{"id":9970,"date":"2021-02-07T19:49:33","date_gmt":"2021-02-07T19:49:33","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9970"},"modified":"2022-10-22T13:53:44","modified_gmt":"2022-10-22T11:53:44","slug":"lukas-8","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-8\/","title":{"rendered":"Lukas 8"},"content":{"rendered":"
\n

I dag ramler vi ind i evangeliet med et gevaldigt brag.<\/p>\n

Hvis nogen kan h\u00f8re begyndelsen af det tekststykke fra Lukasevangeliet, jeg lige har l\u00e6st uden at st\u00f8de sig p\u00e5 det eller f\u00f8le sig st\u00f8dt, s\u00e5 vil jeg v\u00e6re s\u00e5 fr\u00e6k at p\u00e5st\u00e5, at s\u00e5 har denne \u201dnogen\u201d ikke h\u00f8rt ordentligt efter, for det er faktisk meget anst\u00f8delige ord, vi f\u00e5r at h\u00f8re: Lukas skriver: \u201dHvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og b\u00f8rn, br\u00f8dre og s\u00f8stre, ja sit eget liv, kan han ikke v\u00e6re min discipel\u201d.<\/p>\n

Man siger, at det kristne evangelium er en forargelse for mennesker og her er der sandelig forargelse for alle kirkeskattekronerne. For er det ikke forargeligt at komme her til kirken med sin familie og venner, med sin kone eller sit barn eller sin bror eller s\u00f8ster og s\u00e5 f\u00e5 at vide at hvis man ikke hader dem, s\u00e5 kan man ikke have noget med Gud at g\u00f8re? Er det ikke nok til at vende om og forsvinde ud i verden igen, hvor der ikke er nogen, der kan finde p\u00e5 at kr\u00e6ve noget s\u00e5 absurd som at man skal hade dem, man er mest knyttet til?<\/p>\n

S\u00e5 hvorfor var der ikke flere der rejste sig op og marcherede ud af kirken i protest, da evangeliet blev l\u00e6st? Ja, m\u00e5ske fordi den danske folkekirkemenighed er h\u00f8flige mennesker, men m\u00e5ske ogs\u00e5 fordi man har en instinktiv f\u00f8lelse af, at der m\u00e5 ligge noget bag de radikale ord. Der m\u00e5 v\u00e6re mere at sige. Noget, som det kunne v\u00e6re v\u00e6rd at lede efter.<\/p>\n

Og det er der \u2013 selvf\u00f8lgelig – ogs\u00e5.<\/p>\n

For det f\u00f8rste m\u00e5 man sp\u00f8rge, hvad det overhovedet vil sige at hade?<\/em><\/p>\n

B\u00f8rn kan finde p\u00e5 at sige, at de elsker is men hader guler\u00f8dder (det modsatte er sj\u00e6ldent\u2026.) N\u00e5r b\u00f8rn siger s\u00e5dan, snakker de s\u00e5 om et lidenskabeligt f\u00f8lelsesfuldt k\u00e6rlighedsforhold til is? Nej, de mener, at de meget godt kan lide is, i hvert til f\u00e6lde bedre end de kan lide guler\u00f8dder. De synes, at voksne b\u00f8r indse, at det er vigtigere at f\u00e5 en daglig dosis is end en daglig omgang r\u00e5kost. De s\u00e6tter isen over alt andet, de kan finde p\u00e5 at putte i munden. At elske og hade er for dem ikke ord, der beskriver deres inderste f\u00f8lelser, men ord, der fort\u00e6ller, at de synes det er meget rart, n\u00e5r Hjem-is dingler forbi. Jeg kender f.eks en lille dreng, der kan finde p\u00e5 at bede for ismanden i sin aftenb\u00f8n. For en sikkerheds skyld. Jeg tror aldrig han har bedt for guler\u00f8dderne i haven : K\u00e6re Gud, lad ormene g\u00e5 uden om min guler\u00f8dder; nej vel?!<\/p>\n

