{"id":9935,"date":"2021-02-07T19:49:41","date_gmt":"2021-02-07T19:49:41","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9935"},"modified":"2022-10-05T13:36:16","modified_gmt":"2022-10-05T11:36:16","slug":"hvornar-er-vi-danske","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/hvornar-er-vi-danske\/","title":{"rendered":"HVORN\u00c5R ER VI DANSKE?"},"content":{"rendered":"
\n

For tiden g\u00e5r der nogle str\u00f8mninger gennem det meste af verden, som g\u00f8r meget ud af at definere hvilke f\u00e6llesskaber, vi tilh\u00f8rer.<\/p>\n

Der er en str\u00f8mning, som kaldes globalisering og internationalisering. Den str\u00f8mning er ikke i og for sig styret af politik eller af id\u00e9er. Den er egentlig en \u00f8konomisk og teknologisk m\u00e5de at arbejde p\u00e5 hen over landegr\u00e6nser, hen over told og skattegr\u00e6nser og hen over gr\u00e6nser som tiden s\u00e6tter. F\u00f8rst derefter bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let stillet om, hvad der egentlig adskiller os. Ja, hvad er den dybeste forskel mellem mennesker?<\/p>\n

Vi lever adskilt p\u00e5 mange m\u00e5der, geografi og gr\u00e6nser af mange slags skiller os. Men vi kan via en pc i dag v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 vores bekendte i USA, og vi kan handle med en b\u00f8rshandler i Japan eller i New Zealand p\u00e5 samme tid. Hvad skiller os? Hvad er forskellen mellem os? Er vi i virkeligheden ikke mere f\u00e6lles og \u00e9t med hinanden end vi er pr\u00e6get af mods\u00e6tninger?<\/p>\n

En anden str\u00f8mning s\u00e6tter sig op imod globaliseringen. Den h\u00e6vder, at globaliseringen udvisker vores historie, vores sprog, vores s\u00e6rpr\u00e6g, religion og identitet. Mods\u00e6tningen til globaliseringen eller m\u00e5ske rettere svaret p\u00e5 den bliver derfor en fornyet interesse for nationen, for sproget, religionen, ja alt det, som er med til at give os s\u00e6rpr\u00e6g og – siger vi – identitet.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke, om vi skal holde os til det ene eller det andet her. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om der er noget, vi er f\u00e6lles om trods alle skel? Det er der! Vi er f\u00e6lles om det menneskelige, om at v\u00e6re mennesker. Vi er f\u00e6lles om at v\u00e6re skabt i Guds billede, hvad enten vi er kristne, muslimer eller hinduer.<\/p>\n

Men er det ikke et alt for svagt grundlag at v\u00e6re f\u00e6lles om noget p\u00e5? For er der ikke alt muligt andet, der adskiller os? Tro og religion f.eks.? Jo, desv\u00e6rre er verden for tiden ikke pr\u00e6get af religi\u00f8s tolerance. Forskellene mellem religionerne bliver trukket skarpt op.<\/p>\n

Det kan p\u00e5 mange m\u00e5der v\u00e6re godt at forskellene bliver pr\u00e6ciseret, for selvf\u00f8lgelig er der forskel p\u00e5 religionerne. Det er ikke uden videre sandt, at det jo nok er den samme Gud, vi alle tror p\u00e5. Alt er ikke lige godt. Vi bekender som kristne vores tro p\u00e5, at der ikke er frelse fra synd og d\u00f8d i andet end Jesu navn og at han sk\u00e6nker os sin tro, der er frelsende for os.<\/p>\n

L\u00e6gger det s\u00e5 ikke op til en konfrontation med alle andre former for tro? Jo, men man kan v\u00e6lge mange veje i sin konfrontation. Man kan f.eks. v\u00e6lge den h\u00e5rde og uforsonlige, eller man kan v\u00e6lge den tolerante, der giver den anden plads til at v\u00e6re der og til at forf\u00e6gte sine synspunkter, selvom man er grundl\u00e6ggende uenig med den anden.<\/p>\n

