{"id":9959,"date":"2021-02-07T19:49:29","date_gmt":"2021-02-07T19:49:29","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9959"},"modified":"2022-10-27T12:53:45","modified_gmt":"2022-10-27T10:53:45","slug":"matthaeus-2820b","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-2820b\/","title":{"rendered":"Matth\u00e4us 28,20b"},"content":{"rendered":"
\n

Det ekkoer stadig fra sidste s\u00f8ndag: Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. – Det er der, vi er p\u00e5 vej hen: \u00adtil verdens ende – og teksterne i Trinitatistiden er da ogs\u00e5 for st\u00f8rsteparten anvisninger og vejledninger i, hvordan vi skal forholde os undervejs.<\/p>\n

Trinitatistiden er derfor med god grund blevet kaldt menighedens dagligdag – ovenp\u00e5 alle festerne – .<\/p>\n

Dagligdagen lever p\u00e5 mange m\u00e5der af festerne, men det er vigtigt, at dagligdagen ikke kun lever af det, der ligger bagud – af erindringer og minder, som man godt nok kan t\u00e6re l\u00e6nge p\u00e5 \u2013 s\u00e5 at dagligdagen ogs\u00e5 er bestemt af, at vi er p\u00e5 vej et sted hen – at den har en retning og et m\u00e5l – og derfor f\u00e5r sit eget betydningsindhold som en del af m\u00e5let – Guds tanke med sin verden og med sine mennesker.<\/p>\n

Det m\u00e5 siges at v\u00e6re en meget dagligdagsproblemstilling, der er udgangspunktet for jesusordene her.<\/p>\n

Udgangspunktet er en arvesag, hvor et par br\u00f8dre ikke kan blive enige om arven efter deres far.<\/p>\n

Har I h\u00f8rt det f\u00f8r?? \u00ad<\/p>\n

Det er den samme b\u00e5de komiske og tragiske historie hver gang – at s\u00f8skende og sl\u00e6gtninge kan komme i den grad i sk\u00e6nderi og konflikt, n\u00e5r et bo skal g\u00f8res op, s\u00e5 der \u00adkommer \u00e5relange stridigheder, og der kan opst\u00e5 uovervindelig vrede og bitterhed p\u00e5 grund af uenighed om deling selvom ingen af parterne overhovedet har brug for arven.<\/p>\n

Vi kender det – enten fra os selv – eller fra andre – og Jesus kender det selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 – men han tager afstand fra at tage stilling til den konkrete strid, da han bliver spurgt.<\/p>\n

Det kan virke udeltagende – men Jesu holdning – og den lignelse, han s\u00e5 fort\u00e6ller viser snarere hen til et andet perspektiv end det, som arvesp\u00f8rgsm\u00e5let tager sit udgangspunkt i.<\/p>\n

En kollega formulerede meget pr\u00e6cist, at den situation, der<\/p>\n

.er refereret her og som Jesu lignelse l\u00e6gger op til, er, at man m\u00e5 afg\u00f8re sig for, om man vil arve fortiden eller fremtiden.<\/p>\n

Det er n\u00e6sten for let at deltage i vurderingen af den rige bonde – og pege fingre af ham i hans misforst\u00e5else.<\/p>\n

Men det handler jo ikke kun om endnu engang at vise og sl\u00e5 fast, at selv med alt hvad vi har af rigdom og materielle goder – er det ikke det, som vores liv beror p\u00e5.<\/p>\n

Lignelsen peger p\u00e5 en dybere m\u00e5de og stiller i h\u00f8jere grad sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorvidt vores liv er bestemt af det, der ligger bagud eller af det som ligger foran.<\/p>\n

S\u00e5dan som storbonden samler til huse – og p\u00e5 den m\u00e5de mener<\/p>\n

at han har sikret sig imod fremtiden – er der en parallel i gammel testamente i beretningen om israelitterne i \u00f8rkenen.<\/p>\n

De har f\u00e5et l\u00f8fte om, at de ikke skal komme til at sulte, fordi der hver dag vil falde manna ned fra himlen og det kan de bage br\u00f8d af. Men mistro g\u00f8r, at de hamstrer og samler mere til sig, end de har brug for til en dag – og s\u00e5 erfarer de, at der g\u00e5r orm i deres forr\u00e5d.<\/p>\n

Begge historier – b\u00e5de den om den rige bonde og den om mannaen i \u00f8rkenen – kan h\u00f8res med en tone af underliggende trussel – og de er jo ogs\u00e5 nok gennem tiderne blevet brugt til at true mennesker med: memento mori- og det er ikke dig, der bestemmer.<\/p>\n

N\u00e5r jeg h\u00f8rer Jesus svare manden her i folkeskaren – s\u00e5 h\u00f8rer jeg egentlig ikke, at der ligger noget truende i Jesu svar – tv\u00e6rtimod.<\/p>\n

Der er snarere lidt s\u00f8rgmodigt over Jesu svar: Hvordan kan I i den grad forrykke perspektivet, at I kan lade arveforhold \u00f8del\u00e6gge forholdet mellem Jer?<\/p>\n

Og det tr\u00f8stende i lignelsen ligger i, at Jesus \u00adunderforst\u00e5et siger:<\/p>\n

Hav mere tillid – hav mere tro til den arv, der ligger foran Jer – . Som Guds b\u00f8rn er I dog arvinger til det evige liv – og lad det bestemme Jeres liv. Lad det v\u00e6re det lys, der skinner ind over Jeres dagligdage.<\/p>\n

Og tilliden kan alene udspringe af opfattelsen af, at livet er Guds og ikke vores – og er det, der kommer til os. N\u00e5r vi s\u00e5 gang p\u00e5 gang fors\u00f8ger at bem\u00e6gtige os det – at bj\u00e6rge det fordi vi tror mere p\u00e5 hvad vi har – end p\u00e5 Guds fremtid – ja s\u00e5 st\u00e5r vi i fare for at komme til at st\u00e5 tomh\u00e6ndede. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Hanne Sander
\nPrins Valdemarsvej 62
\nDK-2820 Gentofte
\nTel.: 39 65 52 72
\ne-mail: sa@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det ekkoer stadig fra sidste s\u00f8ndag: Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. – Det er der, vi er p\u00e5 vej hen: \u00adtil verdens ende – og teksterne i Trinitatistiden er da ogs\u00e5 for st\u00f8rsteparten anvisninger og vejledninger i, hvordan vi skal forholde os undervejs. Trinitatistiden er derfor med god grund blevet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,108,111,305,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9959","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-28-chapter-28","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9959","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9959"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9959\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14450,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9959\/revisions\/14450"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9959"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9959"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9959"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9959"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9959"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9959"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9959"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}