Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
3. søndag i fasten (Okuli), 15.03.2009
Predigt zu Lukas 11:14-28, verfasst von Jens Arendt
For nogle år siden så min kone og jeg flere pilgrimsoptog på Sao Miguel i øgruppen Acorerne. Det var de såkaldte "romeiros", som i fastetiden drager omkring til fods på øen og beder ved Mariaaltrene i de forskellige kirker. De bærer pilgrimsstave og er iklædt grå kaper. Foran dem bæres et krucifiks. Oprindeligt skete det som følge af to jordskælv med deraf følgende vulkanudbrud, som næsten udryddede øens befolkning i femtenhundredetallet. Ind imellem sang de med kraftige uskolede stemmer salmer i en ældgammel toneart. Deres koner stod parat med kaffe og forfriskninger ved rastepladserne, ligesom kvinderne, som fulgte Jesus og disciplene til Jerusalem. Ind imellem passerede vi også grupper af romeiros, som lå i grøftekanten og røg og talte i mobiltelefon.
Disse mænd ubarberede mænd, bønder og hyrder og fiskere lignede disciplene mere end Thorvaldsens hvide apostle i overstørrelse, som vi ser i Københavns Domkirke. Også disse mænd fulgte efter Kristus i fastetiden ligesom disciplene fulgte efter Jesus på vej til Jerusalem.
De er en hær, som er på vej for at bekæmpe den onde, fjenden som er sikker på sin ejendom og sikker på sine våben, den stærke som vogter sin gård. Disciplene har kun deres vandrestave.
Deres våben er bestemt ikke overnaturlige. De er præget af menneskelig fejhed, opportunisme og fanatisme, gruppepres, frygt og angst,
Alligevel vej for at bryde freden; skønt den stærke mand vogter sin gård, så han og hans ejendele kan være i fred.
Men at være i fred ikke det samme, som at der er fred
Man skal man ikke lade den onde være i fred blot for selv at være i fred; lige så lidt man skal søge striden for stridens skyld, skal man søge fred for enhver pris;
De går sammen med en Herre, som giver dem et enten eller
»Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder«. Det er fylde eller tomhed. Det er Gud eller Satan. Andre muligheder gives ikke
Man kan ikke bare holde sig på afstand eller være neutral.
Overfor er Jesus der ikke plads til neutraliteten.
Danskerne har ellers været gode til at bevare neutraliteten. Jeg fik et udklip fra en slægtnings efterladenskaber. Det stammede fra avisen Politiken og var fra marts 1945. Det var den måned, hvor der var kampe ved Rhinen og den røde hær erobrer Stettin. Der var jernbanesabotage og likvideringer i Danmark. Men hvad viser avisudklippet, som var blevet bevaret gennem mere end 60 år. At foråret er kommet til Danmark. Man ser to lejlighedsfotografier. En bonde pløjer bag ved et tospand, og en fisker kommet ud i martssolen for at bøde sit net;
Et rige kan ikke være i splid med sig selv. Overfor det onde er neutralitet ikke muligt. Der ikke et både og. Der findes ikke en mulighed at være i fred; selvom der ikke er fred. Der er et enten/ eller. Enten er man for, eller også er man imod;
Fasten er måske den tid, hvor vi bliver klare over dette enten/ eller. Enten må du følge Jesus på hans veje eller gå dine egne veje.
Fastetiden er, at jo tættere vi kommer til Jerusalem, jo nærmere kommer vi korset.
Tro er ikke kun et spørgsmål om at finde sig selv, som på moderne pilgrimsvandringer; det er et spørgsmål om at tage kampen op mod det onde; at følge ham der er den gode.
At følge Jesus på hans vandring er hele tiden at gør holdt, som han gjorde det, fordi der hele tiden er en næste, som standser os. Disciplene vil hele tiden haste videre på vandringen.
Gud selv kan være svært at finde; for Gud er skjult; men ikke de Gode gerninger, som han har lagt tilrette for os; eller de gode gerninger som han dagligt gør imod os.
Men hvad så med det onde? Ja, det onde er det, vi ikke kan sætte navn på.
Helbredelsen i dag er af en ond ånd, som er stum. Ved andre lejligheder indtrykket af; at det/den onde taler et sprog, som kun Jesus forstår klart. Men det er altid svært at sætte navn på det onde, fordi det onde er det, som der ikke vil sættes navn på.
I paradiset, da kun det gode var til, var det menneskets opgave at sætte navn på det hele. Det onde er det, vi ikke sætte ord på; når vi sætter ord på det onde; så bortforklarer vi det ofte.
Det onde - vi uddriver ikke de onde ånder; vi bortforklarer dem. Vi er altid parat til at psykologisere og undskylde det onde væk. Her er en dæmon som er stum. At helbrede en sindssygdom, det er jo netop at sætte navn på. Men det er tit når vi sætter navn på det onde, at vi bortforklarer det onde i stedet. Eller sætter navnet et tilfældigt sted. Det onde bliver de store skurke Hitler og Stalin. Eller det er Bush eller bin Laden. Det er altid noget langt fra os selv. Den ondes, djævlens psykologiske list, er at få os til at sætte en forkert etiket på eller den rigtige etiket det forkerte sted.
Det onde kan ikke forklares; ånden er stum. Eller den onde vil bortforklare sig selv. Han er aldrig mere tilfreds, end når vi ikke regner med hans eksistens. Han altid parat til at forhandle,
Den onde ånd er stum; det er tavsheden 1, den sindssyge er lukket ind i sig selv
Den sindssyge ikke i stand til at kommunikere for alvor. Sproget er et helbredelsesmiddel
han begynder at tale; dvs. han kommer i forbindelse med andre. Kommunikere betyder at gøre noget fælles.
Det onde er også engang imellem det, som der bør tales om; Derfor går kvinder stadig hver torsdag på Plaza di Mayo i Argentina For at uhyrligheden under militærjuntaen ikke skal ties ihjel. Tavsheden lukker fortiden inde, så den aldrig vender tilbage, og det bliver aldrig til et møde, ikke engang et gådefuldt møde, mellem fortid og fremtid. Der bliver aldrig sat ord på hverken fortid, nutid eller fremtid. Der bliver med andre ord aldrig mulighed for bod og bedring og forberedelse til nyt liv.
Også i vores tid har vi, det onde som ikke skal bortforklares eller belæres, men bekæmpes.
Kristus er på vej mod fjenden; den fjende han møder i dag; i dem, som siger, er, det er med hjælp af det onde, Beelzebul, han uddriver den onde ånd.
Det som fastetiden betyder for os er efterfølgelse. Med blikket rettet mod Ham tager vi nu kravet om efterfølgelse op. Der er, som i hele fasten, tale om bod og bedring, også forstået som forberedelse til den død og opstandelse, der fuldbyrder livet. Amen.
1. Det onde slutter sig ind cf djævlen i Dantes Helvede; indeslutte i en evige kerne af is; den dæmoniske indesluttethed; vil ikke røbe sig, søger dybere ind i sig selv, neurosen. Men Jesus tager os ind i et fællesskab; de helliges samfund med et gammelt