{"id":9981,"date":"2021-02-07T19:49:32","date_gmt":"2021-02-07T19:49:32","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9981"},"modified":"2022-10-22T14:14:16","modified_gmt":"2022-10-22T12:14:16","slug":"lukas-15-11-32-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-15-11-32-2\/","title":{"rendered":"Lukas 15, 11-32"},"content":{"rendered":"
\n

Lignelsen som vi h\u00f8rte fra altret, er jo en af de bedste og kendteste historier fra Bibelen. En historie som er klar og anskuelig, og s\u00e5 alligevel, n\u00e5r man h\u00f8rer den, s\u00e5 sker det fra den ene gang til den anden at der er nye perspektiver som \u00e5bner sig, at der er nye ting man h\u00f8rer og ser.
\nDerfor har den ogs\u00e5 med tiden f\u00e5et flere forskellige navne h\u00e6ftet p\u00e5 sig.<\/p>\n

De fleste vil nok sige, jamen det var da lignelsen om den fortabte s\u00f8n vi h\u00f8rte. For den handler da om den s\u00f8n der drog hjemmefra, som \u00f8dslede sin formue v\u00e6k, som var ved at g\u00e5 til grunde, men som til sidst alligevel gik i sig selv og besluttede sig for at vende hjem, for dog i det mindste at kunne blive daglejer p\u00e5 sin fars g\u00e5rd. Og s\u00e5 sker der, som vi h\u00f8rte det, det at faderen kommer l\u00f8bende ham i m\u00f8de og falder ham om halsen af bare gl\u00e6de over at have f\u00e5et sin s\u00f8n tilbage igen. Han var fortabt, intet kunne han g\u00f8re krav p\u00e5, men faderen tager ham til sig, giver ham festdragten p\u00e5 og holder gilde for sin hjemvendte s\u00f8n.<\/p>\n

Den fortabte s\u00f8n – under det navn har de fleste os ganske givet l\u00e6rt den at kende. Men s\u00e5 var det, at P.G. Lindhardt engang i 1960erne i en pr\u00e6diken kaldte fort\u00e6llingen for „de fortabte s\u00f8nner“ – fordi broderen, den retf\u00e6rdige, ham der blev derhjemme og altid gjorde hvad han skulle, fordi han jo i sin surhed og selvretf\u00e6rdighed var mindst lige s\u00e5 fortabt som ham der drog udenlands og satte det hele til.<\/p>\n

Siden har der s\u00e5 v\u00e6ret pr\u00e6dikanter der har kaldt den „fort\u00e6llingen om den barmhjertige fader“. Man ser da faderen st\u00e5 d\u00e9r, altid med \u00e5bne og modtagende arme hvad s\u00e5 end hans s\u00f8nner m\u00e5tte finde p\u00e5. Det er en udl\u00e6gning af lignelsen der s\u00e6tter fokus p\u00e5 faderens gr\u00e6nsel\u00f8se overb\u00e6renhed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n

S\u00e5dan har jeg vist ogs\u00e5 selv pr\u00e6diket over fort\u00e6llingen. Men jeg har ogs\u00e5 med tiden f\u00f8lt at det alligevel var et forenklet og lidt for tamt billede af faderen i lignelsen. For i al sin gener\u00f8sitet, sit storsind, sin overb\u00e6renhed, bet\u00f8d det s\u00e5 over hovedet noget for ham med de s\u00f8nner? Ja hvad var det egentlig for en far, hvis han ikke ogs\u00e5 kunne blive vred og fortvivlet over sine b\u00f8rn som p\u00e5 hver deres m\u00e5de forlod ham og vendte ham ryggen?<\/p>\n

S\u00e5 for nogen \u00e5r siden l\u00e6ste jeg en pr\u00e6diken hvor der blev vendt op og ned p\u00e5 det hele. Jamen i virkeligheden er det da ogs\u00e5 faderen som er fortabt, sagde pr\u00e6sten. I virkeligheden kunne man ogs\u00e5 kalde lignelsen for „fort\u00e6llingen om den fortabte fader“.<\/p>\n