At ord-parret elske og hade i b\u00f8rnenes sprogbrug og her i evangeliet betyder prioritering mellem to ting, mere end det antyder de inderste, lidenskabelige f\u00f8lelser, man knytter til noget, det kan man h\u00f8re, n\u00e5r evangelisten Matt\u00e6us skal gengive de samme ord engang sagt af Jesus. Han taler nemlig ikke om at hade og elske. Han skriver i sit evangelium: \u201dDen, der elsker far og mor mere end mig, er mig ikke v\u00e6rd, og den, der elsker s\u00f8n eller datter mere end mig er mig ikke v\u00e6rd\u201d. If\u00f8lge Matt\u00e6us handler det alts\u00e5 slet ikke om at hade sine n\u00e6rmeste men om at s\u00e6tte noget h\u00f8jere end sin familie, nemlig Kristus. At hade sin familie og elske Kristus betyder alts\u00e5, at der er noget, der er vigtigere end ens eget k\u00f8d og blod. Ja, Kristus er det vigtigste. <\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em>Men bliver forargelsen egentlig mindre af det?<\/em><\/p>\n

Nej, det g\u00f8r den p\u00e5 sin vis ikke. For det kan stadig opfattes om en enorm provokation, at Jesus p\u00e5st\u00e5r, at der er et b\u00e5nd, der er vigtigere end blodets b\u00e5nd. At der er et b\u00e5nd, der binder os mere end det b\u00e5nd, vi binder til vores familie og n\u00e6rmeste venner. At der er noget, vi skal s\u00e6tte h\u00f8jere end vores far og mor, hustru og b\u00f8rn, br\u00f8dre og s\u00f8stre. At der er et f\u00e6llesskab, der er st\u00e6rkere end vores f\u00e6llesskab med vores n\u00e6rmeste.<\/p>\n

Det forekommer os forargeligt, netop fordi vores familie og vores venner har en voldsom stor betydning for os. Det er der jo ikke noget underligt i, naturligvis er vores eget liv meget afh\u00e6ngigt af dem, vi har omkring os. Naturligvis betyder vores \u00e6gteskaber, vores b\u00f8rn, vore for\u00e6ldre, vores br\u00f8dre og s\u00f8stre og vores venner kolossalt meget for vores livs lykke og vores fornemmelse for, om vores liv lykkes og giver mening. Og kernefamilien<\/em> er for alvor p\u00e5 mode. Selvom skilsmisser og familie-sammenbrudene florerer, s\u00e5 indg\u00e5r mennesker stadig nye \u00e6gteskaber og skaber ny kernefamilier.<\/p>\n

Evangeliet er derfor en forargelse. Det rammer os p\u00e5 det, vi synesr betyder s\u00e5 uendeligt meget. Men netop dette anst\u00f8d mod os m\u00e5 v\u00e6re st\u00f8det til, at vi begynder at overveje, om vores kernefamilier og vores mest t\u00e6tte og intime relationer nu ogs\u00e5 kan<\/em> b\u00e6re den store betydning, vi till\u00e6gger dem? Kan k\u00e6rligheden til \u00e6gtef\u00e6llen f.eks give den fulde mening i livet? Kan k\u00e6rlighedsforholdet mellem to v\u00e6re det livet grundes p\u00e5? Og er<\/em> de t\u00e6tte f\u00e6llesskaber med de n\u00e6rmeste livets mening, livets dybdestruktur, livets grund ?<\/p>\n

Evangeliets svar er et klart og utvetydigt nej<\/em>.<\/p>\n

Der er noget, der er v\u00e6sentligere end alt andet; nemlig vores tro p\u00e5 Gud.<\/p>\n

Der er et f\u00e6llesskab, der st\u00e5r langt over vores indbyrdes menneskelige f\u00e6llesskaber og det er f\u00e6llesskabet med Kristus.<\/p>\n

F\u00e6llesskabet mellem Gud og menneske.<\/p>\n

\u201dDen, der elsker far og mor mere end mig, er mig ikke v\u00e6rd, og den, der elsker s\u00f8n eller datter mere end mig er mig ikke v\u00e6rd\u201d. I de ord ligger der b\u00e5de et krav men ogs\u00e5 et l\u00f8fte. Lad os taget kravet f\u00f8rst.<\/p>\n

Kravet i evangeliet er, at du aldrig m\u00e5 forskanse dig i din kernefamilie med dine kernevenner. Du m\u00e5 aldrig lade h\u00e6kken mellem dig og dine n\u00e6rmeste og s\u00e5 resten af verden vokse s\u00e5 h\u00f8jt op og du ikke kan se de andre udenfor. Du m\u00e5 aldrig tro, at din egen famili\u00e6re lykke er det vigtigste af alt, for det vigtigste af alt er Kristus og hans budskab til mennesker om n\u00e6ste- OG fjendek\u00e6rlighed. Du m\u00e5 aldrig bygge dit liv op p\u00e5 dig selv og dine egne relationer. Din k\u00e6rlighed skal r\u00e6kkes videre ud end til dem, du selv har valgt ind i dit liv.<\/p>\n

