Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
4. søndag efter påske / Kantate, 02.05.2010
Predigt zu Johannes 8:28-36, verfasst von Peter Lind
Prøv et øjeblik at glemme alt om evangeliet, om Jesus, om jøderne, om Abrahams efterkommere og alt det andet, der i denne tekst fra Johannesevangeliet understreger, at det blev sagt for to tusind år siden i en diskussion mellem Jesus og nogle andre jøder. Glem det!
Forestil jer i stedet, at I sidder hjemme i jeres stue behageligt og blødt placeret i sofaen foran det tændte fjernsyn, hvor der er en udsendelse med en af tidens talrige livsstilseksperter. Han eller hun fortæller overbevisende om, hvordan du skal tilrettelægge dit liv både mht. ægtefælle, børn, arbejde, hus, have, hund, bil, mad og meget mere, og selvom du smiler lidt overbærende af noget af det, så må du også indrømme, at det for det meste lyder godt og rigtigt, og du begynder lige så stille helt seriøst at overveje, om du ikke burde lægge både dit liv og din have om og følge livsstilsekspertens forjættende anvisninger på en fuldkommen og harmonisk tilværelse. Du længes efter sådan en tilværelse, for selvom du egentlig er ganske godt tilfreds med dit liv - elsker din ægtefælle, glæder dig over dine børn, holder af dit arbejde - så må du også erkende, at det kunne være bedre, for selv i din have, hvor du ellers bruger så mange kræfter, bliver skvalderkålen ved med at dukke frem som et foruroligende tegn på, at der under dit livs udmærkede overflade findes kræfter og problemer, som du ikke er i stand til at styre.
Men netop som du er ved at blive omvendt til troen på et liv uden ukrudt, holder livsstilseksperten en lang pause; ser dig direkte ind i øjnene fra fjernsynsskærmen og siger langsomt og indtrængende: "Hvis du holder dig til disse enkle leveregler, som jeg her har fortalt om, så vil du snart kunne skelne mellem, hvad der er løgn og sandhed i dit liv, og når du således forstår min sandhed om dit liv, skal du være virkelig fri."
"Hvad for noget!" Du retter dig op i sofaen med sæt; griber fjernbetjeningen og zapper straks over til en anden kanal, hvor du ikke risikerer at blive påduttet en eller anden selvglad fidus, der skal prøve at fortælle dig, at du ikke er et frit menneske. Hvad bilder sådan en overlegen dims sig ind? Lever du måske ikke i et frit land, hvor demokratiets vigtigste principper forsvares til det yderste? Ejer du ikke alle individets ukrænkelige rettigheder og véd du ikke, at både folketing, politi og domstole vil forsvare og sikre dig og dine efterkommere disse fundamentale menneskerettigheder? Er du ikke et af de frieste mennesker i verden?
Og send så den såkaldte ekspert til Saudi Arabien eller Iran eller Burma; dér kan han jo prøve at prædike sit budskab om den store, frigørende sandhed!
For han skal i hvert fald ikke komme her og fortælle dig, at du ikke er et frit menneske!
Hvis man ellers kan sætte sig ind i den situation, så forstår man, hvordan Jesu tilhørere har haft det dengang for knap 2.000 år siden, da han påstod overfor dem, at hans sande budskab ville gøre dem frie. De blev naturligvis voldsomt fornærmede over sådan en bedrevidende dom over deres liv, og da diskussionen herefter udviklede sig til det rene skænderi, hvor gensidige beskyldninger om at være besat af djævelen føg gennem luften, var det lige ved at ende med, at Jesus blev stenet af de vrede jøder. Men fornuftigvis forsvandt han fra tempelpladsen, da de begyndte at samle sten op.
Så voldsomt vil vi jo alligevel næppe reagere overfor en af de mange - og efter min mening - ofte ret ulidelige livsstilseksperter, som i disse år har så utroligt travlt med at fortælle os stakkels, almindelige mennesker, hvordan vi skal finde sandheden om og dermed friheden i vores liv. Det er selvfølgelig altid ganske udmærket at få nogle saglige analyser af forholdene og for den sags skyld også få påpeget nogle mindre heldige tendenser i samfundsudviklingen; men meget ofte bliver det meget hurtigt gjort nærmest "religiøst" - og til sådan en stor, epokegørende og befriende sandhed om vores liv. I øvrigt er det ofte slet ikke den pågældende person, der ophøjer sit budskab til evangelium, men derimod medierne og ikke mindst os selv.