I den del af den ypperstepr\u00e6stelige b\u00f8n, som vi har h\u00f8rt i dag n\u00e6rmest trygler Jesus Gud Fader om, at han vil bevare enheden mellem Gud Fader og dem, der er blevet Jesus betroet.<\/p>\n

Jesu b\u00f8n er meget kompakt og sv\u00e6rt overskuelig, s\u00e5 jeg vil tillade mig at dele den op i fire punkter for klarhedens skyld.<\/p>\n

Jesus beder for dem, han har sendt ud i verden med budskabet om ham og hans gerninger. Han beder for sine disciple, han beder for dem, han har m\u00f8dt og som dermed er blevet m\u00f8dt med evangeliet. Og han beder for dem, der er kommet og som kommer til tro ved at m\u00f8de dem, Jesus har udsendt. Jesus beder om, at de alle m\u00e5de v\u00e6re \u00e9t, for at verden skal tro, at han er udsendt af Gud Fader.<\/p>\n

Jesus understreger ogs\u00e5, at han har overdraget sin herlighed til dem, han har udsendt og til dem, der ved de udsendte er kommet til tro. Det har han gjort for at verden skal forst\u00e5, at Jesus ikke blot er et menneske, men er udsendt af Gud. Alts\u00e5 er han \u00e5benbaringen, afsl\u00f8ringen af, hvad Gud er, og hvad Gud vil.<\/p>\n

For det tredje vil Jesus bede om, at de, han har f\u00e5et betroet, m\u00e5 blive sammen med ham. Hvor han er, skal de ogs\u00e5 v\u00e6re. Alts\u00e5 beder han om, at n\u00e5r han g\u00e5r til Faderen efter opstandelsen, m\u00e5 de, der blev ham betroet m\u00e5 v\u00e6re, hvor han er.<\/p>\n

Endelig understreger Jesus, at de troende har erfaret, at han er udsendt af Gud. Har erfaret, at han er b\u00e5de menneske og Gud. De har erfaret, at han har gjort Guds navn kendt for dem, for at den k\u00e6rlighed, som Gud har elsket Jesus med, ogs\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re i dem.<\/p>\n

Vi kan sammenfatte alt dette sv\u00e6rt begribelige i, at Jesus beder om, at den n\u00e5de, som er blevet til k\u00f8d og blod i ham, m\u00e5 vedblive at v\u00e6re hos mennesker, ogs\u00e5 n\u00e5r han selv, Jesus, ikke mere er i verden. Han beder om, at enheden mellem Gud og verden, m\u00e5 best\u00e5. Han beder om, at enheden mellem mennesker, der erfarer enheden i kraft af Guds komme til os i Jesus Kristus m\u00e5 vedblive.<\/p>\n

Jesus har forst\u00e5et sin opgave som at forlige verden med Gud Fader. Han har skulle v\u00e6re Gud og menneske p\u00e5 \u00e9n og samme tid og har skulle vende mennesker om fra kun at se sig selv og sine egne interesser til ogs\u00e5 at se n\u00e6sten, til at se at forholdet til Gud ikke kan og ikke m\u00e5 l\u00f8srives fra forholdet til n\u00e6sten.<\/p>\n

Jesus st\u00e6rkt bev\u00e6gende b\u00f8n, er en b\u00f8n som den, der har set d\u00f8den i \u00f8jnene beder. Det er en tryglende b\u00f8n om, at det gode, der er blevet til ikke m\u00e5 forg\u00e5 igen.<\/p>\n

Enheden mellem det skabte og enheden mellem skaberen og det skabte var i begyndelsen. Den er altid i begyndelsen. Synd er at enheden \u00f8del\u00e6gges. Synd er at s\u00e6tte skel, hvor dybe skel ikke er n\u00f8dvendige. Synd er at l\u00e6gge afstand mellem det, der skulle holdes sammen i en enhed.<\/p>\n

Ja, men ikke alt er eller kan v\u00e6re en enhed. Man kan sige, at islam og kristendom ikke kan v\u00e6re en enhed. Der er uforenelige mods\u00e6tninger. Det kan ikke betvivles. Men enheden er deri, at vi kan respektere hinanden, at vi kan se, at den anden trods en anderledes tro, ogs\u00e5 er min broder, ogs\u00e5 er Guds skabning, at han ogs\u00e5 er omfattet af Guds n\u00e5de i Jesus Kristi lidelse og d\u00f8d, selvom han ikke har forst\u00e5et det, selvom han ikke vil vide af det.<\/p>\n

