Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
7. søndag efter trinitatis, 06.07.2008
Predigt zu Matthæus 10:24-31, verfasst von Bent Arendt
Hitzbollah betyder mig bekendt "Guds parti". Når Hitzbollah bekæmper Israel ved at bortføre israelske soldater og skyde raketter ind over landet, er de overbevist om at være på Guds parti. På den anden side, i kampvognene og flyene, sidder et andet "Guds parti", de israelske soldater. Man kan se dem stå og bede til Gud om at være med sig i krigen mod Hitzbollah. Ikke så langt derfra, i Iraq, er der to andre Hitzbollah'er, der også er på "Guds parti" i deres kamp mod hinanden, henholdsvis de sunni-muslimske partisaner og terrorister, der siger: "Allah u'aqbar" - "Gud er stor", inden de sprænger deres landsmænd i luften; og de amerikanske soldater, hvis øverstbefalende, præsidenten, tager Gud med i sine beslutninger, og i det hele taget kæmper for den vesterlandske "gud", for demokratiet og den oliebaserede rigdom. Overalt i verden er der sådanne Hitzbollah'er, der vil være på "Guds parti", have sandheden på deres side, have ret og være dem, der gør det eneste rigtige. Det kan diskuteres, hvad alle disse Hitzbollah'er egentlig opnår. Men ét medvirker de i hvert fald til, og det er frygten, over hele verden. Frygten, ikke blot for hvad deres kampe skal afstedkomme for mennesker, men også den frygt, der opstår, når tilværelsen bliver så modsætningsfuld, at intet længere er givet, som vi ellers forudsætter. Sådan som det jo også kan ske, når vi bliver ramt af sygdom og ulykke. Frygten får os til at se tilværelsen og hinanden i lyset af den modsætningsfuldhed, vi er prisgivet - liv imod død, helbred imod sygdom, velfærd mod lidelse, os imod de andre, mig imod Gud, som når man siger: "Jeg kan ikke tro på Gud, når der er så meget ondt i verden!" Så vi på en måde kommer endnu mere i modsætningernes vold. At det er Guds-partierne, der er med til at skabe frygt, mistillid til livet og tvivl om Gud, det siger noget om det tvivlsomme i deres krige. - Hvis Jesu ord her i evangeliet i dag står til troende, behøvede ingen overhovedet tage Gud med i deres stridigheder og modsætningsforhold. For Gud er allerede med dem - alle sammen. "Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve" som Jesus sagde. Gud er allerede med dem, ganske vist ikke på Hitzbollah-vis, os imod jer, men på Guds måde, som Gud for dem alle sammen, uanset hvilken side, de selv stiller sig på. Og uanset, hvordan de er stillet i livet, som magtfulde eller prisgivne, som lykkelige eller lidende, som levende eller døde. "Ikke én spurv falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve." At Gud sådan er med os, uanset hvilket parti eller hvilken side af livet, vi befinder os på, og er det, ikke kun som almægtig Gud over os, i himlen, men i selve det liv, der er vores, som du og jeg, det er den røde tråd igennem hele Jesushistorien. Alle steder er Han og har været før os, til hver en tid, på begge sider af modsætningerne i tilværelsen og indbyrdes mellem os. Han er der under livets vilkår, hvor der stadig er meget lidelse i verden, og mennesker stadig forvolder meget ondt. Men at Gud er der, betyder, at det onde er begrænset til dét, vi mennesker gør; det er noget personligt, vi må stå til ansvar for, hvor ufattelig stor magt det end kan have over os. Derfor omtales det onde som en person, som Djævelen. Det er ikke dig, der er ond, og mig der er god, for Gud er der for os alle, hvor uforståeligt det end kan forekomme os. Vi behøver heller ikke at forstå, det gør vi jo også altid i modsætninger, det ene mod det andet. Vi kan blot tro Gud på Hans ord og virkelighed, sådan som vi også kan tro på hinanden. I virkeligheden bygger vi allerede vores liv på tro, lige fra vi som små børn rækker ud efter livet i troen på at få alt godt givet af forældrenes hånd, til vi kan dø i fred i troen på at kunne lægge livet i Guds hænder. - At Gud er der for os på den måde, det er ikke forgæves. Det har konsekvenser: Vi behøver ikke længere lade den smerte og ondskab, vi er udsat for, gå ud over andre mennesker. "En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre" som Jesus sagde. Det vil sige: Når vi må tager livet på os og til os, som det kommer, sammen med Gud, så er vi ikke længere offer, ingen skal ofres. For Gud har påtaget sig at blive ofret, sådan som Jesu korsfæstelse viser os. I stedet for at lade smerte og ondskab og modsætningsfuldhed gå ud over hinanden, kan vi lade den gå ud over Gud, sådan som alle omkring Jesu kors, også Jesu nærmeste og disciple, overlod al lidelsen til ham. Ikke sådan, at det så er Guds sag at tage sig af det onde, som i den kendte indvending imod ham, eller at vi slipper for livets vilkår; men sådan, at der er sat en grænse for, hvad vi bliver udsat for og må frygte. Lidelse og død er ikke det værste for en kristen, for Gud er også dér, måske endda nemmere at komme til end andre steder, eftersom det er mere lige til at tage Gud til sig, når vi føler os prisgivet og afklædt, end når vi stadig har noget at stille op imod Ham. - At Gud er der sådan for os, det betyder, at alt også vil være der for Gud, klart for dagen, før eller siden: "Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt" som Jesus sagde. Eller som det hedder et andet sted: "Gud er lys, og der er intet mørke i Ham". Hvad vi end måtte frygte, så behøver vi ikke kun vandre bange rundt i mørke. Der er også lys for os at se ved, og alt vil også komme for en dag, sådan som historiens gang jo også kan bevidne, eftersom Gud jo er der for os i vores livs historie. At Gud vil bringe alt op i lyset, betyder, at det så også er vores lys, Han knytter til ved, når Han er hos os, uanset hvor formørket tilværelsen end tager sig ud, og hvor mørk og skjult for vores blik Gud end kan tage sig ud. "Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene" som Jesus sagde. Vi kan altså godt begynde at stå frem med vores lys, og alt hos os, der lyser op, vores kærlighed, glæde og taknemmelighed, som der ingen frygt er ved, men derimod styrkes og bevares ved at komme for dagen og bruges, jo mere, jo bedre. Hvis noget da er på "Guds parti", må det være vores kærlighed, glæde og taknemmelighed, der jo netop ikke er på nogens parti i modsætning til andre, men kun er der for livets skyld.
Amen