Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Julesøndag , 27.12.2009
Predigt zu Mattæus 2:13-23, verfasst von Peter Lind
"Det er jo hele tre ting", tænker den bekymrede mor i reklamen, efter at hendes børn har ønsket sig både det ene, det andet og det tredje af hende, da hun skal på indkøb. En tilsyneladende umulig opgave. Men i supermarkedet bliver hun reddet, da der henne ved chokoladeafdelingen går et lys op for hende, og hun opfylder sine børns tre ønsker med et Kinderæg til hver.
Det er egentlig en besynderlig reklame. Den tilstræber på den ene side en genkendelighed; at man fra sin egen dagligdag genkender situationen med børnene, der glade og forventningsfulde råber deres ønsker til én, mens man sætter sig ind i bilen på vej til indkøb. Og man genkender den første umiddelbare afvisning af deres ønsker; - "Det kan overhovedet ikke lade sig gøre!" - og bestemt også den efterfølgende dårlige samvittighed over sin hårdhjertethed overfor de kære små forventningsfulde væsner. Og på det sted træder reklamen ind med sit glædelige budskab og forkynder redningen for forælderen og opfyldelsen for børnene. I princippet kunne reklamen således umiddelbart finde sted hvor som helst i den vestlige verden; men udover denne åbenlyse genkendelighed foregår reklamen på den anden side i sin helt egen verden; - i en helt særlig reklameverden som især er karakteristisk for en række af de tyske reklamer, hvor personerne er totalt uden nationalt særpræg. Børnene og moderen i denne reklame kunne lige så godt være danske som tyske, italienske eller russiske eller amerikanske; det er umuligt at afgøre. Fidusen er selvfølgelig, at man i hvert enkelt land kan nøjes med at indtale replikkerne på det pågældende sprog, og jeg vil gætte på, at det er præcis den samme reklamefilm for Kinderæg, der har kørt over hele Europa og USA kun med sproget til forskel. Man har altså lavet en reklame, der trods de store ligheder med vores verden foregår i sin helt egen verden og efter sine helt egne regler. Reklamen kommer til at fungere som et tryllespejl, der nok til dels afspejler og reflekterer det velkendte billede af vores verden, men alligevel gør det med tilføjelsen af sit særlige budskab og lader dette budskab - eller denne vare - være opfyldelsen af den længsel og det savn, som vores verden ellers har måttet leve med!
I virkeligheden er det præcis det samme, som evangelisten Mattæus gør i sin beretning om Jesu fødsel og tiden lige efter. I dag hørte vi at de vise mænd igen er rejst bort efter at have hyldet det nyfødte barn og Mattæus fortæller herefter i tre afsnit at - den lille familie i huj og hast må flygte; - at Herodes i et desperat og frygteligt forsøg på alligevel at få ram på den nyfødte konge lader alle drengebørn på to år og derunder i Betlehem og hele byens omegn myrde; og - at Josef, Maria og Jesus efter at have tilbragt en tid som flygtninge i Ægypten kan vende tilbage til Palæstina, da Herodes er død; dog vender de ikke tilbage til Betlehem, men drager til Nazaret og bosætter sig dér.
Det er blandt de fire evangelister i Det ny Testamente kun Mattæus, der fortæller disse tre historier; - ligesom det også kun er Lukas, der fortæller at Kejser Augustus beordrede folketælling i hele verden med de velkendte konsekvenser for en højgravid pige og hendes forlovede. For de fire evangelister har foruden alt det fælles stof hver især deres særstof, altså deres helt egne historier. Det er især udpræget i beskrivelserne af Jesu fødsel og af tiden op til han træder offentligt frem og begynder at prædike evangeliet om syndernes forladelse. Markusevangeliet, som er det ældste af evangelierne, fortæller faktisk slet intet om Jesu fødsel; Johannes siger kun noget om det på sin egen helt specielle, mytologiske og meget poetiske måde om "ordet der blev kød og tog bolig iblandt os". Kun Mattæus og Lukas fortæller konkret om begivenhederne omkring Jesu fødsel, og de gør det vidt forskelligt. Først og fremmest fordi deres formål er forskelligt. Lukas vil gerne i det mindste give indtryk af en vis historisk korrekthed med sine mange oplysninger om f.eks. Kejser Augustus, folketællingen, statholderen Kvirinius osv., mens Mattæus - lidt groft sagt - er fuldstændig ligeglad med den historiske sandhed. For ham drejer hele historien om Jesus fra Nazaret sig nemlig kun om én eneste ting: At vise at i denne Jesus er alle profetier, alle forventninger, alle drømme og visioner opfyldt: Jesus er Messias, Kristus!