Enheden mellem Gud og verden er, at Gud i Jesus Kristus har gjort sig til \u00e9t med sin skabning. Der er vi bundet sammen i en frelsende enhed. Det er ikke et argument for globalisering. Omvendt kan det heller ikke bruges til at v\u00e6re sig selv nok.<\/p>\n

Vi m\u00e5 se i \u00f8jnene, at enheden mellem Gud og mennesker bliver spr\u00e6ngt af mods\u00e6tninger mellem br\u00f8dre. Det er den gamle historie om Kain og Abel. Det er den gamle historie om, at vi med John Steinbecks ord lever „\u00f8st for Paradis“, hvor vi sl\u00e5r p\u00e5 mods\u00e6tningerne mellem folkeslag, mods\u00e6tninger mellem nationer og mods\u00e6tninger mellem forskellige former for tro.<\/p>\n

Det er, som om vi h\u00e5ber og tror, at vi kan skabe enhed ved at skaffe renhed, fjerne det, som ikke passer ind i vores opfattelse af, hvordan verden b\u00f8r v\u00e6re. S\u00e5dan har mennesker altid gjort. Historien er fuld af eksempler p\u00e5 str\u00f8mninger og bev\u00e6gelser, der vil afskaffe alt, hvad der ikke er rent eller ikke passer til en bestemt form for tankes\u00e6t.<\/p>\n

Man kan ikke sige, at det passer med hvad Jesus pr\u00e6dikede eller stod for i sit liv. Han gjorde alle disse forskellige uforenelige mods\u00e6tninger relative. Det var som om han sagde, at de er jo af mindre betydning. Det mest betydningsfulde er, at Gud er g\u00e5et ind i verden og bringer en forening og forsoning i stand mellem sig og mennesker, og mellem mennesker indbyrdes.<\/p>\n

Kort f\u00f8r tilfangetagelsen og d\u00f8den bad Jesus om, at denne forening ikke m\u00e5tte blive \u00f8delagt eller forstyrret af almindelige menneskelige mods\u00e6tninger og manglende respekt for hinanden.<\/p>\n

Jesus bad om, at Gud stadig ville g\u00f8re sin gerning. At han vil lade forsoningen g\u00e6lde. At han vil lade enheden best\u00e5 mellem dem, Jesus udsendte med ord og gerning og dem, der blev truffet af disse ord og Gud.<\/p>\n

Jesus bad om, at vi m\u00e5 blive holdt fast i den enhed, at ligesom Jesus har gjort sig til et med os, og ligesom Faderen og han er \u00e9t, at Gud s\u00e5 vil holde fast i forsoningen, foreningen og enheden med os.<\/p>\n

Det s\u00e6tter vores forskellige str\u00f8mninger i verden i perspektiv. For Jesus holder os fast p\u00e5, at menneskeligheden er et f\u00e6lles og et afg\u00f8rende vilk\u00e5r for os. Det er det ansigt, hvor vi ser Gud. Det er ikke i vores indre, Det er ikke derhjemme, n\u00e5r vi har det rart, og har overskud til at t\u00e6nke p\u00e5 Gud. Guds ansigt m\u00f8der vi i dem, vi holder af og i dem, vi ikke bryder os om, i dem, vi kan dele alt med og i dem, vi synes vi er halt afg\u00f8rende forskellige fra.<\/p>\n

Jesu gerning og budskab er, at han forsoner og forliger al synd, at han oph\u00e6ver det skel – synden – , vi har sat mellem n\u00e6sten og os og dermed mellem Gud og os.<\/p>\n

