdrupvej 42
\nDK-2100 K\u00f8benhavn-\u00d8
\nTel.: ++ 45 – 39 18 30 39
\ne-mail: bia@km.dk <\/a><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I kirkens tid befinder vi os efter p\u00e5sken. Og nogen vil umiddelbart mene, at det med Kr. Himmelfart enten er en fordobling af p\u00e5skens under eller noget, der er med til at g\u00f8re det hele endnu mere usandsynligt. Men Kr. Himmelfart er af st\u00f8rste betydning Kirkens tro er den, at efter p\u00e5ske blev der sat […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,108,111,319,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9929","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-24-chapter-24","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9929","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9929"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9929\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14421,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9929\/revisions\/14421"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9929"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9929"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9929"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9929"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9929"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9929"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9929"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}