{"id":9954,"date":"2021-02-07T19:49:31","date_gmt":"2021-02-07T19:49:31","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9954"},"modified":"2022-10-24T08:55:52","modified_gmt":"2022-10-24T06:55:52","slug":"12-sondag-efter-trinitatis","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/12-sondag-efter-trinitatis\/","title":{"rendered":"12. s\u00f8ndag efter trinitatis"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<p>Det er lidt us\u00e6dvanligt at h\u00f8re den samme tekst to gange i en gudstjeneste \u2013 men her Trinitatis s\u00f8ndag er de allersidste vers i Matth\u00e6usevangeliet, b\u00e5de pr\u00e6diketekst og en del af d\u00e5bsritualet, som vi h\u00f8rte f\u00f8r.<\/p>\n<p>Teksten bliver gerne kaldt d\u00e5bsbefalingen &#8211; eller missionsbefalingen \u2013 og det er forst\u00e5eligt nok, men af flere grunde alligevel problematisk. Ikke mindst som tingene har udviklet sig, s\u00e5 etniske og religi\u00f8se linier mere end tidligere g\u00e5r p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs over jorden.<\/p>\n<p>I min barndom var verden enklere: der var kristne og hedninger og hedninger skulle omvendes til kristendom. S\u00e5 enkelt var det selvf\u00f8lgelig ikke i verden, men kun i min forestilling.<\/p>\n<p>Og hvis vi g\u00e5r tilbage til omkring \u00e5r 1900 \u2013 s\u00e5 blev der brugt ord, s\u00e5 vi i dag n\u00e6sten ikke tror det muligt:<\/p>\n<p>Mission\u00e6rer blev set som Kristi stridsm\u00e6nd, der havde en marchordre til at g\u00e5 i hellig krig mod vantro og \u00e5ndelig form\u00f8rkelse. Der blev talt om tropper og forsyninger som til et andet felttog \u2013 og missionen blev da ogs\u00e5 i kolonitiden undertiden koblet sammen med kolonimagtens politiske og \u00f8konomiske og milit\u00e6re overlegenhed\/ undertrykkelse.<\/p>\n<p>Det er historie nu og en s\u00e5 bastant opfattelse af mission er ved at v\u00e6re forladt.<\/p>\n<p>Det religi\u00f8se verdenskort er blevet tegnet om. Man kan ikke mere sige den kristne verden og mene vesteuropa. Der er flere kristne i Afrika end i Europa. Vi kan heller ikke mere sige den muslimske verden og s\u00e5 kun t\u00e6nke p\u00e5 de arabiske lande og mellem\u00f8sten. Der er mange millioner muslimer i USA.<\/p>\n<p>Alligevel lever der stadig en vestlig opfattelse af, at b\u00e5de kristendommen og den vestlige kultur er overlegen i forhold til andre kulturer og religioner. Hvordan kommer vi fri af den ?<\/p>\n<p>En s\u00e5dan overlegenhedsf\u00f8lelse er et levn fra kolonitiden \u2013og det er mere end bet\u00e6nkeligt, at den sl\u00e5r igennem i meget af den debat, der foreg\u00e5r mellem kristendom og islam.<\/p>\n<p>Jeg mener ikke, at det er muligt l\u00e6ngere at opretholde forestillingen om mission som en-vejs kommunikation, men det menneskelige og kristelige i ethvert kultur\/religionsm\u00f8de mellem mennesker m\u00e5 v\u00e6re, at det foreg\u00e5r i gensidig respekt og forst\u00e5else.<\/p>\n<p>N\u00e5r det er sagt \u2013 skal vi tilbage til teksten, hvor hovedbudskabet faktisk er, at vi skal v\u00e6re Jesu disciple, og det er ogs\u00e5 i Matth\u00e6us forst\u00e5else noget andet end at vi skal v\u00e6re medlemmer af et bestemt kirkesamfund. Disciple findes ikke rigtig mere i sproget. Var de sidste disciple mon ikke p\u00e5 apoteket ? \u2013 hvor en discipel svarede til en l\u00e6rling, en, der var i l\u00e6re. Vi kan ogs\u00e5 tale om, at nogle er disciple af den og den professor eller l\u00e6rer og s\u00e5 mener vi, at disciple er dem, der arbejder videre med l\u00e6rerens tanker og v\u00e6rker. Ikke bare som gentagelse, men som noget, der skal oms\u00e6ttes i nye situationer og nye sammenh\u00e6nge.