{"id":9992,"date":"2021-02-07T19:49:32","date_gmt":"2021-02-07T19:49:32","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=9992"},"modified":"2022-10-22T14:17:29","modified_gmt":"2022-10-22T12:17:29","slug":"1-pet-24-10-og-matt-1613-26","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/1-pet-24-10-og-matt-1613-26\/","title":{"rendered":"1. Pet 2,4-10 og Matt 16,13-26"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<p>Det, vi lige har h\u00f8rt, nu og fra alteret, handler om s\u00e5 meget og man kunne dykke ned under overfladen mange steder i teksterne, s\u00e5dan som det jo tit er i de m\u00e6ttede bibeltekster. Jeg har valgt \u00e9t sted: Fort\u00e6llingen om Jesu samtale med sin disciple ved C\u00e6sarea Filipi handler bla. om at <em>nogen vil os noget<\/em>. Om at v\u00e6re udvalgt til at b\u00e6re en opgave, at f\u00e5 betroet noget dyrebart, som det koster noget at tage vare p\u00e5. At v\u00e6re kaldet.<br \/>\nS\u00e6tningen \u201dat nogen vil os noget\u201d er jo i sig selv en fantastisk s\u00e6tning. T\u00e6nk hvis det modsatte var tilf\u00e6ldet; at ingen ville os noget som helst. At ingen kaldte p\u00e5 os.<br \/>\nMen nu er der alts\u00e5 nogen, der vil os noget.<\/p>\n<p><strong> \u201d<\/strong> Men I er en udvalgt sl\u00e6gt, et kongeligt pr\u00e6steskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som har kaldt jer ud af m\u00f8rket til sit underfulde lys, som f\u00f8r ikke var et folk, men nu er Guds folk, I som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed\u201d.<br \/>\nS\u00e5dan beskriver apostlen Peter os, der sidder her i kirken lige nu (og de to b\u00f8rn, vi lige har d\u00f8bt): Vi er Guds udvalgte, hellige og elskede: Vi er kongelige. Vi er et folk, der bor i lyset.<br \/>\nDer l\u00f8ber jo ellers et rygte frit om, der vil vide at fort\u00e6lle, at i kirken, der pr\u00e6dikes der en kristendom, hvor vi trykker folk ned i mismod og selvhad, fordi alle er syndere, der ikke ventes meget af i hvert til f\u00e6lde ikke noget godt, og som derfor bare kan vente sig.<br \/>\nGud ved, hvordan s\u00e5dan et rygte kan komme til at l\u00f8be s\u00e5 hurtigt rundt? Eller <em>Han<\/em> ved det m\u00e5ske netop ikke, eller forst\u00e5r ikke, hvordan vi har kunnet overh\u00f8re, at han udover at revse os for vores mangel p\u00e5 omsorg for n\u00e6sten og vores uvilje til at v\u00e6re dem, vi skal v\u00e6re, <em>ogs\u00e5<\/em> fort\u00e6ller os, at vi er hans b\u00f8rn, h\u00f8rer ham til. At vi er konger, er udvalgte. At Han vil os noget.<br \/>\nPr\u00f8v engang at forstille dig, at du selv m\u00f8dte Vorherre p\u00e5 en st\u00f8vet vej et sted i verden. Og at han stopper op lige foran dig i stedet for at g\u00e5 forbi for at forts\u00e6tte <em>sin<\/em> vej. At han ser dig ind i dit ansigt og fastholder sit blik, sk\u00f8nt dit viger i forlegenhed, og at du f\u00e5r mod til at se ham i \u00f8jnene og d\u00e9r ser en mildhed, der er st\u00f8rre end den, din mor engang betragtede dig med. Og forestil dig, at han lige der fort\u00e6ller dig, at Han har udvalgt <em>dig<\/em>, at du i hans \u00f8jne er kongelig, at du er hans elskede, som han vil omgive med lys og v\u00e6re med alle dage indtil verdens ende.<br \/>\nEnhver der har f\u00e5et en k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring fra et menneske, som de gerne vil elskes af, ved hvor glad man bliver og hvor kongelig og st\u00e6rk, man netop f\u00f8ler sig. Fordi nogen vil \u00e9n noget.<br \/>\nAt v\u00e6re kristen er at leve i en s\u00e5dan vedvarende k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring. Vi f\u00e5r den i d\u00e5ben og fra det \u00f8jeblik er vi genf\u00f8dte til at blive konger og pr\u00e6ster, som Grundtvig skriver i den salme vi sang ved gudstjenestens begyndelse.<\/p>\n<p>Men hvad mener nu Grundtvig med \u201dDine sm\u00e5 skal til konge og <em>pr\u00e6ster<\/em> opf\u00f8des\u201d?