Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
5. søndag efter helligtrekonger, 06.02.2011
Predigt zu Matthæus 13:44-52, verfasst von Anne-Marie Nybo Mehlsen
Den gode novelle sætter os med få sætninger ind i en anden verden. Vi møder nogle personer, får en skitse af et sted, en mulig situation og straks er vi i gang med indlevelsen, udfyldningen af mellemrummet. Vi danner billeder og lever os ind i fortællingen.
Lignelserne er mesterlige noveller, smukke "indlevelsesrum", som byder os indenfor med alle sanser vakt og nysgerrigheden på vid gab i en invitation til at fylde rum og mellemrum.
En skjult skat - skattejagt! En udsøgt perle! Det er alting værd, - alt!
Den, der har en skat, har en rigdom, en overflod. Den, der sælger alt for at eje én særlig kostbar perle, må også have et overskud, der ikke handler om det materielle, når man sådan kan afhænde alt for det ene. Der er et overskud af glæde at spore hos de to nyslåede ejere. Det er det hele værd! Det overskud rækker ud over materiel velstand, der er skjulte skatte gemt i det.
Overskuddet vælder også af den tredje lignelse om fiskenettet, der fanger alle slags fisk. Men her går overskuddet til spilde. Der indfanges dårlige fisk, som kastes ud. Noget går tabt. Overskuddet bliver med ét til spild. Det gør indtryk, selv på os, som har vænnet os til at smide væk og kasserer vores overskud af mad, af tøj, af ting, som kastes bort og spildes i ét væk.
Vi er vant til at sortere affald til genbrug, men nu skal der sorteres onde fra retfærdige, sorteres til ild, gråd og tænderskæren.
Det sætter sig i sjælen og sindet til manende eftertanke, og må ytre sig som bøn om tro og tillid til Gud, også når han sender sine engle på sådant arbejde.
Der er en skjult skat, der skal findes, - og der er en uddannelse i det, siger Jesus selv. Det er en videreuddannelse fra skriftklog til himmerigets discipel, det vil sige fra én, der kan læse ordene i bogen til én, der kan se livet i lyset fra evangeliet og få blik for overskuddet af livskraft og glæde, der strømmer. Som en klog husbond, der tager både gammelt og nyt frem af sit forråd, sit overskud.
Børn har næsten altid en hemmelig skat. Som barn fik jeg en lille forgyldt blikkiste af en ven af mine forældre. Den lignede en sørøverskatkiste og blev omgående bragt i sikkerhed et hemmeligt sted, kun jeg og katten kendte. Dér blev den snart fyldt med små fine ting, jeg skattede højt, en strikket kanin, en stor pyntet knap, en meget fin sten og et glasdyr fra en gammel nipsenål uden nål. Hver ting havde sin betydning og historie. Det var ikke for deres værdi, de blev til en skat. Et af de vigtigste kriterier for at komme ned i kisten var skjulthed, - at kun jeg vidste, de var til. Tiden gik, nogle af tingene blev skiftet ud. Jeg voksede fra skatten, og glemte alt om den, men genfandt den mange år senere på gemmestedet og blev sat i en anden verden, da jeg åbnede kisten, og alle historierne og deres betydning vældede ud.
Jeg kunne ikke lade være at tænke på, hvad min hemmelige, skjulte skat var nu - så mange år efter -, for vi har alle sådan en skat stadigvæk.
En indre skat, skjult for verden, men ikke desto mindre en skat, der ytrer sig i vores liv. Tro, håb, mod, længsler og kærlighed er der i skatten. Vi kender hver vores, og véd, hvordan vi trækker på den som et overskud. Vi véd, hvordan det er den indre, skjulte skat, der hjælper os gennem trængsler, giver os mod, visdom. Vi mærker, hvordan glæden hopper lige ud af den skat. Himmeriget, altså Guds Rige, er sådan en skjult skat, en del af din indre hemmelige skat - ja, det er selve kilden til din indre skat.
Skatten danner os, uddanner os. Sådan som børn elsker at betragte og fordybe sig i deres hemmelige skat, sådan er det livsnødvendigt for os voksne at betragte og fordybe os i skattens indhold. Fordybe os i Guds tale til os, lytte os ind i lignelsernes skatkamre og lade dem lægge visdom og glæde på lager i os.
Barmhjertigheden i skatten lærer os om at bære over med hinanden og at række ud med mildhed til andre, når de forskanser sig, at tilgive og slippe, så det nye kan skabes.
Kærligheden i skatten gør os til kærlige mennesker, lærer os at mærke andre, dele deres smil og tårer. Godheden smelter vores behov for at være i centrum af verden og giver os tålmodighed til at se, fremkalde og fremelske det gode i hinanden. Overskuddet gør os ydmyge, for den skat rummes i os, men kommer ikke fra os selv, dens kilder flyder i Gud, i Guds fuldkomne, uudtømmelige kærlighed.
Det er også den kærlighed, der flyder i englenes sortering ved verdens ende. Det har min skat lært mig at tro, givet mig mod til at håbe og leve i. Ingen af os er kun onde eller kun gode, troende, kærlige, gode, milde, ydmyge mennesker. Men det gode er lagt i os som en skat, kærligheden gør os til dyrebare, udvalgte, elskede perler. Vi bliver hele af at elskes, bliver hellige af Guds kærlighed. Vi forvandles.
Min skat har lært mig at tro, at i mig og i alle skal alt ondt engang forgå. Min skat skal gennem tiden og i evighed rense, lutre, filtrere og koncentrere mig og tilbage skal være den rene godhed - større end noget, vi allerede kender, dybere end nogen kærlighed, vi allerede længes efter. Som kærligheden og nærheden mellem to er stærkere og dybere på den anden side af tilgivelse og forsoning, når det nye skabes og liv opstår, hvor døden var. Den menneskelige erfaring viser os det i glimt. Det er Guds forunderlige mulighed, at det brudte kan blive nyt og mere fuldkomment af at heles.
Skatten danner og uddanner os til at se det allerede, tværs gennem vilkår og trængsler. Se Guds skjulte skat!
Amen!