<\/p>\n<p>Hvis vi kunne t\u00e6nke mere i den retning, kunne teksten her med god grund ogs\u00e5 kaldes discipelbefalingen.<\/p>\n<p>S\u00e5 kunne vi ogs\u00e5 komme l\u00e6ngere i vores forst\u00e5else af, hvad kristendommens \u00e6rinde er, og hvad det betyder at v\u00e6re discipel:<\/p>\n<p>At v\u00e6re discipel handler ikke om, at vi ureflekteret kan kopiere og overtage en l\u00e6re, for slet ikke at tale om, at den kan presses ned over andre uafh\u00e6ngig af tid og sted.<\/p>\n<p>At v\u00e6re discipel handler om at v\u00e6re p\u00e5 vandring, at v\u00e6re p\u00e5 vej i livet sammen med andre disciple, der ogs\u00e5 bliver ved med at sp\u00f8rge om, hvad der er sandt.<\/p>\n<p>Den d\u00e5rlige mester siger: Kom og bliv som os<\/p>\n<p>Den gode mester siger: Kom til mig og l\u00e6r livet at kende. Lev det i al dets rigdom og del med andre.<\/p>\n<p>At v\u00e6re discipel og videref\u00f8re Jesu m\u00e5de at drive mission p\u00e5 betyder at invitere \u2013 ikke at manipulere eller at docere.<\/p>\n<p>Jesus inviterede alle \u2013 til bords \u2013 til fest \u2013 til f\u00f8lgeskab og til f\u00e6llesskab p\u00e5 vej mod at virkeligg\u00f8re Guds rige.<\/p>\n<p>Hvis vi i h\u00f8jere grad kunne h\u00f8re discipelbefalingen i det lys \u2013 og m\u00f8de andre med st\u00f8rre \u00e5benhed, med st\u00f8rre ydmyghed, kunne der opst\u00e5 nye f\u00e6llesskaber og relationer p\u00e5 tv\u00e6rs af b\u00e5de religi\u00f8se, og kulturelle og ideologiske barrierer og det ville svare mere til Jesusordene:<\/p>\n<p>G\u00e5 hen og g\u00f8r alle folkeslagene til mine disciple.<\/p>\n<p>Amen.<\/p>\n<p class=\"Stil1\" align=\"left\">Sognepr\u00e6st Hanne Sander<br \/>\nPrins Valdemarsvej 62<br \/>\nDK-2820 Gentofte<br \/>\nTel.: 39 65 52 72<br \/>\n<a href=\"mailto:sa@km.dk\">e-mail: sa@km.dk<\/a><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det er lidt us\u00e6dvanligt at h\u00f8re den samme tekst to gange i en gudstjeneste \u2013 men her Trinitatis s\u00f8ndag er de allersidste vers i Matth\u00e6usevangeliet, b\u00e5de pr\u00e6diketekst og en del af d\u00e5bsritualet, som vi h\u00f8rte f\u00f8r. Teksten bliver gerne kaldt d\u00e5bsbefalingen &#8211; eller missionsbefalingen \u2013 og det er forst\u00e5eligt nok, men af flere grunde alligevel [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[499,727,108,111,349,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9954","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-12-so-n-trinitatis","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kasus","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9954","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9954"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9954\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14316,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9954\/revisions\/14316"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9954"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9954"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9954"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9954"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9954"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9954"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9954"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}