Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Palmesøndag (Palmarum), 01.04.2007
Predigt zu Mattæus 21:1-9, verfasst von Hanne Sander
Jeg ved godt, at bambus ikke er palmer - men vi har alligevel pyntet med bambus i kirken i dag, for de er dog grønne! og hvis det skulle svare til det, vi vifter med, når der er kongeligt besøg - ja, så skulle vi jo have sat dannebrogsflag i bænkene!Men der er palmer i Jerusalem - og derfor blev der viftet med palmegrene ved Jesu indtog i byen - og det gav siden navn til den ene af de søndage, hvor vi hører fortællingen om Jesu indtog. Den anden søndag, hvor vi hører den samme tekst er 1.søndag i advent.
Men hvor anderledes lyder den samme historie ikke som optakt til julen? -
Og hvordan kan overhovedet den samme historie bruges, både når det handler om at drage ind til liv og når det handler om at drage ind til død?
Det kan den, når den høres som en historie om Gud, som den, der giver sit liv til andre. Det er den magt, Gud har og som vi ser i Jesus: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel. Jesus bruger "æselkræfter" - ikke "hestekræfter" - og æselkræfter er der ikke noget pralende ved, men æslet er et nyttigt dyr, et dyr, der kan bære og trække. "I virkeligheden har æslet stærkere og andre kræfter en "hestekræfter" - så faktisk er det æselkræfter, hele påsken handler om", sagde en kollega forleden. "Ikke den magt at herske over andre, men den magt, der giver sit liv for andre".
Men hvordan kan vi se det i teksten. Kunne folkeskaren i Jerusalem se det, da de råbte og hilste Jesus velkommen.
Evangelisten Matthæus har faktisk gennem hele sit evangelium kredset ret meget om det at se
"SE himlene åbnede sig over ham", skrev Matthæus, da han fortalte om Jesu dåb Fastelavns søndag - og søndagen efter hørte vi om Jesu fristelse i ørkenen - og igen dukkede ordet: Se, der kom engle og sørgede for ham. Undervejs har der så været søndage, hvor vi gennem beretningerne fik syn for sagn. Noget nyt kom til syne, hvor Jesus kom frem: mennesker blev hjulpet ud af sygdom og nød.
Og så nu igen i dag: "Se din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl".
For at Matthæus linie kan blive ekstra tydelig har han i teksten, der går lige forud fortalt om, at Jesus helbreder to blinde, der sad ved vejen og tiggede. Jesus spørger, hvad de beder ham om, og de svarer ret naturligt: Herre, at vore øjne må blive åbnede.
Det er tydeligt, at Matthæus gerne vil fortælle, at syn og syn er flere ting. For til trods for deres blindhed ser de to ved vejen mere end de fleste, når de råber: Forbarm dig over os, Davids søn.
I deres nød har de et klarsyn, hvor de tilsyneladende ved, at Jesus kan blive en åbning i deres liv og bogstavelig talt blive lys i deres mørke.
Men glæden har også sit klarsyn - og det er ikke mindre end nødens.
De mennesker, der modtager Jesus i Jerusalem ser også mere end det øjnene ser.
Matthæus fortæller om glæden, som forventningen har bygget op og som overvælder folkemængden og får dem til at se, hvad de ellers ikke ville have set, og får dem til at sige, hvad de ellers ikke ville have sagt.
Da de råber hosianna og pynter vejen foran ham med grene og blomster går de jo mod deres egen forventning og deres egne forestillinger om den Messias, som de håbede på skulle komme og med vold og magt drive besættelsesmagten ud.
Det påfaldende er, at selvom de ikke tror deres egne øjne, så hylder de manden som en konge, selvom han kommer ridende på et æsel.
Og det er sandt, det de ser. Det er en konge, der holder sit indtog - og deres modtagelse er også både sand og ægte..
Glæden viser sig at rumme et klarsyn og en indsigt, der kan sætte sig igennem hos os på trods af os selv og på trods af vores forudfattede meninger - her på trods af jødernes forestilling om, hvordan deres liv og historie skulle forandre sig, når Messias kom.
Intuitivt opfatter folkeskaren, at de kan knytte deres håb og deres forventninger til ham, der rider ind i deres by. Se din konge kommer til dig. Så når de råber hurra/hosianna er det på samme tid en bøn: Komme dit rige.
For efter hvad de havde hørt om ham, så havde han kæmpet for menneskers liv, hvor han havde været - hjulpet mennesker i umenneskelige situationer, så de var blevet menneskelige.
Og han var ikke færdig med at kæmpe. Hans sidste kamp stod imod selve døden. Den død, der kan gøre mennesker fremmede for hinanden og som kan stille sig mellem Gud og menneske.
Det var den endegyldige kamp for genoprettelsen af de brudte forhold, der nu stod for. Komme dit Rige.
Så folkeskaren virkelig alt det, da de så manden på æslet
Ja, netop med det klarsyn, som glæde kan give. I de øjeblikke, hvor vi er fyldt med glæde, tror vi også på fremtiden - og tror, at fortid og død kan overvindes.
Men ligesom øjeblikket og glæden ikke kan fastholdes, kan troen heller ikke fastholdes. I dagene, der kom, troede folkeskaren mindre og mindre på det, de havde set - sådan som vi kan trække øjeblikke af klarsyn tilbage og ikke ville stå ved, at glæden fik os til at se det, der var sandt.
Vi må gå ind i den stille uge og lade ordene "Se din konge kommer til dig" blive til bønnen: Komme dit rige - og med Luthers tilføjelse: også til os. Amen.