{"id":9986,"date":"2021-02-07T19:49:37","date_gmt":"2021-02-07T19:49:37","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9986"},"modified":"2022-10-06T09:02:02","modified_gmt":"2022-10-06T07:02:02","slug":"romer-147-13-og-matthaeus-543-48","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/romer-147-13-og-matthaeus-543-48\/","title":{"rendered":"Romer 14,7-13 og Matth\u00e6us 5,43-48"},"content":{"rendered":"
\n

Der optr\u00e6der for tiden en interessant mods\u00e6tning. P\u00e5 den ene side pr\u00f8ver vi p\u00e5 forskellige omr\u00e5der at udligne alle forskelle, og p\u00e5 den anden side hylder vi den eller det, der – som det siges – „g\u00f8r en forskel“.<\/p>\n

Der g\u00f8res f.eks. meget ud af for tiden at v\u00e6re politisk korrekt p\u00e5 det religi\u00f8se omr\u00e5de. Her er det da en af de gentagne og forkerte udsagn, at der i virkeligheden ingen forskel er p\u00e5 de forskellige religioner. Om man er hindu, buddhist, muslim eller kristen, g\u00f8r i virkeligheden ingen forskel, siges det.<\/p>\n

Samtidig med at vi udvander forskellen p\u00e5 dette omr\u00e5de og mange andre omr\u00e5der, hylder vi enkeltpersoner, som „g\u00f8r en forskel“. Det er blevet kriteriet for, om et menneske har en s\u00e6rlig personlighed, om det g\u00f8r en forskel.<\/p>\n

Det er sandt, at der er grundl\u00e6ggende ligheder mellem de forskellige religioner. Der er tr\u00e6k i det at tro, at bede, at f\u00f8le sig afh\u00e6ngig af en magt udenfor \u00e9n selv, som er f\u00e6lles. Det er ogs\u00e5 sandt, at j\u00f8dedom, kristendom og islam har en f\u00e6lles rod, et f\u00e6lles udgangspunkt. Dermed er det ikke sagt, at der ikke er helt afg\u00f8rende forskelle.<\/p>\n

Og indenfor den kristne kirke er der ogs\u00e5 forskelle, som ikke kan og som ikke skal udlignes. Der er omr\u00e5der, hvor vi er enige, og der er omr\u00e5der, hvor vi ikke er enige og ikke kan blive enige. Det m\u00e5 v\u00e6re kriteriet for en sand tro, at man holder ens egen tro for sand, og fort\u00e6ller andre at deres samtidig ikke kan v\u00e6re sand. Kristen tro og buddhistisk tro kan ikke v\u00e6re sand p\u00e5 \u00e9n og samme tid. Det er heller ikke tolerance at h\u00e6vde alle religioners sandhed. Tolerance er at tage stilling og at indr\u00f8mme den, der har en anden opfattelse ret til at have denne anderledes opfattelse.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 sandt, at der er ligheder mellem mennesker. Men der er ogs\u00e5 forskelle, og forskelle er det, der betyder, at vi kan skelne.<\/p>\n

Der er forskel p\u00e5 sandhed og l\u00f8gn, der er forskel p\u00e5 lys og m\u00f8rke, p\u00e5 ret og vrang.<\/p>\n

Udtrykket „at g\u00f8re en forskel“ betyder at s\u00e6tte skel. Ved at denne forskel s\u00e6ttes, er der sket noget nyt. Der er skabt afstand. To eller flere ting kan m\u00e5les i forhold til hinanden. Betydning og vigtighed kan afvejes i forhold til hinanden. Der er skabt noget nyt.<\/p>\n

Kristendom er ikke som alle andre religioner. Det er ikke lige meget eller lige gyldigt, om man tror det ene eller det andet. Forskellen mellem kristendom og andre religioner viser sig i Jesu formulering i dag.<\/p>\n

Forskellen viser sig i det krav om fuldkommenhed, som Jesus formulerer i dag. Det viser sig ogs\u00e5 i Paulus formulering i brevet til menigheden i Rom om, at n\u00e5r vi lever, lever vi for Herren, og n\u00e5r vi d\u00f8r, d\u00f8r vi for Herren. Vi tilh\u00f8rer Herren b\u00e5de n\u00e5r vi lever og vi d\u00f8r.<\/p>\n