<br \/>\nJa, ham mener selvf\u00f8lgelig ikke, at alle engang skal skifte den hvide d\u00e5bskjole ud med den sorte pr\u00e6stekjole og f\u00e5 embede i Den danske Folkekirke. Men han mener faktisk, at alle d\u00f8bte har den samme forpligtelse og opgave som en pr\u00e6st har; nemlig den opgave at fort\u00e6lle videre, hvad han selv har h\u00f8rt af og om Gud. Det er ikke bare pr\u00e6sten i kjolen, der har det ansvar og det kald &#8211; det har alle kristne. Ligesom enhver af os har h\u00f8rt l\u00e6st og sagt i dag, at vi er en udvalgt sl\u00e6gt, et kongeligt pr\u00e6steskab, et helligt folk, s\u00e5 har vi ogs\u00e5 deri h\u00f8rt en kaldelse. Et kald til at tage d\u00e9t alvorligt og fort\u00e6lle d\u00e9t videre til andre, der endnu ikke helt har forst\u00e5et det om sig selv.<br \/>\nPeter fik et kald. Han havde ogs\u00e5 m\u00f8dt Jesus en st\u00f8vet dag, h\u00f8rt at han skulle f\u00f8lge ham, h\u00f8rt, at han var udvalgt og nu h\u00f8rer han, at han skal grundl\u00e6gge den kirke, der skal blive rammen om troen p\u00e5 Kristus.<\/p>\n<p>At f\u00e5 et kald.<br \/>\nDet er vist ikke s\u00e6rligt trendy at sige, at man har et kald. H\u00f8jst er det noget man forbinder med nonner og munke, og som man lidt skeptisk men ogs\u00e5 nysgerrigt sp\u00f8rger pr\u00e6sten, om hun har. Svarer man ja, er man nok lidt s\u00e6r og altmodisch og anderledes: men svarer man blankt nej, bliver folk som regel lidt skuffede. Pr\u00e6sten skal i virkeligheden helst f\u00f8le et kald. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de synes folk, at pr\u00e6stens kaldsf\u00f8lelse er en slags kvalitetsm\u00e6rke eller en garanti for, at der er er noget om det, det henne i kirken. At det ikke bare er pjat og underholdning og traditions- romantik. Og folk har ret.<br \/>\nMen hvorfor har kaldet den val\u00f8r? Hvorfor er det f.eks s\u00e5 betagende at m\u00f8de en nonne, der har viet sit liv til \u00e9t, fordi hun har f\u00f8lt en kald til det? Eller vi kunne udvide kaldsomr\u00e5det lidt og sp\u00f8rge os selv, hvorfor det er s\u00e5 fascinerende og respektindgydende at m\u00f8de mennesker, der har kastet alle deres kr\u00e6fter og al deres tid og al deres lidenskab ind i en sag ? En sag, der ikke \u00f8konomisk eller prestigem\u00e6ssigt er til gavn for dem selv, men som giver andre mennesker et lidt bedre liv?<br \/>\nMan kunne svare ved at sige det meget enkelt: at f\u00f8le et kald foruds\u00e6tter, at nogen kalder. Man kan ikke kalde p\u00e5 sig selv. Selvom man siger, at man f\u00f8lger <em>sit<\/em> kald, s\u00e5 tilh\u00f8rer kaldet s\u00e5 at sige ikke een selv, det begynder ikke indefra, det kommer altid f\u00f8rst udefra og forbinder sig s\u00e5 med noget inde i mennesket. Og det kan komme to steder fra, to steder, der begge ligger udenfor \u00e9n selv. Det kommer enten fra Gud eller fra det andet menneske. Hos den kristne h\u00e6nger de to steder t\u00e6t sammen.<br \/>\nAt v\u00e6re kaldet implicerer alts\u00e5, at der er mere i verden end een selv. Til og med noget der er st\u00f8rre end een selv, ellers ville dette noget ikke form\u00e5 at kalde p\u00e5 \u00e9n, s\u00e6tte dagsordenen for \u00e9n og f\u00e5 een til at g\u00f8re noget ganske bestemt.<br \/>\nOg det er pr\u00e6cist dette, der er s\u00e5 fascinerende og dragende ved kaldet \u2013 at det skaber et st\u00f8rre perspektiv omkring mennesket, at det foruds\u00e6tter, at der altid er et mere. At der er noget st\u00f8rre end dig selv, der vil noget med dig. Du er her ikke for din egen skyld, du er her altid for noget andets skyld. Nogen vil dig noget.<br \/>\nDet er faktisk det, der g\u00f8r dig til en konge. For \u00e6gte kongelig bliver kun den, der ved, at han er i en st\u00f8rre sags tjeneste. Den, der vil v\u00e6re konge for sin egen skyld, for at berige sit eget liv, han ender som kejseren i hans nye kl\u00e6der \u2013 han har i virkeligheden slet ingenting p\u00e5. Han er bare opbl\u00e6st og latterlig.