Det \u00e5bnede for mig endnu et perspektiv. Den fortabte fader. Og siden har jeg, hver gang jeg har haft lignelsen fremme – hvilket jeg ganske ofte har s\u00e5 central og anskuelig den er, i konfirmandundervisningen og i andre sammenh\u00e6nge – siden har jeg ikke kunnet g\u00f8re mig fri fra billedet af den fortabte, den fortvivlede far.<\/p>\n

For kan man t\u00e6nke sig noget mere fortabt end det menneske der m\u00e5 give afkald p\u00e5 sine b\u00f8rn? Faderen, som har to s\u00f8nner, der altid volder ham sorg, som aldrig har \u00f8je for hans k\u00e6rlighed. Faderen som derfor altid l\u00e6nges. Han l\u00e6nges efter den s\u00f8n som er borte, og han l\u00e6nges efter den s\u00f8n som er der, og som alligevel er blevet ham fjern, og som han ikke kan n\u00e5. Han st\u00e5r med sin k\u00e6rlighed, med sit liv, men der er ingen som \u00e6nser det, ingen som tager imod.<\/p>\n

Mere fortabt kan et menneske vist ikke blive. Ja der findes vel ikke noget der kan sammenlignes med sorgen over b\u00f8rn man har mistet.<\/p>\n

T\u00e6nk bare – for nu at g\u00e5 langt tilbage – p\u00e5 den gamle Jakob. Han havde hele 12 s\u00f8nner, men kun de to af dem var b\u00f8rn af hans elskede Rakel. De to, Josef og den lille Benjamin, fork\u00e6ler han til geng\u00e6ld, og br\u00f8drene ser sk\u00e6vt til de to, ikke mindst til den halvstore Josef. Og s\u00e5 en dag, da Josef kommer ud til dem i marken, er det de beslutter sig for at skaffe sig af med ham: F\u00f8rst kaster de ham i en dyb br\u00f8nd, og s\u00e5 s\u00e6lger de ham til nogle k\u00f8bm\u00e6nd der skal til \u00c6gypten. Selv t\u00f8r de ikke fort\u00e6lle deres gamle far at Josef er forsvundet, men de sender en af karlene hjem med hans skjorte som de har revet i stykker og st\u00e6nket med blod fra et kid.<\/p>\n

Da Jakob ser den forrevne og blodige skjorte, forst\u00e5r han at Josef er blevet overfaldet af vilde dyr, og at han aldrig f\u00e5r sin s\u00f8n igen. Og br\u00f8drene kommer hjem, finder de ham siddende p\u00e5 jorden med s\u00f8nderrevne kl\u00e6der, ukendelig af snavs og t\u00e5rer. De fors\u00f8ger at tale til ham og f\u00e5 ham til at rejse sig: Men han mumler ustandselig: \u201dMin s\u00f8n er d\u00f8d! Jeg vil ned i d\u00f8dsriget til min s\u00f8n.\u201d<\/p>\n

Jakob havde da 11 andre s\u00f8nner, han havde svigerd\u00f8tre og b\u00f8rneb\u00f8rn. Han havde mange at elske og meget at leve for. Men ingenting hjalp det. Han blev ikke siddende naturligvis, men var fra da af dybt, dybt m\u00e6rket af det tab han havde lidt.
\nMen som det m\u00e5ske huskes, s\u00e5 fik han jo sin s\u00f8n at se igen. Josef blev en stor mand i \u00c6gypten, og da Jakob til sidst kommer dertil, falder han gr\u00e6dende sin s\u00f8n om halsen.
\nDet er, synes jeg, en af de mest bev\u00e6gende scener i hele Bibelen, og den ligner jo ganske meget gensynet i lignelsen her da faderen falder sin hjemvendte s\u00f8n om halsen.<\/p>\n