Det viser sig for Mattæus i Jesu undere, i hans taler og lignelser og selvfølgelig - og først og fremmest - i påskens begivenheder; Jesu lidelse, død og opstandelse. Mattæus´s beretninger om disse ting ligger da også meget på linie med både Markus og Lukas. Alt, hvad der kan fortælles udover disse grundlæggende begivenheder, er for Mattæus ren "glasur på lagkagen". Det er kun med i evangeliet for at understøtte og bekræfte, at Jesus er Kristus. Derfor behandler Mattæus disse forskellige beretninger med stor kunstnerisk frihed. Han skaber - ligesom reklamen - med disse historier en speciel, egen verden, der nok er genkendelig i forhold til den verden, læseren og tilhøreren kender, men som alligevel er styret af helt sine egne regler.
Der er meget, der tyder på, at den verden, som Mattæus oprindeligt har skrevet for, har været den jødiske verden; dvs. personer der var jøder, men som enten var gået over til kristendommen eller også overvejede at gøre det. I det tilfælde har Mattæus´s særlige regel været evangeliet om Jesus Kristus. Ligesom Kinderægget i reklamen blev den særlige, udefra kommende løsning, der kunne klare problemet, er Jesus Kristus opfyldelsen af de jødiske forventninger om Messias. Det gør Mattæus opmærksom på den ene gang efter den anden ved at sige: "Det skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger..." og så følger der som regel et citat fra f.eks. en af profetbøgerne. Hele tre gange benytter evangelisten sig af denne specielle teknik i løbet af dagens tekst. For en jødisk læser eller tilhører med bare et rimeligt kendskab til de hellige skrifter har det virket som regulære reklameindslag i fortællingen: Jesus er Messias, Kristus!
Man kalder denne teknik - disse citater - for refleksionscitater, fordi de skaber eftertanke og overvejelse hos læseren eller tilhøreren. Ud fra sin egen baggrund og tilværelse som jøde reflekterer man over det nye budskab. Ligesom et spejl kaster en lysstråle tilbage, kaster refleksionscitaterne budskabet om Jesus Kristus tilbage og oplyser og opfylder de dunkle gammeltestamentlige profetier.
Vores baggrund for at læse og høre Mattæusevangeliets fremstilling af begivenhederne er således en helt anden end den målgruppes, som den oprindeligt efter alt at dømme har været beregnet på. Vi er kristne; vi står stadig midt i fejringen af en af vores største kristne højtider, og umiddelbart vil ethvert reklamebureau med det samme påstå, at den oprindelige kampagne derfor ikke kan bruges på os. Ligesom man ikke kan bruge reklamen for Kinderæg i Indien eller i Afrika, fordi man dér ikke umiddelbart vil genkende grundlaget for den ud fra sin egen verden og derfor heller ikke vil kunne forstå reklamens verden og budskab, så burde vi egentlig heller ikke kunne forstå Mattæusevangeliets brug af refleksionscitater.
Det gør vi bare alligevel; men vi gør det omvendt. Vi - så at sige - begynder med Kinderægget og slutter med ønskerne. Vores grundlag er, som det hed julenat med englens ord ifølge evangelisten Lukas: "I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren." Det er vores udgangspunkt for at læse og høre evangeliet. Vi skal ikke have opfyldt vores forventninger; de er allerede opfyldt. Det er det, vi fejrer både jul, påske og pinse; ja, hver gang vi samles i kirken til gudstjeneste, til barnedåb, til begravelse, eller vielse; - hver gang sker det i troen på, at vi i Jesus Kristus har modtaget Guds nåde og kærlighed og dermed vore synders forladelse. Vores opgave er derfor snarere at reflektere over vores ønsker. Vi har fået en gave; vi har fået at vide at denne gave er opfyldelsen af vore største ønsker. Refleksioncitaterne hjælper os med at blive bevidste på og at blive i stand til at formulere disse ønsker.
Mattæus tager os således med refleksionscitaterne tilbage i tiden. Han fører vores opfyldelse tilbage i Det gamle Testamente og gør på den måde de gammeltestamentlige skrifter til en del af vores bibel og tro; "Se, Det gamle Testamente handler jo om Jesus Kristus!" Der bliver markeret en lige linie fra bibelens allerførste sider om verdens skabelse til de allersidste sider i Johannes Åbenbaringen om verdens undergang og skabelsen af den nye verden, Guds rige. En linie som bliver reflekteret ind i hver enkelt menneskes liv; en lige linie fra fødsel til død og meget længere endnu. Et glædeligt budskab om forventninger, ønsker og opfyldelse, der reflekteres ind i vores liv, ligesom sikkerhedsrefleksen kaster lyset fra bilens lygter tilbage og skinner i mørket. I evangeliet om Jesus Kristus, hans fødsel, lidelse, død og opstandelse kaster Gud sit nådige lys ind i vores liv og verden i håb om at vi - som refleksen - lyser og kaster det lys tilbage i vores måde at leve vores liv på. Fordi det er hans og vores højeste ønske.
Amen