Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
6. søndag efterTrinitatis, 11.07.2010
Predigt zu Mattæus 19:16-26, verfasst von Ole Juul Hansen
Det er noget af en gulddreng, vi møder i dag. Det er ham, der har læst flittigt på lektien. Han har forberedt sig grundigt til eksamen. Han har ladet de andre om at fyre den af, for han ved, hvad det koster, og hvad det kræver. Og det er så også ham, der scorer rene 12-taller ved det grønne bord. Og skulle de stå og mangle en i ministerierne eller i partierne, der ikke kunne drømme om at fifle med taxabonner eller misbruge sin ministerbil, ja, så er han manden.
Han er enhver svigermors drøm. Han overholder budene. Han overholder loven. Han ved, hvad der kræves af ham, og dengang på Jesus tid, da var det ikke så lidt. Men han har klaret det. Og så skulle man jo tro, at Jesus var tilfreds med ham. Jeg mener, han har overholdt alt, hvad loven kræver. Han har ikke brudt ægteskabet. Han har ikke stjålet. Han har aldrig vidnet falskt. Han har æret sin far og mor, og de er med garanti stolte af ham. Så hvad mangler han for at blive fuldkommen?
Ja, det er jo lige netop det, han spørger Jesus om. Hvad mangler jeg? Hvad mere skal der til? Og Jesus ser overbærende på ham og så siger han til ham: "Det er helt fint, alt hvad du hidtil har gjort og undladt at gøre. Men nu skal du høre, hvad du mangler at gøre for at blive fuldkommen. Du skal sælge alt, hvad du ejer og har. Og så skal du give overskuddet til de fattige. Og så skal du følge mig". Og så står der, at manden gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende, og slippe det alt sammen, forære det alt sammen væk og begive sig ud i et usikkert liv, det magtede han alligevel ikke.
Jeg forestiller mig, at de disciple, der allerede havde besluttet at følges med Jesus, har kendt denne unge mand. Og de har vidst, at han var noget af en gulddreng. De har vidst, at når det kom til at overholde loven, når det kom til at efterleve buddene, ja, så nåede de ham ikke til sokkeholderne. Og de har måske sagt til ham, at "snak du med Jesus, spørg ham, hvad der skal til for at leve et fuldkomment liv. For med det liv, du lever, ja, så nærmer du dig det fuldkomne". Og så står de dér og hører på, at uanset hvad den mand har gjort, og uanset, hvor meget han har levet op til, ja, så hjælper det ingenting. Så der er ikke noget at sige til, at de bliver noget fortørnede over Jesu svar. For hvem kan så?
Nej, og der er ikke noget at sige til, at Jesus var ilde set blandt lærerne og præsterne i Jerusalem. Her forsøgte de at prædike god moral i sindet og hjertet hos unge mennesker, og så kommer han og fejer det hele af bordet med en bemærkning om, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end det er for en sådan velanskreven mand at nå det fuldkomne. Det er jo sort humor, så det forslår. En kamel igennem et nåleøje. Han gør jo grin med dem. Hvad i alverden skal de stille op med en sådan lærer? Her lærte de fra morgen til aften om at nå Gud gennem gode gerninger og gennem det at holde buddene. Og så kommer Jesus og affærdiger et alt sammen en bemærkning om, at "gode gerninger, glem dem, de fører ingen ting til". Sådan hører de det i alt fald.