<br \/>\nMen n\u00e5r Gud g\u00f8r os til konger, s\u00e5 g\u00f8r han det ved at s\u00e6tte os ind i hans sags tjeneste, og det giver os en ganske anden betydning og v\u00e6rdighed end den, den lille tykke kejser havde, der forf\u00e6ngeligt s\u00e5 sig i spejlet for at vise, hvor klog han var.<br \/>\nAt v\u00e6re kommet ud af d\u00e5bens vand som konge betyder, at Gud har betroet netop dette menneske at v\u00e6re b\u00e6rer af hans budskab. Du skal vide, at du er stor nok til, at Gud betror det dyreste af alt i dine h\u00e6nder, nemlig budskabet om at ethvert menneske er omsluttet af Guds k\u00e6rlighed. Du har f\u00e5et den vigtige opgave i ord og handlinger at fort\u00e6lle dit medmenneske, som du m\u00f8der b\u00e5de lige nu og lige om lidt, at netop det menneske ogs\u00e5 er elsket og udvalgt af Gud. Vil du ikke det, vil du stoppe Guds k\u00e6rligheds frie l\u00f8b mellem menneske, fordi du hellere vil s\u00e6tte dig selv til dommer over, om dit medmenneske har fortjent Guds k\u00e6rlighed, ja, s\u00e5 er du en synder. Og s\u00e5 har du selv brug fra at blive m\u00f8dt med milde \u00f8jne, der kan t\u00f8 dig op og l\u00e6re dig at se dig selv som elsket, p\u00e5 trods af din h\u00e5rdnakkethed.<br \/>\nDet er ethvert kristent menneskes kald at holde budskabet om Guds k\u00e6rligheds i live. Det er ikke altid let og det har altid omkostninger, men man taber sin sj\u00e6l, hvis man lukker \u00f8rerne for alle dem, der st\u00e5r og kalder p\u00e5 \u00e9n, og bag hvis stemmer, Guds stemme altid lyder.<\/p>\n<p>Det burde blive forst\u00e5et som et privilegium at f\u00f8le et kald, for det er det, det er. Det er et privilegium at blive revet ud af sine egne cirkler og sat ind i en sammenh\u00e6ng, hvor andre har brug for \u00e9n. Og det lykkelige er, at vi alle faktisk allerede har cirkler omkring os, hvor andre mennesker f\u00e6rdes og kalder p\u00e5 vores n\u00e6rv\u00e6r som ekkoer af Guds kalden; det er bare at g\u00e5 i gang. Der <em>er<\/em> kaldt.<\/p>\n<p><strong> Sognepr\u00e6st Kirsten J\u00f8rgensen<br \/>\nPr\u00e6stegade 2<br \/>\nDK-5300 Kerteminde<br \/>\nTel.: ++ 45 &#8211; 65 32 13 20<br \/>\ne-mail: <a href=\"mailto:kjoe@km.dk\">kjoe@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det, vi lige har h\u00f8rt, nu og fra alteret, handler om s\u00e5 meget og man kunne dykke ned under overfladen mange steder i teksterne, s\u00e5dan som det jo tit er i de m\u00e6ttede bibeltekster. Jeg har valgt \u00e9t sted: Fort\u00e6llingen om Jesu samtale med sin disciple ved C\u00e6sarea Filipi handler bla. om at nogen vil [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8543,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,54,727,108,111,259,433,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-9992","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-1-petrus","category-archiv","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02","category-kapitel-16-chapter-16","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9992","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9992"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9992\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14282,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9992\/revisions\/14282"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8543"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9992"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9992"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9992"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=9992"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=9992"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=9992"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=9992"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}