Netop fordringen om fuldkommenhed er forskellen mellem andre religioner og kristendommen. Der kr\u00e6ves noget af os. Der er hele tiden et du skal, der lyder til os? Hvad er det du skal? Hvad g\u00e5r fordringen ud p\u00e5? Jo, du skal leve! Du skal tage dagen i dagen som det den er, den f\u00f8rste dag i resten af dit liv. Du skal leve. Du skal leve med den viden, som Paulus giver dig, at du ikke lever for dig selv. Du lever ikke for din egen skyld, men du lever fordi dit liv er sk\u00e6nket af Gud ved Jesus Kristus. Dit liv lever du for Herren, og Herren viser dig, at du skal elske. Ja, du skal ikke bare elske dem, der elsker dig. Hvad er vel ogs\u00e5 lettere. Du skal ikke falde i svime over, at der er nogen, som elsker dig og beundre dig, hvad er lettere end at elske dem? Det kan enhver finde ud af. Du skal elske din fjende. Du skal leve det liv, der b\u00e5de er en gave, det overordentlige, og det liv, der er uoverkommeligt.<\/p>\n

Uoverkommeligt er det, fordi du aldrig kan leve op til kravet. Uoverkommeligt er det, fordi livet mange tilskikkelser kan vise sig p\u00e5 en grundl\u00e6ggende urimelig m\u00e5de. Pludselig griber d\u00f8den ind i livet, p\u00e5 en overrumplende og urimelig, ut\u00e6nkelig m\u00e5de.
\nUoverkommeligt er det, n\u00e5r du st\u00e5r med et lille barn i armene. Sk\u00f8nt, vidunderligt er det, men hvordan klarer du det, hvordan kan du leve op til kravet om at tage vare p\u00e5 det liv ogs\u00e5? Du skal!<\/p>\n

Det at troen ved og bekymrer sig om, at livet er b\u00e5de sk\u00e6nket, vidunderligt, et overfl\u00f8dighedshorn og uoverstigeligt og et kr\u00e6vet liv, er noget s\u00e6rligt for kristendommen. Du anvises ikke en vej til at slippe ud af det vanskelige, du f\u00e5r ikke en let opskrift p\u00e5 hvordan du h\u00e5ndterer dit liv, s\u00e5ledes at du kan l\u00e6gge afstand til alle de andre, der ikke kan finde ud af det.
\nForskellen til alle andre religioner og former for tro er, at den kristne tro tager udgangspunkt i det, der er, det du er, og holder fast ved, at det er der, og ingen andre steder, du skal m\u00f8de det glade budskab. Det er her du m\u00f8des af kravet om at v\u00e6re fuldkommen og her, hvor du f\u00e5r den fuldkommenhed, som ikke skyldes dig selv, men ham, som sk\u00e6nker den af n\u00e5de: Jesus Kristus.<\/p>\n

Forskellen er, at det kr\u00e6ves af dig at du bliver fuldkommen. Men hvem kan blive det? Jo, det troede du nok engang, at du kunne blive. Dog, hvem er fuldkommen, hvem kan elske fjenden? Hvem kan g\u00f8re dette uoverkommelige og uoverstigelige? Hvem er et Guds barn, hvis det er kravet?<\/p>\n

Kristendom g\u00f8res i dag ofte til et s\u00e6t leveregler, en moral eller klogskabsregler. Kristendommen opfattes og omtales som en r\u00e6kke v\u00e6rdier, der er grundlag for kulturen og det gode liv. Det er imidlertid ikke hele sandheden om kristendommen. Kristendom, kristentro og kultur er ikke et og det samme. Kristen tro er en fordring. Og vi holdes fast p\u00e5, at fordringen er forskellen. Der kr\u00e6ves det umulige: at elske fjenden.<\/p>\n

Igen m\u00e5 vi sp\u00f8rge, hvorfor kr\u00e6ves det umulige? Hvorfor ikke kun det overkommelige? Fordi det overkommelige er ligegyldigt og banalt.<\/p>\n

