Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Judika / Mariæ Bebudelses dag , 10.04.2011
Predigt zu Lukas 1:26-38, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen
Mariæ Bebudelses dag
I Guds historie er der tre templer, et i Jerusalem, et i Maria og et hos os idag.
I Jerusalem var et tempel, Salomons tempel. En kæmpe bygning, vi næsten ikke kan forstå omfanget af. Bygget i alle de fineste træsorter og de ædleste metaller og prydet med de fineste stene.
I Nazaret var der på samme tid et andet tempel, som ingen havde øjne for. For mens folkene valfartede til det smukke tempel i Jerusalem, sad der en ung og ukendt pige for sig selv og oplevede det lys, der bragte bud om, at hun nu skulle være det tempel, hvor Gud ville tage bolig. Der er ikke noget at sige til, at hun måtte beroliges med ordene: Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. For det er ikke tit, at det Guddommelige og menneskelige sådan mødes.
Ved englens ord blev Guds søn undfanget i hende. I 9 måneder var Maria tempel for herren, Guds søn var i hendes allerinderste, inden han Julenat blev født og fik bolig sammen med os mennesker. Her var Gud kommet ud af sit tempel til folket, enhver kunne nu møde ham gennem Jesus.
Marias opgave var ikke let, for hvor templet i Jerusalem havde tykke mure til at beskytte Gud, havde hun kun sig selv og Josef. Hun vidste heldigvis ikke den dag, at hun kort efter sin fødsel måtte flygte, fordi nogen ville barnet til livs, eller hvordan Jesus som 12 årig skulle blive væk for hende og Josef, så de måtte gå med hjertet i halsen, inden de fandt ham igen i templet. For ikke at nævne den smerte hun skulle føle, da hun måtte se sin søn udånde på korset. Tænk hvis englen havde sagt det i stedet for at "Du har fundet nåde for Gud".
På den anden side, hvis Maria har fundet nåde for Gud med al den smerte hendes liv rummer, så er der også plads til vores liv i Guds fortælling. For Marias liv viser os, hvad det betyder, at finde nåde for Gud. Det er ikke at få et liv uden smerte, men at få Gud med i smerten, som han var med i Marias liv både i dag ved undfangelsen, men også i hendes smerte langfredag, hvor Jesus sørgede for at disciplene tager sig af hende.
Maria måtte ofre sin krop for at Gud kunne tage bolig iblandt sine skabninger. Således blev Marias fødsel et budskab til os om at et nyt tempel var kommet til verden, det tempel som skulle se dagens lys, da Jesus døde og opstod. Et tempel uden mure og værn, et liv med budskabet om opstandelse til alle Guds skabninger. Ordene han talte dengang skulle finde vej til vores liv, for vi havde som Maria fundet nåde for Gud, og han ville gennem dem tale til os i dag.
Inden sin død var Jesus en sidste gang i templet og forudsagde, at han ville bygge et nyt tempel, der var prægtigere en det gamle, på tre dage. De gamle mure var der ikke længere brug for, nu hvor Gud var kommet ud til os gennem Jesus. Et nyt tempel skulle se dagens lys og skaberen og skabningerne skulle ikke længer være fremmede for hinanden, for nu kendte vi jo hinanden.
Tre dage lå Jesus i graven og var han blevet dér, havde vi haft et sted vi kunne gøre til et tempel, et sted hvor vi kunne mindes det liv, han havde levet, men da kvinderne kom til graven var den tom. Jesus var stået op og viste sig siden lyslevende bland disciplene, fandt dem på vandring, midt i maden eller på rejse, når de mindst ventede det talte han til dem. Han er stadig til stede blandt os og giver os håb til at bære det liv vi lever.
Vi er et tempel for Guds ord, der hvor Helligånden tager bolig og vi tager Guds ord med ud i verden. Jesu liv er det som vi kan samles om, når det bliver prædiket. Når det sker, bliver ordene lyslevende og fylder menigheden op med noget der er større end os selv. Det, der bliver talt her, er fremmed for verden, at kærligheden vinder over lidelsen, at syge bliver raske eller at døde opstår. Fremmed for verden, men sagt af Guds søn, ord der fylder os med håb om at Gud har planer for vores liv. Vi ved som Maria ikke hvad nåden fører med sig, hvilken rolle der er vores, men vi ved at vi har den, nåden altså, at Jesus er med i det liv, vi lever.
For Gud er ikke længere fremmed, han går rundt i skikkelse af sin søn Jesus og finder menneskene midt i det liv de lever, som han engang fandt syge, lamme, toldere og syndere og gjorde dem til Guds børn. Vi har ikke længere et sted eller et tempel hvor han er, men i hans ord lever vi sammen med ham. Templet for mødet mellem Gud og mennesker er ikke længere et sted med tykke mure, men en fortælling om en far og en søn, der bryder grænsen ned mellem det Guddommelige og menneskelige.
I Jerusalem var der et tempel, hvor der ikke længere er sten på sten tilbage. I Maria var et andet tempel som heller ikke findes mere, men midt i blandt os er det tredje tempel, det hjerte hvor ordene om Jesu liv tager bolig og gør livet frugtbart. Budskabet til os er: Frygt ikke - for du har fundet nåde for Gud og det tempel står til evig tid.
Amen