N\u00e5r vi alts\u00e5 h\u00f8rer evangeliet kan vi aldrig h\u00f8re det til selvbekr\u00e6ftelse. Det er i virkeligheden altid en anklage mod os. For har vi levet s\u00e5dan, at vi b\u00f8jede mods\u00e6tningerne mod hinanden? Har vi levet s\u00e5dan, at vi p\u00e5 trods af de uforenelige mods\u00e6tninger opretholdt respekten for hinanden? Nej, er det ikke sandheden, at vi vender os bort fra dem, vi intet synes af dele med? Er det ikke s\u00e5dan, at vi h\u00e6vder skel og ikke ser p\u00e5 det, der kunne forene os trods forskelle?<\/p>\n

Jesus b\u00f8n rammer os h\u00e5rdt i dag. Den afsl\u00f8rer vores manglende evne til at leve ordentligt med hinanden. Men den insisterer p\u00e5, at der er skabt en forsoning af ham og ved ham, og den m\u00e5 vi holde fast ved og forkynde, ja b\u00e6re frem for Gud i b\u00f8n, se vor vantro, se vor skyld, men slet den ud for Jesu Kristi navns skyld.<\/p>\n

Vi skal ikke bede om, at alle menneskelige skel skal oph\u00e6ves. Det er en yderst farlig idealisme at tro, at mods\u00e6tninger mellem mennesker kan oph\u00e6ves eller afskaffes. Vi skal heller ikke som forkyndere eller som kirke kaste os ind i et kristent ideologisk forsvar for globaliseringen eller internationaliseringen, og heller ikke det modsatte. Nej, de verdslige sp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5 vi afg\u00f8re i de fora, vi har til politiske og folkelige diskussioner.<\/p>\n

Vi skal derimod insistere p\u00e5, at Jesu d\u00f8d og opstandelse forener os p\u00e5 trods af alle skel. Vi skal insistere p\u00e5, at Gud er os n\u00e6rv\u00e6rende, at han g\u00f8r sig til \u00e9t med os ved Hellig\u00e5nden. Derfor skal vi lade det budskab v\u00e6re grundlaget for vores liv. Det skal gennemtr\u00e6nge og pr\u00e6ge vores menneskesyn, s\u00e5 vi behandler hinanden med respekt, s\u00e5 vi ikke sl\u00e5r ihjel, hverken med ord eller v\u00e5ben, s\u00e5 vi ikke h\u00e5ner og spotter, ikke skjult eller \u00e5benlyst taler neds\u00e6ttende om andre, s\u00e5 vi ikke bliver selvh\u00e6vdende og ikke foragter andre.<\/p>\n

Skulle vi ikke blive m\u00f8dt selv med den samme respekt, s\u00e5 m\u00e5 vi dog holde fast p\u00e5 den, for ogs\u00e5 for den anden er Kristus d\u00f8d og opst\u00e5et. Guds k\u00e6rlighed og n\u00e5de g\u00f8r enheden mellem ham og Kristus, s\u00e5ledes er det hans n\u00e5de og k\u00e6rlighed, der bevirker enheden mellem Gud og os og mellem os indbyrdes. At vi m\u00e5 v\u00e6re og blive \u00e9t i ham. Globalisering og internationalisering og politik kan vi strides om forh\u00e5bentlig i respekt for hinanden, men om vi bliver \u00e9t i Jesu navn, det er Guds rige n\u00e5de, der udretter det.<\/p>\n

Amen<\/p>\n

Provst Poul Henning Bartholin
\nSelskovvej 42
\nDK-3400 Hiller\u00f8d
\nTel.: ++ 45 – 48 24 90 50
\ne-mail: phb@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For tiden g\u00e5r der nogle str\u00f8mninger gennem det meste af verden, som g\u00f8r meget ud af at definere hvilke f\u00e6llesskaber, vi tilh\u00f8rer. Der er en str\u00f8mning, som kaldes globalisering og internationalisering. Den str\u00f8mning er ikke i og for sig styret af politik eller af id\u00e9er. Den er egentlig en \u00f8konomisk og teknologisk m\u00e5de at arbejde […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[727,108,111,296,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9935","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-archiv","category-current","category-dansk","category-predigt-ohne-spez-bibelstelle","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9935","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9935"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9935\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13934,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9935\/revisions\/13934"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9935"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9935"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9935"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9935"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9935"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9935"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9935"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}