Nej, der er intet som at miste sine b\u00f8rn. Hvad enten det s\u00e5 er fordi man ikke kan n\u00e5 dem, eller fordi de for altid er borte. Det er altid en smerte.<\/p>\n

Jeg har naturligvis mange gange talt med gamle mennesker der har fortalt om deres b\u00f8rn, ogs\u00e5 om dem de ikke mere er i stand til at n\u00e5. Mest fortvivlende m\u00e5ske n\u00e5r psykiske sygdomme har sendt et barn derud, hvor man ingenting kan g\u00f8re for at hente det tilbage igen. Fortvivlende ogs\u00e5 hvor bruddet er en realitet, hvor d\u00f8re er blevet sm\u00e6kket i, og der ikke mere er udsigt til at de bliver \u00e5bnet igen. Men fortvivlende er ogs\u00e5 den stille smerte, den fortabthed, den ensomhed, det kan v\u00e6re at b\u00f8rnene er der, at de m\u00e5ske endda lever i bedste velg\u00e5ende, men kun er optaget af sig selv, af karriere, selskabelighed m\u00e5ske, men uden sans for den k\u00e6rlighed, den l\u00e6ngsel, for\u00e6ldrene n\u00e6rer i forhold til dem.<\/p>\n

Der er mange m\u00e5der at miste p\u00e5, og det er altid en sorg. S\u00e5dan som det ogs\u00e5 m\u00e5 have v\u00e6ret for den fortabte fader i lignelsen. Den ene s\u00f8n ville ikke leve med ham, han forlangte sin del af formuen, sm\u00e6kkede d\u00f8ren og gik sin vej. M\u00e5ske talte han ligefrem til faderen, som \u00f8nskede han kun hans d\u00f8d. Alligevel gik faderen hver morgen op over bakken og spejdede efter ham. Selvf\u00f8lgelig kunne han ikke slippe ham, selvf\u00f8lgelig h\u00e5bede han igen at f\u00e5 sin s\u00f8n at se. Han bad for ham, i dagevis, igennem m\u00e5neder og m\u00e5ske \u00e5r havde han ikke meget andet i tankerne end ham.<\/p>\n

M\u00e5ske glemte han i sin sorg at hos sig havde han den anden s\u00f8n, m\u00e5ske skete der det at han betalte det ene barn med det andet. At han gav skylden videre. Den f\u00f8rste s\u00f8n var draget hjemmefra uden at \u00e6nse faderens k\u00e6rlighed, nu var det faderen som var blevet blind for den hjemmeblevne s\u00f8ns l\u00e6ngsel efter opm\u00e6rksomhed og p\u00e5sk\u00f8nnelse. S\u00e5dan at faderen selv blev skyld i s\u00f8nnens vrede, hans fortabthed, den bitterhed som sn\u00f8rede sig sammen om ham og forpestede hans liv.<\/p>\n

Han mistede eet barn, han fik ham igen, hans gl\u00e6de var uimodst\u00e5elig, gr\u00e6nsel\u00f8s, men han mistede i det samme sit andet barn. Hvad ligner det, sagde s\u00f8nnen derhjemme at holde fest for een som har bort\u00f8dslet din ejendom sammen med sk\u00f8ger, mens jeg har g\u00e5et her og slidt i det hver eneste dag.<\/p>\n

Nej, faderen er bestemt ikke bare den altfavnende, barmhjertige fader, han er sandelig ogs\u00e5 den fortabte, den fortvivlede fader der ved alt om at det ogs\u00e5 kan v\u00e6re en smerte at have b\u00f8rn.<\/p>\n

Hvad fort\u00e6llingen i hvert fald st\u00e5r som et tydeligt vidnesbyrd om, er at b\u00f8rnenes og for\u00e6ldrenes liv ikke s\u00e5dan kan skilles ad. B\u00f8rnenes lykke er ogs\u00e5 for\u00e6ldrenes lykke, deres fortabelse g\u00f8r ogs\u00e5 faderen fortabt.<\/p>\n