Jamen, handler kristendommen ikke netop om gode gerninger? Handler kristendommen ikke netop om at gøre godt, om at holde buddene. Jo, og ingen af os kan bare lade stå til og sige, at det går nok. For lidt siden døbte jeg Lille Freja, og at få ansvaret for et sådant lille menneskebarn giver jo for alvor stof til eftertanke. For det handler vel om for jer forældre og for alle forældre som sådan, at der kræves noget hver eneste dag. Det er simpelt hen vores kristne pligt at anstrenge os mest muligt overfor disse børn. Og vi kan slet ikke lade være. Enhver, der har stået med en lille nyfødt i sine arme kan ikke undgå at få den tanke, at det her skal lykkes, det ligger bogstaveligt talt i mine hænder, og det er mit ansvar. Barnet, mine nærmeste, mine venner, mit arbejde, ja, mit liv, det handler alt sammen om, at jeg handler rigtigt, at jeg gør det rigtige. Og hver eneste gang, vi har stået i den situation, hver eneste gang vi har mærket ansvaret, følt kravet, ja, så har vi vel tænkt, at jeg har nogle ideer, jeg har nogle idealer om, hvad der er rigtigt og forkert. Og det vil jeg efterleve.
Ja, men det skete jo også, at det ikke lykkedes. Det hændte jo også, at vi indså, at her tog vi fejl. Hvem af os kan som forældre sige os fuldstændig fri fra, at vi ikke på et tidspunkt i barnets liv har tænkt, at her handlede jeg forkert. Det kunne jeg have gjort bedre. Og vi har så kun at håbe på, at de vil tilgive os. Vi har kun at håbe på, at de børn, der blev udsat for vores opdragelse, at de mennesker, som kom os nær og som blev udsat for vores ufuldkomne kærlighed, at de vil tilgive os. På samme måde, som vi tilgav vore forældre, ja, på samme måde som vi tilgav andre, som vi blev bundet til, når vi indså, at også de handlede ud fra en ufuldkommen kærlighed. For ingen er fuldkommen, og vi kan aldrig gøre det fuldkomne. Vi bestræbte os efter bedste evner og i bedste mening at gøre godt, at handle rigtigt, at gøre gode gerninger. Ja, vi kunne og kan slet ikke lade være, og vi skal heller ikke. Men vi ved også, at det ofte slog fejl.
Men da hører vi herinde det velsignede, at det ikke er en katastrofe, at det ikke blev fuldkomment. Da hører vi herinde, at det ikke kun ligger i dine hænder, men at du skal turde slippe det og lægge det i Guds hånd. For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.
Og det er det, det betyder, når Jesus siger til den unge mand, at du skal slippe alt og følge mig. Du skal slippe den tro, at du er dit eget livs arkitekt. Du skal slippe din tro på, at du af dig selv kan skabe det fuldkomne. Du skal turde tro på, at dit liv, at dit barns liv, at din næstes liv, at selve livet ligger i Guds hånd. Du har fejlet, og du vil fejle. Men det er ikke en dom, tværtimod. For der er et løfte og et velsignet løfte. Et løfte fra Skaberen om, at selv om du stræbte, og selv om det aldrig lykkedes til fuldkommenhed, ja, så vil jeg fortsat bruge dig i dette livs tjeneste.
Vi slipper aldrig for at skulle gøre gode gerninger mod og for dem, vi fik ansvar for. Det er simpelt hen en kristen pligt. Livet fordrer af os, at vi handler. Men vi får herinde at vide, at det ikke er dig og mig alene, der bærer det alt sammen, men at der er en anden, der bærer med, bærer over vores ufuldkommenhed og bærer igennem.
Og tør du tro det og leve på det, ja, så kan du om lidt rejse dig og med frimodighed tage fat på det, du skal og på det, der blev dig betroet. At arbejde på at dit barns liv lykkes. At arbejde på at din næstes liv lykkes. Du skal ikke gøre det for at nå det fuldkomne. Du skal ikke gøre det for at vinde Guds gunst. For den sag er én gang for alle klaret, ja, den sag har Kristus klaret. For han gik den vej, vi ikke kunne gå. Hører du det og tror du det, ja, så handler du ud af overskud, ud af taknemmelighed.
De gode gerninger er ikke vejen frem mod det fuldkomne. Nej, de gode gerninger er takken for, at en anden gik vejen til fuldkommenhed.
Amen.