Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Nytårsdag, 01.01.2011
Predigt zu Lukas 2:21, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen
I nat oplyste vi himlen i alle regnbuens farver. Den himmel Gud engang satte regnbuen på og som Abram så på, da Gud fortalte ham, at han ville gøre ham talrig som himlens stjerner. Den himmel, der julenat fik en ekstra stjerne og hvor vi engang skal se tegn i sol og måne. Den himmel, hvor utallige navne er blevet udsagt i Guds historie. Den samme himmel i går, i dag og til evig tid. Nabo efter nabo arbejdede i nat på at kaste lys over det nye år. Festfyrværkeriet ville ingen ende tage, men alligevel lykkedes det os kun at holde himlen oplyst en halv time, inden mørket på ny sænkede sig over himlen og det nye år. Således begyndte det nye år godt, men vil det også ende godt?
Vi mennesker er som små lys. Vi lyser for hinanden, i denne time, i dette rum, lyser en kort tid inden mørket igen sænker sig omkring os. Kun dette øjeblik kan vi oplyse, resten fortaber sig i fortid og fremtid, i erindring og forventning. Så mange mennesker har levet under himlen. Så mange navne, der som små lys hurtigt brænder ud. Vi mennesker er som raketter, vi lyser kun en kort stund, inden vi dør og alt igen bliver mørkt. Af alle de navne der har været under himlen er der kun et der lyser for os fra fremtiden, nemlig Jesus "Gud frelser". Jesus kom til verden, som det lys der lyser i mørket. Hans stjerne lyste klart over stalden i Betlehem. Og som solen oplyser månen om natten, så oplyser Jesus vores historie, vores navn, ja hele vores liv og giver os et håb om en fremtid, der skinner for os som et lys i mørket.
Jesus er det nye tegn, det tegn der fornyer omskærelsens gamle pagt og på ny forbinder, den personlige og den guddommelige historie. Det er hans navn der lyser over vores liv og kaster lys over Guds planer med os. For navne er som små lys. Vi bærer alle rundt på navne der lyser for os og tegner vores verden. Personlige navne som mor og far, historiske navne som Abraham, Platon, og Shakespeare. Mennesker hvis lys vi stadig kan varme os ved og lade vore tanker oplyse af. Mennesker hvoraf de fleste allerede er gået ind i dødens mørke. Hvilke navne vil det nye år mon bringe, nye familie medlemmer, gamle hvis navn vi ikke længer skal få over vore læber.
Og som stjernen over Betlehem ledte de hellige tre konger gennem nattens mørke, så er Jesus det navn der lyser for os og afslører hvor vi er på vej hen. Der er altså noget til os derude, et lys der lyser i mørket, og ikke kun døden som mørkelægger alle menneskelige navne. Tør du lade dig lede af det navn? Tør du tro at det ender godt? Tør du stole på at Jesus er "Gud frelser"?
Hver gang Jesu liv krydser et af vore liv lægges stadig ny betydning til. Fortiden kaldt ham Rabbi, Mester og Messias for at finde ud af hvorfor mødet med ham var så afgørende for deres liv. Selv i dag finder vi på navne for at kaste lys over hans betydning. Vi kalder ham ideal, forbillede, læremester, profet, Guds søn, men det blegner alt sammen ved siden af det navn englen gav ham før undfangelsen og som gentages i dag nemlig Jesus. En betydning vi ikke selv giver, men som han giver når han frelser os uden om alle vore fortolkninger.
Jesus "Gud frelser", for han skulle frelse sit folk fra deres synder. Han skulle være det vi i en mørk verden skulle lade os lede af og have tillid til. Det er ikke første gang, men derimod sidste gang Gud oplyser mennesker om sin fremtids planer, ved at lægge navn til folk.
Abram blev til Abraham, da pagten blev oprettet ved omskærelse. Jakob blev til Israel efter sit natlige møde med en overmand, der forsvandt før morgenens lys. Og Moses gav Hosea, navnet Josua for han skulle, som Jesus, lede sit folk til det forjættede land. Også Johannes far, Zakarias, huskede Jahve og kaldte sin søn Johannes "Herren er nådig" og oplyste os derved om Guds planer.
I dag sker det en sidste gang, når Gud afslører sin hensigt ved at lægge navn til Jesus. Jesus der kaster lys over Guds endelige plan, at han vil frelse os. For Han vil lægge sit navn til vores slægt, ved i dåben at forbinde vores navn med hans. Vores historie er således ikke fortalt færdig med dåbsnavnet, men først ved kaldenavnet Jesus. For Gud vil i fremtiden frelse os fra dødens mørke.
Jesus "Gud frelser", et navn vi i det kommende kirkeår skal få kastet lys over. Vi skal igen i år møde mennesker, der er villige til at gå fra hus og hjem for at følge ham. Mennesker, der mener at bare fligen af hans kappe kan frelse dem, mennesker der ved, at han vil dømme dem fri fra det, der plager dem. Mennesker der kun havde navnet Jesus at anråbe i deres afmagt overfor en usikker fremtid.
Deres navne står i historien for os og vidner om deres usikkerhed og Jesu trofasthed. Dit navn er også en del af den historie. Vi er Guds kirke nu, der dagligt har brug for at blive mindet om, at "Gud frelser" når vores forgængelighed lægger livet hen i mørke. Vi har brug for hans navn, når vi som i går aftes erfarer, at vi ikke kan holde himlen oplyst. For selv om vi skulle være verdens lys, gør vi samme erfaring som alle andre, der har vandret under himlen, at vi hurtigt kan blive alt andet end lys for hinanden. Som de jøder der gik forbi korset og mente, at Jesus skulle frelse sig selv. Navnet Jesus var blevet en hån mod Gud, der frelser. De mennesker var som vi fanget i syndens fordærv, der slukker ethvert lys og efterlader os i mørket.
Det var den fordærvsmagt, der med navnet Jesus skulle lide nederlag, da han påskemorgen tog sit lys med ned i dødsriget og op igen. Han var Guds opstandelse mod mørket og mørket greb ham ikke for han var Jesus, "Gud frelser". Siden den dag har Jesus fundet os midt i vores mørke og tilbudt os en fremtid med ham. Navnet Jesus blev vores, og hans historie en del af vore historier. Et lys, når dit liv er ved at blive mørkelagt, for "Gud frelser".
Vi er en del af den historie, Gud har kastet lys over ved at lade sig føde i Jesus. Bag alle vore navne og fortolkninger ligger altså navnet Jesus, "Gud frelser". For han kan gøre alting nyt og løfte vores livs øjeblikke ud af dødens mørke, så vi kan forvente de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.
Nabo efter nabo har genfortalt hans historie og afsløret, at i fremtiden ville det ende godt. Guds fremtid, der skulle være et lys for os, når vi oplever denne verdens mørke. For selv om vi kun kan holde himlen oplyst en halv time ved vi at det ender godt. Vi har navnet Jesus og han er den samme i går, i dag og til evig tid.
Amen