Og det samme m\u00e5 man s\u00e5 sige, for det er jo en lignelse der egentlig handler om Guds verden, det samme m\u00e5 man s\u00e5 sige g\u00f8r sig g\u00e6ldende i forholdet mellem Gud og os. Guds liv og menneskers liv kan heller ikke skilles ad. Der hvor vi finder hinanden, i k\u00e6rlighed og gl\u00e6de, der er det en gl\u00e6de som ogs\u00e5 viser sig hos Gud. Men der hvor vi fortabes, i hovmod og selvstr\u00e6kkelighed m\u00e5ske, i bitterhedens lukkede rum, d\u00e9r hvor vi er blevet blinde for alt det som er omkring os, eller d\u00e9r hvor vi bare \u00f8dsler det altsammen bort, og hvor tilv\u00e6relsen ender med kun at blive til underholdning, overflade, ingenting, der st\u00e5r Gud virkelig tilbage som den fortabte der ikke ved sine levende r\u00e5d. Der er fortvivlelsen sandelig ogs\u00e5 hans. Hvad lignelsen ogs\u00e5 bringer til udtryk er alts\u00e5 at Gud er en medlevende Gud, der f\u00f8lger sine b\u00f8rn, han lider med dem, han fortvivler og gl\u00e6des, som enhver ordentlig far.<\/p>\n

Man har villet se faderen i lignelsen og dermed ogs\u00e5 Gud som den altid barmhjertige, gener\u00f8se, der bare st\u00e5r d\u00e9r og venter med \u00e5bne arme. Lige meget hvad s\u00e5 kan vi altid komme hjem til ham. Og det billede er selvf\u00f8lgelig ikke helt forkert, men, anderledes kan jeg ikke se, det er heller ikke helt rigtigt, ikke fuldst\u00e6ndigt. For det er lidt et billede af en gammel bedstefar som ikke mere har \u00e5ndskraft i sig til at f\u00f8lge med i sine efterkommeres liv, og nu st\u00e5r han der og mumler: \u201dJa det er godt med jer, men I kan altid komme inden for en dag hvis I har lyst.\u201d Som om vores liv ikke er til mere, ikke har st\u00f8rre betydning.<\/p>\n

Nej, den Gud har vi med at g\u00f8re, det er i allerh\u00f8jeste grad en levende Gud, en lidenskabelig Gud, han bev\u00e6ges med os, vi<\/strong> er hans k\u00e6rlighed, hans tro og h\u00e5b.<\/p>\n

Det er ikke en Gud, der bare hviler i sig selv, i stoisk oph\u00f8jet ro. Det er en Gud, som kender til at fortvivle, som til tider g\u00e5r op i s\u00f8mmene, ja til sidst, og det er jo det kristne evangelium, til sidst gav han sit liv, sin k\u00e6rlighed, sin egen S\u00f8n, for i ham at v\u00e6re hos os, v\u00e6re hos det menneske som farer vild og er ved at g\u00e5 til i fortabelsens mange rum.<\/p>\n

Hvad er det da Gud vil, vi som hans b\u00f8rn skal g\u00f8re?
\nVi har to muligheder stillet op i lignelsen. En s\u00f8n som forlader faderen, og som spilder alt hvad han har f\u00e5et givet. Og en s\u00f8n som bliver derhjemme, som g\u00f8r lige n\u00f8jagtig hvad der bliver sagt, men som i sin gl\u00e6desl\u00f8se selvretf\u00e6rdighed g\u00e5r glip af det v\u00e6sentlige – ogs\u00e5 han forspilder sit liv. Fortabelsen er ikke den samme, men fortabte er de nu engang begge to.<\/p>\n