For vi vil så gerne have det fuldkomne, harmoniske liv, og selvom jeg lige før talte varmt for, at vi i vores del af verden og ikke mindst her i Danmark er frie mennesker, så véd vi jo også godt, at frihed er meget andet end at kunne tegne Muhammed med en bombe i turbanen; at kunne stemme på det politiske parti, man vil og at tro på, hvad og hvem man vil.
Frihed er paradoksalt nok også at kunne vælge ikke at være fri!
I virkeligheden er frihed et begreb, som mister sin mening i sin ultimative form. For det totalt frie menneske svæver for sig selv i et stort, tomt rum, som dermed er blevet et forfærdeligt fængsel. Frihed er ikke udelukkende at blive gjort fri fra noget; men i allerhøjeste grad også at blive gjort fri til noget.
Der er en engelsk film fra 2002; "About a boy", hedder den med Hugh Grant i hovedrollen. Han spiller en ung mand, der tilsyneladende er det fuldkomment frie menneske. Han lever i et demokratisk samfund med alle dets rettigheder og i kraft af en populær julemelodi, som hans far engang har skrevet, har han alle de penge, han overhovedet kan bruge og lidt til. Han behøver ikke at arbejde; han behøver ikke at stå op om morgenen, hvis han ikke vil; han har ingen familie længere; han er ikke gift og har ingen børn og ingen venner, for det vil jo være en begrænsning af hans totale frihed, hvis han pludselig skulle til at tage hensyn til dem. Og han har et godt liv, synes han selv, som det går dag efter dag uden de store forskelle.
Indtil en dag, der er en dreng, der ringer på hans gadedør, fordi han bliver forfulgt af nogle større drenge fra skolen. I det øjeblik den unge mand meget modstræbende åbner døren for drengen begynder hans liv at forandre sig. Han lærer drengen at kende og det problematiske liv, han har, og ganske langsomt begynder han at engagere sig i det og mister dermed sin frihed. Helt galt går det, da han i kraft af drengen møder en kvinde og forelsker sig i hende. Det bliver alt sammen meget rodet og besværligt for ham; men til sidst må han erkende, at den frihed han havde, før han lærte drengen at kende, var et blændværk af en frihed. En illusion om frihed, fordi han udelukkende var fri fra, men ikke sat fri til andre mennesker.
Eller sagt på en lidt anden måde; den frihed han levede først, var en frihed uden kærlighed, og den form for frihed er ikke en sand frihed, men i bund og grund en løgn.
Det er sådan en løgnagtig frihed, som jøderne på Jesu tid levede i, fordi de satte overholdelsen af Lovens mange bud over alt andet - også over almindelig medmenneskelig kærlighed og omsorg. Han fortalte dem sandheden, og de ville ikke høre den - ville ikke tro på den, fordi det ville betyde enden på den frihed, de mente at have som sandheden i deres liv. Til sidst fik de slået Jesus ihjel for at slippe for at høre mere om hans sandhed og gjorde derved deres såkaldte frihed til et endnu stærkere fængsel af had og død.
Her ville historien så være sluttet, hvis Jesus havde været en af den tids "livsstilseksperter", og hvis hans budskab om sandheden, der skulle gøre mennesker frie, udelukkende havde været et moralsk budskab om, at alle skal tage sig pænt af hinanden.
Men fordi Jesus Kristus er Guds Søn og derfor kan stå op af graven påskemorgen, lyder evangeliet om sandheden og friheden i troen og håbet på Guds kærlighed også for os i dag. Ikke som et af mange andre forskellige modefænomener, man kan vælge at tro på en tid, indtil noget nyt, bedre og mere moderne viser sig. Nej, evangeliet er et evigt budskab, som på én og samme tid er hævet over tiden og alligevel er i tiden, fordi det forkyndes for os mennesker. Det bliver talt til os ind i vores liv som et tilsagn ved vores dåb - at vi har fået skænket Sønnens frihed; - at Gud ved Jesu Kristi lidelse, død og opstandelse har gjort os frie fra den skyld og synd, som ellers er et grundvilkår for menneskelivet. Ikke som en bedrevidende dom over vores liv, men som budskabet om Guds Søn, Jesus Kristus, der blev født som et menneske i vores verden for at åbenbare sandheden om Gud, for at vi kan tro og håbe på, at vi er gjort frie til Gud - frie til at være hans børn. Frie til at tage imod Guds kærlighed. Frie til selv at vise kærlighed. Frie til at leve.
Amen.