{"id":9945,"date":"2021-02-07T19:49:35","date_gmt":"2021-02-07T19:49:35","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9945"},"modified":"2022-10-10T08:55:21","modified_gmt":"2022-10-10T06:55:21","slug":"jeremias-3131-34-apostlenes-gerninger-21-11-johannes-1415-21","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/jeremias-3131-34-apostlenes-gerninger-21-11-johannes-1415-21\/","title":{"rendered":"Jeremias 31,31-34; Apostlenes Gerninger 2,1-11; Johannes. 14,15-21"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<p>Pinsedag.<br \/>\nJeremias 31,31-34; Apostlenes Gerninger 2,1-11; Johannes. 14,15-21<\/p>\n<p>Det er noget m\u00e6rkeligt noget med pinse. Vi har sv\u00e6rt ved at s\u00e6tte ord p\u00e5, hvad pinse er, men vi kender til \u00e5nden i den. Alts\u00e5 hvad pinse betyder.<br \/>\nVi ved det allerede fra salmerne vi har sunget:<br \/>\n\u2019I al sin glans nu str\u00e5ler solen\u2019 \u2013 pinse er, at lyset skinner og solen str\u00e5ler p\u00e5 vores krop. Vi bliver varmet op.<\/p>\n<p>\u2019Det \u00e5nder himmelsk over st\u00f8vet \/ det vifter hjemligt gennem l\u00f8vet \/ det lufter liflig under sky.. \u2013 Pinse ka\u2019 m\u00e6rkes p\u00e5 vores bare hud. Som vind i skjorte\u00e6rmet, som luftning p\u00e5 huden. Vi bliver r\u00f8rt ved.<\/p>\n<p>\u2019Opv\u00e5gner, alle dybe toner, \/ til pris for menneskets forsoner! \/ Forsamles , alle tungem\u00e5l..\u2019 \u2013 Pinse er at \u00e5ndedr\u00e6ttet m\u00e6rkes fra kroppens mellemgulv til tungen, der kommer p\u00e5 gled. At ordene g\u00e5r igennem ens krop, s\u00e5 man sanser og m\u00e6rker ordene som ens egne. Vi bliver bev\u00e6get.<\/p>\n<p>\u2019Du, som af den \u201dliden flok\u201d, \/ svag og bly og bange nok, \/ gjorde k\u00e6mper st\u00e6rke, \/skab nu og af os en h\u00e6r, \/ som t\u00f8r svinge \u00c5ndens sv\u00e6r \/ under korsets m\u00e6rke\/\/. \u2013 Pinse er h\u00e5ndens styrke og kraft til at foretage handlinger. At st\u00e5 frem og v\u00e6re ansvarlig og myndig.<\/p>\n<p>If\u00f8lge salmedigterne er pinse, at \u00e5nden g\u00e5r i kroppen og s\u00e6tter den i bev\u00e6gelse: Lyset og varmen kalder os ud skyggen og m\u00f8rket og giver os tillid og tro. Luften og vinden f\u00e5r os til at m\u00e6rke naturens luner og g\u00f8r os frie og bev\u00e6gelige. Sangen g\u00f8r os til en del af et f\u00e6llesskab. Et \u00e5ndeligt f\u00e6llesskab, hvor den enkelte f\u00f8ler sig b\u00e5de fri og forpligtet.<br \/>\nS\u00e5 sp\u00f8rger nogen, n\u00e5r I kommer hjem til fisken eller hvad man nu spiser til pinsem\u00e5ltidet, hvad pr\u00e6sten talte om, s\u00e5 sig: at det handlede noget om at \u201dv\u00e6re i bev\u00e6gelse\u201d.<\/p>\n<p>Tag nu teksterne til i dag. Det handler ogs\u00e5 om en bev\u00e6gelse . Fra hjerte til k\u00e6rlighed.<\/p>\n<p>Det begynder med hjertet: Jeremias profeterer, at gudspagten skal v\u00e6re i hjertet: \u201dJeg l\u00e6gger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte\u201d.<br \/>\nDet er ikke nok med en ydre lov eller pagt, der bare skal overholdes til punkt og prikke. Nej, ordene og handlingen m\u00e5 som \u00e5nden m\u00e5 komme indefra. \u201dDet m\u00e5 komme fra hjertet\u201d, som vi siger.