Det kan godt v\u00e6re vi er b\u00f8rn som dem, og s\u00e5 fort\u00e6ller lignelsen at faderen stadig er vores far, at han stadig vil have med os at g\u00f8re. \u201dAlt mit er dit\u201d siger han til den ene s\u00f8n.<\/p>\n

Men hvilke b\u00f8rn \u00f8nsker Gud, Faderen, sig s\u00e5? Han h\u00e5ber vel at f\u00e5 b\u00f8rn ganske som vi som for\u00e6ldre \u00f8nsker os dem. B\u00f8rn som ikke bare, duknakkede og lydige, altid g\u00f8r hvad der bliver sagt. Men b\u00f8rn som tager imod hvad der bliver givet dem. Og som s\u00e5 med tiden selvst\u00e6ndigt bruger det de har f\u00e5et med sig. B\u00f8rn som har fantasi, mod, v\u00e5genhed og hjerte nok til selv at skabe sig et liv mellem andre.<\/p>\n

Det kan s\u00e5 godt v\u00e6re at b\u00f8rnene ind i mellem er helt uden for vores synsvinkel, og vi ved at det er som det skal v\u00e6re. I den forstand er det jo helt i orden at den ene s\u00f8n i lignelsen drager hjemmefra. Problemet er at han ikke vil noget med sit liv, at det hele ender i tomhed, i ingenting.<\/p>\n

Vi \u00f8nsker os vel b\u00f8rn som s\u00e5 kommer hjem, og som viser at de har l\u00e6rt noget. Vi sidder omkring bordet, og b\u00f8rnene, de taler med, ja de taler os minsandten imod, der er sket noget med dem, de er ikke mere helt de samme som da de forlod os, de er blevet voksne , myndige , modspillere, s\u00e5dan som det naturligvis har v\u00e6ret meningen fra begyndelsen af.<\/p>\n

Hvorfor skulle Gud ikke \u00f8nske sig b\u00f8rn p\u00e5 samme m\u00e5de? B\u00f8rn som tager ved l\u00e6re, som udvikler sig, ja som k\u00e6mper, s\u00e5dan som alle b\u00f8rn m\u00e5 k\u00e6mpe for at finde ud af hvem de er, hvis for\u00e6ldrene da ellers giver dem noget at k\u00e6mpe med.<\/p>\n

Og s\u00e5 b\u00f8rn naturligvis som kan tage imod, som kan dele liv med deres s\u00f8skende, med deres medmennesker , ja unde dem al den gl\u00e6de som er til. Den virkelige gl\u00e6de i en familie er der f\u00f8rst n\u00e5r vi kan gl\u00e6de os sammen.
\nDet kunne den ene s\u00f8n i lignelsen ikke. Ikke om han ville med til festen for den hjemvendte bror. Og imens venter hans far, ligesom vor himmelske far venter p\u00e5 alle sine fortabte s\u00f8nner og d\u00f8tre. Alt hvad der er hans, er deres. Tilv\u00e6relsen er fyldt af hans gaver. Og gl\u00e6den vokser ind i himlen for hvert barn som fra det tomme og selvretf\u00e6rdige liv vender om og tager imod. Amen.<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Erik H\u00f8egh-Andersen
\nPrins Valdemars Vej 40
\nDK-2820 Gentofte
\nTlf: ++45 \u2013 39 65 43 87
\ne-mail: erha@km.dk<\/a>
\n<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lignelsen som vi h\u00f8rte fra altret, er jo en af de bedste og kendteste historier fra Bibelen. En historie som er klar og anskuelig, og s\u00e5 alligevel, n\u00e5r man h\u00f8rer den, s\u00e5 sker det fra den ene gang til den anden at der er nye perspektiver som \u00e5bner sig, at der er nye ting man […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,727,108,111,415,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9981","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-lukas","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9981","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9981"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9981\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14279,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9981\/revisions\/14279"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9981"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9981"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9981"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9981"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9981"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9981"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9981"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}