Du skal bygge p\u00e5 Kristus. P\u00e5 det han sagde og gjorde. P\u00e5 det han vil dig. Kravet er, at Gud og han bud skal v\u00e6re centrum for alle dine tanker, f\u00f8lelser og handlinger.<\/p>\n

Og s\u00e5 l\u00f8ftet <\/em><\/p>\n

L\u00f8ftet er, at det er<\/em> noget andet end dig selv og de relationer, du selv kan skabe, der er grundlaget under dit liv. L\u00f8ftet er, at Gud har skabt en relation til dig. Han har knyttet b\u00e5nd til dig i d\u00e5ben, gjort dig til sit barn fra d\u00e5ben og til evig tid. Hvad vil det sige? Det vil sige, at uanset hvilke n\u00e6re f\u00e6llesskaber du falder ind i og ud af, s\u00e5 er der et f\u00e6llesskab, der altid<\/em> best\u00e5r, fordi det ikke <\/em>afh\u00e6nger af dig selv, men af Gud. N\u00e5r vores egen verden bryder sammen – ved skilsmisse, ved d\u00f8dsfald, ved arbejdsl\u00f8shed, ved uvenskab, ved misbrug \u2013 s\u00e5 bryder din verden alligevel ikke sammen, fordi Gud holder den oppe for dig.<\/p>\n

Ingen mennesker kan holde til at v\u00e6re meningen<\/em> i et andet menneskes liv. Det er en voldsom overanstrengelse af alle. Det er en voldsom overanstrengelse for et \u00e6gteskab, hvis \u00e6gteskabet skal v\u00e6re meningen<\/em>. Det er en overanstrengelse af b\u00f8rnene, hvis de skal v\u00e6re meningen<\/em>. Vi er gaver for hinanden, ja, det er en stor og vigtig gave at have en god \u00e6gtef\u00e6lle, b\u00f8rn, venner. Men ingen af os kan v\u00e6re grunden under et andet menneskes liv. Det kan kun Gud. Derfor skal der altid v\u00e6re en tredjepart i ethvert k\u00e6rlighedsforhold \u2013 Gud. En tredjepart, som ikke skal v\u00e6kke jalousi, men som tv\u00e6rtimod skal v\u00e6re den, der binder alting sammen, som vi siger det i vielsesritualet – med fuldkommenhedens b\u00e5nd, som er Guds k\u00e6rlighed til os.<\/p>\n

At elske Kristus mere end nogen eller noget andet er at forst\u00e5 og se sine menneskelige relationer s\u00e5dan, at det bliver muligt at elske sandt og opbyggeligt og ikke beg\u00e6rligt og fort\u00e6rende. <\/strong>For den der g\u00f8r et andet menneske til sit livs form\u00e5l ender med at fort\u00e6re det og d\u00e6monisere k\u00e6rligheden. Men den, der kan elske andre i lyset af den st\u00f8rre k\u00e6rlighed<\/em>, som er Guds og vide sig absolut afh\u00e6ngig af Gud og intet andet, han er fri til at elske og kan ogs\u00e5 lade andre v\u00e6re frie.<\/p>\n

Og s\u00e5dan er evangeliet nok en forargelse, men n\u00e5r man ser n\u00e6rmere til gemmer forargelsen p\u00e5 en stor gl\u00e6de. Den, der har \u00f8rer at h\u00f8re med, kan h\u00f8re det.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Kirsten J\u00f8rgensen
\nPr\u00e6stegade 2
\nDK-5300 Kerteminde
\nTel.: ++ 45 – 65 32 13 20
\ne-mail: kjoe@km.dk <\/a> <\/strong><\/p>\n

\u00a0<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I dag ramler vi ind i evangeliet med et gevaldigt brag. Hvis nogen kan h\u00f8re begyndelsen af det tekststykke fra Lukasevangeliet, jeg lige har l\u00e6st uden at st\u00f8de sig p\u00e5 det eller f\u00f8le sig st\u00f8dt, s\u00e5 vil jeg v\u00e6re s\u00e5 fr\u00e6k at p\u00e5st\u00e5, at s\u00e5 har denne \u201dnogen\u201d ikke h\u00f8rt ordentligt efter, for det er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,108,111,673,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9970","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-08-chapter-08-lukas","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9970","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9970"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9970\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14268,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9970\/revisions\/14268"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9970"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9970"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9970"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9970"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9970"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9970"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9970"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}