<br \/>\nVed den f\u00f8rste pinsedag i Jerusalem er det ikke bare hjertet, der begynder at banke, men f\u00f8rst og fremmest tungen, der kommer p\u00e5 gled.<br \/>\n\u201dOg tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig p\u00e5 hver enkelt af dem.\u201d N\u00e5r tungen kommer p\u00e5 gled, kommer man i kontakt med andre. Og det er just hellig\u00e5ndens bev\u00e6gelse. V\u00e6k fra \u00e9n selv og hen til de andre. Hellig\u00e5nden f\u00e5r \u00e9n til at udlevere sig selv. \u2013 Dette er i vores kultur tegn p\u00e5 pinlighed, men dette at udlevere sig betyder bare at man netop deler af sig selv for at skabe relation til andre.<\/p>\n<p>Det begynder i hjertet, og det l\u00f8ber ud af munden p\u00e5 os. Og s\u00e5 er man ude ved den anden<br \/>\nOg det er m\u00e5let for Johs.-evg.\u2019s fort\u00e6lling om pinse: foreningen med det andet menneske i k\u00e6rlighed. F\u00e6llesskabet med de andre. Johannes taler knapt s\u00e5 konkret sanseligt og ekstatisk om hjerte og mund, men mere lavm\u00e6lt og inderligt.<br \/>\nOg dog: elsker I mig, s\u00e5 hold mine bud. \u00c5nden oms\u00e6ttes i liv &#8211; i tale og i handling. \u00c5nd til mund og h\u00e5nd.<br \/>\nLiv kommer indefra \u2013 fra hjertet. Det bliver til ord p\u00e5 vore l\u00e6ber og tunger. Og det forvandler sig til samtale og arbejdsf\u00e6llesskab med n\u00e6sten.<br \/>\nDet er pinse\u00e5ndens bev\u00e6gelse<\/p>\n<p>Ikke s\u00e5 s\u00e6rt at brylluppet ofte er knyttet til Pinse.<br \/>\nFor netop med Jens og Trine foran alteret ser vi, der er med til brylluppet, hvad pinse betyder: to mennesker sammen ved siden af hinanden. Krop mod krop, mund mod mund, h\u00e5nd i h\u00e5nd. Jens og Trine er billede p\u00e5 \u00e5ndens bev\u00e6gelse: fra hjertet, over munden til h\u00e5nden.<br \/>\nS\u00e5dan ser vi k\u00e6rlighedsloven fremstillet for vore \u00f8jne og t\u00e6nker: s\u00e5dan m\u00e5 det v\u00e6re. Det ka\u2019 ikke v\u00e6re anderledes. Gid det ikke bare g\u00e6lder de to \u2013 Jens og Trine foran alteret og derefter p\u00e5 vej ned ad kirkegulvet ud i livet \u2013 bare det ogs\u00e5 g\u00e6lder os: at f\u00f8lges ad p\u00e5 vejen i tro og tillid til, at Guds velsignelse b\u00e6rer een. At elske hinanden, drage omsorg for hinanden, v\u00e6rne hinanden og slutte op om hinanden.<\/p>\n<p>K\u00e6rlighed er at bev\u00e6ges \u00e5ndeligt. Det er for meget af det gode.<\/p>\n<p>Jo, m\u00e5ske er det for meget af det gode. Men ikke for godt til at v\u00e6re sandt, n\u00e5r sandhedens \u00e5nd er k\u00e6rlighed.<br \/>\nEvangelisten Johannes taler om f\u00e6llesskabet i n\u00e6sten intime og erotiske billeder: Gud i mig og jeg i dig.<br \/>\nDet er ikke dommens lov: jeg der st\u00e5r over dig.<br \/>\nDet er ikke truslens lov: en knyttet n\u00e6ve.<br \/>\nDet er k\u00e6rlighedens lov. Som to ved siden af hinanden forbundet med hinanden i et h\u00e5ndtryk. Som to der udveksler tanker med hinanden i samtale. Som to, der g\u00f8r et stykke arbejde sammen.<br \/>\nVi er sat ind i frihedens bev\u00e6gelse: fra faderen til S\u00f8nnen til os. Fra hjertets ber\u00f8rthed til ordet p\u00e5 tungen til h\u00e5nden i arbejde.