I dag s\u00f8ger vi i \u00f8vrigt p\u00e5 andre omr\u00e5der det ekstreme. Vi s\u00f8ger udfordringer. Skifter vi arbejde, begrunder vi det med, at vi s\u00f8ger nye udfordringer. Vi s\u00f8ger udfordringer i fritiden. Det ekstreme s\u00f8ges og dyrkes i maratonl\u00f8b, bjergbestigning, triatlon, overlevelsesture. De unge s\u00f8ger det ekstreme i rusmidler som ecstasy og andre farlige stoffer. Hvorfor? Bl.a. fordi det overkommelige er ligegyldigt.<\/p>\n

Vi s\u00f8ger p\u00e5 andre omr\u00e5der det, som ikke er overkommeligt, det som kr\u00e6ver overvindelse. P\u00e5 det religi\u00f8se omr\u00e5de derimod s\u00f8ger vi ikke det uoverkommelige, men det overkommelige, bekr\u00e6ftelsen og medl\u00f8bet.<\/p>\n

M\u00e5ske derfor er kristendommen provokerende, fordi den ikke bekr\u00e6fter os, men stiller os en fordring og befaler os. Der er noget vi skal af al kraft og med al flid: Du skal v\u00e6re fuldkommen.<\/p>\n

Jamen, der er jo hvad vi s\u00f8ger, men vi s\u00f8ger det p\u00e5 vores egen m\u00e5de. Det fuldkomne er et ideal, et m\u00e5l, vi stiller op for os selv.
\nVi tegner et billede af det perfekte familieliv, p\u00e5virket af mediernes billede. Vi tegner et billede af den sp\u00e6ndende og udfordrende erhvervskarriere, hvor alt g\u00e5r hurtigt, hvor alt er smart og udfordrende, masser af arbejde, masser af rejser og store penge i l\u00f8n. Vi tegner det fuldkomne billede af et samfund uden problemer, uden fremmede, uden for megen udenlandsk eller international indflydelse.
\nDer er bare den hage ved det, at dette fuldkomne billede, vi tegner for vores liv, kan vi ikke leve op til selv. Kravene kan ikke opfyldes. Omst\u00e6ndighederne er ikke til det, og de etiske og moralske idealer og v\u00e6rdier bliver tr\u00e5dt under fode gang p\u00e5 gang. Du kan alts\u00e5 ikke v\u00e6re fuldkommen.<\/p>\n

S\u00e5 er der kun to ting at g\u00f8re: Enten at f\u00f8le sig som offer og klage og s\u00f8ge det ekstreme i det politiske spektrum, eller at fortvivle, og der i fortvivlelsen s\u00f8ger du m\u00e5ske s\u00e5 den fysiske udfordring.<\/p>\n

Men der er ogs\u00e5 en tredje mulighed. Det er at lytte. Og du kunne f.eks. lytte til Paulus, lytte til, hvad han siger i brevet til menigheden i Rom, som vi har h\u00f8rt lidt af i dag. Og p\u00e5 baggrund af Paulus kunne du igen h\u00f8re evangeliet om kravet om at v\u00e6re fuldkommen.<\/p>\n

Paulus taler om at leve for Herren. N\u00e5r vi lever, lever vi for Herren, og n\u00e5r vi d\u00f8r, d\u00f8r vi for Herren. Hvad enten vi lever eller d\u00f8r, tilh\u00f8rer vi Herren.<\/p>\n

Paulus vil netop i en sammenh\u00e6ng i brevet til romermenigheden, hvor han taler om, hvordan samlivet med andre b\u00f8r reguleres, understrege, at menneskets liv ikke beror p\u00e5 mennesket selv. Mennesket er ikke herre i eget hus. Mennesket lever ikke livet for sin egen skyld. Mennesket er ikke sit eget livs form\u00e5l og m\u00e5l, og kan ikke v\u00e6re det.<\/p>\n