<\/p>\n<p>Hvorfor synes vi, at det er for meget af det gode! At det n\u00e6sten er for smukt og godt til at v\u00e6re sandt: samfundet sammenlignet med et \u00e6gteskab. Hvorfor t\u00f8r vi ikke spejle vore f\u00e6llesskaber i dette billede af to mennesker i troens og tillidens bev\u00e6gelse: at kunne v\u00e6re sig selv og kunne rumme det, der kommer til dem?<\/p>\n<p>Det kunne m\u00e5ske skyldes, at vi ikke rigtig vil v\u00e6re voksne mennesker, der er i stand til realisere den k\u00e6rligheds \u00e5nd, den tro, det f\u00e6llesskab, der er s\u00e5 h\u00f8jt sat som Johannes taler om.<br \/>\nVi t\u00f8r ikke g\u00f8re salmisternes ord til vore:<br \/>\nHvor vi lader \u00e5nden slippe kr\u00e6fter l\u00f8s, som vi ikke kan styre og kontrollere. \u00c5ndl\u00f8shedens slaveri er at ville kontrollere og styre alt..<br \/>\nHvor vi ka\u2019 rumme de andre som en styrke for f\u00e6llesskabet og holder op med at se dem som nogen, vi skal have magt over eller f\u00f8ler os truet af.<\/p>\n<p>Vi kender det i de n\u00e6re relationer med hinanden. At \u00e5ndl\u00f8shedens d\u00e6mon sniger sig ind i voksne mennesker som en barnagtighed. Barnet r\u00e6kker ud og vil have \u2013 morens bryst, sutten og leget\u00f8jet. Det vil have opfyldt sine behov, sit beg\u00e6r. Her og nu. Og enten f\u00e5r det opfyldt sin mangel, og det smiler. Eller det bliver afvist. Og det gr\u00e6der. Ser vi som voksne p\u00e5 hinanden p\u00e5 denne barnlige m\u00e5de, eller for nu at tale johann\u00e6isk denne verdensagtige m\u00e5de da er vi langt fra pinseloven, hvor vi ikke er vendt mod hinanden som mennesker, der blot skal tilfredsstille hinandens behov.<br \/>\nPinse\u00e5nden frig\u00f8r os til at se hinanden som gaver \u2013 vi giver og modtager. At se hinanden som b\u00e6rekraft \u2013 at kunne b\u00e6re og holde om, b\u00e5de i de gode som onde dage. At se hinanden som v\u00e6rn \u2013 at tr\u00f8ste og drage omsorg for hinanden.<\/p>\n<p>Vi ser det p\u00e5 den m\u00e5de, arbejdslivets \u00e5nd beskrives i \u00f8jeblikket, hvor den b\u00f8rsnoterede virksomhed ikke holder sig tilbage med at udvikle og forfine verdens\u00e5nden.<br \/>\nKonceptet eller v\u00e6rdien hedder her: udvikl dig, s\u00e6t dig selv i centrum, realiser det du er god til, str\u00e6b h\u00f8jere, st\u00f8rre, mere. Med \u00e5ndelige teknikker \u2013 af terapeutisk og religi\u00f8s oprindelse \u2013 oph\u00e6ver arbejdspladsen forskellen mellem \u00e5nd og arbejde. Den sluger \u00e9n med hud og h\u00e5r.<br \/>\nMen pinse\u00e5nden frig\u00f8r ikke til et hysterisk dobbeltliv, hvor arbejdet tar\u2019 kraft og energi ud af det sociale liv uden for arbejdspladsen. Men den frig\u00f8r til et helt liv, hvor b\u00e5nd til familie og venner er lige s\u00e5 vigtige.<\/p>\n<p>Best\u00e5r \u00e5ndl\u00f8sheden i de n\u00e6re relationer i at se p\u00e5 hinanden som rent beg\u00e6r, p\u00e5 arbejdspladsen som ren ressource, s\u00e5 best\u00e5r det \u00e5ndl\u00f8se p\u00e5 det samfundspolitiske plan i at se hinanden som fjender.<br \/>\nDer er en tendens i at dele verden op i \u2019os\u2019 og \u2019dem\u2019. Og sandt er det, at vi lever i et samfund med forskellige kulturer \u2013 socialt, politisk, etnisk, religi\u00f8st. Men dyrkelsen af forskelligheden som en hellig og absolut forskellighed, truer den kristne k\u00e6rligheds \u00e5nd, der ser ethvert menneske som enest\u00e5ende.<br \/>\nHvis dette f\u00f8rer til en altomfattende tolerance er vi lige vidt.<br \/>\nTolerance \u2013 at vi alle skal v\u00e6re her uanset hvad \u2013 ka\u2019 f\u00f8re til ligegyldighed. Forsvaret over for de andre \u2013 vi m\u00e5 bef\u00e6ste og forsvare vort eget f\u00e6llesskab mod de andre \u2013 ka\u2019 f\u00f8re til kynisme.<br \/>\nEt samfund, der enten pga. ligegyldighed eller kynisme lader mennesker, enkeltvis eller i grupper tr\u00e6ffe egne valg, og derefter d\u00f8mmer og ford\u00f8mmer, har opgivet pinse\u00e5nden: at se samfundet som det forpligtende f\u00e6llesskab, der er den eneste mulighed for selvrealisation, hvad enten man er jyde eller hindu.<\/p>\n<p>Jeg sagde, at pinse er bev\u00e6gelse. En k\u00e6rlighedsbev\u00e6gelse<br \/>\n\u201dDen, der har mine bud og holde dem, han er den, der elsker mig\u201d. Det bev\u00e6gelsens program. Johannes\u2019 Missionsbefaling om I vil.<br \/>\nDet er snart tid til at bev\u00e6ge sig.<\/p>\n<p>\u00c6re v\u00e6re Faderen og S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden,<br \/>\nSom det var i begyndelsen, s\u00e5ledes ogs\u00e5 nu og altid<br \/>\nOg i al evighed.<br \/>\nAmen.<\/p>\n<p><strong>Sognepr\u00e6st J\u00f8rgen Demant<br \/>\nHjortek\u00e6rsvej 74<br \/>\nDK-45 88 40 Lyngby<br \/>\nTel.: ++ 45 &#8211; 45 88 40 75<br \/>\nemail:<a href=\"mailto:j.demant@wanadoo.dk\"> j.demant@wanadoo.dk<\/a><\/p>\n<p><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Pinsedag. Jeremias 31,31-34; Apostlenes Gerninger 2,1-11; Johannes. 14,15-21 Det er noget m\u00e6rkeligt noget med pinse. Vi har sv\u00e6rt ved at s\u00e6tte ord p\u00e5, hvad pinse er, men vi kender til \u00e5nden i den. Alts\u00e5 hvad pinse betyder. Vi ved det allerede fra salmerne vi har sunget: \u2019I al sin glans nu str\u00e5ler solen\u2019 \u2013 pinse [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,40,23,2,727,108,111,340,345,376,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9945","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-apostelgeschichte","category-jeremia","category-at","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-apostelgeschichte","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-kapitel-31-chapter-31","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9945","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9945"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9945\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14109,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9945\/revisions\/14109"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9945"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9945"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9945"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9945"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9945"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9945"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9945"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}