Paulus fort\u00e6ller os, at mennesket er sat ind i et forhold til Gud, der er skaber og opretholder af vores liv. At leve for sig selv er at leve alene, eller at leve isoleret. Det er n\u00e6ppe det, Paulus mener. Han t\u00e6nker p\u00e5, hvad der er livets hensigt. Det er at leve med det menneske, der er mig n\u00e6rmest i dette \u00f8jeblik, min n\u00e6ste, for hans eller hendes skyld lever jeg. D\u00e9r skal jeg v\u00e6re fuldkommen. Der lider jeg ogs\u00e5 nederlaget, fordi jeg opdager, at jeg ikke kan v\u00e6re fuldkommen.<\/p>\n

Det vidste Paulus. Han vidste det af bitter erfaring, for hvad havde han ikke selv gjort i sit liv? Havde han ikke f\u00f8r han blev m\u00f8dt af evangeliet forfulgt kristne? Havde han ikke medvirket til at de blev fanget, torteret og henrettet? Var han fuldkommen? Havde han elsket fjenderne? Nej, vist ikke.<\/p>\n

Paulus blev klar over gennem nogle dramatiske begivenheder i hans liv, at et menneske ikke lever for sig selv, mennesket lever ikke for sin egen skyld, mennesket lever ikke for at redde sig selv.<\/p>\n

I dette at skulle leve for en andens skyld kommer fordringen til udfoldelse. Her kr\u00e6ves den opfyldt. N\u00e5r fortvivlelsen over ikke at kunne leve op til fordringen melder sig, huskes vi p\u00e5, som Paulus blev det, at Gud har sat os ind i et forhold til ham. Vi lever og d\u00f8r for Herren. Livet er b\u00e5ret af ham. Der kr\u00e6ves, og der tilgives af ham, n\u00e5r vi ikke kan. N\u00e5den r\u00e6kker dig en mulighed igen.<\/p>\n

Det er som i det daglige liv, vi lever med hinanden, hvor k\u00e6rligheden og tilgivelse for livet til at folde sig ud.<\/p>\n

Er der noget i dit liv, der g\u00f8r en forskel, s\u00e5 er det, at du er fordret, at der hele tiden er et krav til dig om at v\u00e6re fuldkommen, fordi du er Guds barn, og at du ikke kan det, men m\u00e5 erkende, at s\u00e5 lever du af Guds og menneskers n\u00e5de.<\/p>\n

Forskellen til andre religioner er forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 tydelig. Der kan du frelse dig selv gennem meditation, gennem lovoverholdelse o.s.v. Der kan du fortjene frelsen. I den kristne tro fastholdes det, at du er fordret og at du ikke kan opfylde kravet, fordi du egentlig gerne vil opfylde det uden Gud. Men det kan du ikke. Du kan ikke selv. Du lever for Herren og du d\u00f8r for Herren. Han er kommet til dig f\u00f8r alt. Han har revet dig ud af fortvivlelsen, angsten og d\u00f8den, ved at give sin s\u00f8n i d\u00f8den og rejse ham op af graven igen. Du lever og d\u00f8r for Herren. Du tilh\u00f8rer Herren. Han ser dig, og han er dig n\u00e5dig. D\u00e9t g\u00f8r en forskel.
\nAmen<\/p>\n

Provst Poul Henning Bartholin
\nSelskovvej 42
\nDK-3400 Hiller\u00f8d
\nTel.: ++ 45 – 48 24 90 50
\ne.mail: phb@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der optr\u00e6der for tiden en interessant mods\u00e6tning. P\u00e5 den ene side pr\u00f8ver vi p\u00e5 forskellige omr\u00e5der at udligne alle forskelle, og p\u00e5 den anden side hylder vi den eller det, der – som det siges – „g\u00f8r en forskel“. Der g\u00f8res f.eks. meget ud af for tiden at v\u00e6re politisk korrekt p\u00e5 det religi\u00f8se omr\u00e5de. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,41,727,108,111,150,916,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9986","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-roemer","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5","category-kapitel-14-chapter-14-roemer","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9986","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9986"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9986\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14023,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9986\/revisions\/14023"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9986"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9986"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9986"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9986"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9986"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9986"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9986"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}