Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Påskedag, 24.04.2011
Predigt zu Markus 16:1-8, verfasst von Michael Wagner Brautsch
"Tear down this wall!" - "Riv den mur ned! Hr. Mikhail Gorbachev". Det er de berømte ord fra den tale USA's præsident Ronald Reagan holdt i Berlin, den 12. juni 1987, og muren var naturligvis den forhadte Berlin-mur. Den 9. november 1989 blev den gennembrudt og fjernet, og en helt ny verden viste sig på den nordlige halvkugle. Et stort nyt kapitel skulle skrives i verdenshistorien.
Det var en meget håndgribelig mur, den var lang, den var grim og den gjorde fysisk skade på mange tusind mennesker der var i direkte kontakt med muren, og millioner af mennesker der levede i dens skygge.
Præcis på datoen (på nær én dag) 10 år før Berlinmurens fald, udgav den engelske rockgruppe Pink Floyd deres legendariske album "The Wall" - "muren". Alle numrene på pladen hænger tematisk sammen om én lang historie, og handler om rocksangeren Pink, der efter flere nedbrydende oplevelser i sin barndom og ungdom, påbegynder opførelsen af en mur i sit sind. Muren holder al menneskelig kontakt ude, og mennesket Pink er derfor ekstremt indelukket.
Denne mur er en indre mur, men Pink reagerer meget voldsomt fysisk på sin omverden og på sig selv, fordi han synes, han har været nødt til at bygge denne barriere op.
Begge mure, Berlinmuren og Pinks indre mur, er håndgribelige og umiddelbart forståelige, men samtidig er de særdeles stærke symboler på adskillelse, afstandstagen, isolation og undertrykkelse. Som en mur mellem liv og død.
Mange, der har set og rørt ved et dødt menneske, har oplevet dette skel; hvor der før var liv og varme, har døden med sin istaphånd bygget en mur, og det der var før, er nu endegyldigt forbi.
Langfredag hørte Simon Peter hanen oppe på muren ind til borgen hvor Jesus blev afhørt. Han hørte den gale, og da den havde galet for anden gang havde han fornægtet Jesus tre gange.
Hvad betyder nu denne hane? Ja, hanegal betyder jo at en ny dag bryder frem. Man hører hanen give sit signal, og den kommer således til at bekræfte, at der efter mørke følger lys. I begyndelsen var der mørke over jorden, men Gud sagde: "Bliv lys" - og der blev lys, og Gud så og sagde: "Det er godt". Lyset og den dag der følger efter natten, er god. Hanen fortæller, at efter mørke kommer lys.
Der findes et gammelt heltekongekvad hos Saxo, der handler om kong Hadding. I dette gamle nordiske sagn fortælles der om nogle mennesker, at de kom til den ismur, som skiller liv og død. Ingen vidste, hvad der var på den anden side. Var det døden? Ingen var vendt tilbage for at fortælle, om der var liv på den anden side. Men så berettes det i dette Haddingkvad, at én af dem greb en hane, vred halsen om på den og kastede den over ismuren. Man hørte hanen gale på den anden side, og så vidste man, at der var liv.
Simon Peter græd, da han hørte hanen gale for anden gang, for det lød ikke som liv, men som hans egen sorte død, synd og fornægtelse. Men så er det han kommer til at tænke på en samtale han havde haft med Jesus en gang tidligere. Han havde spurgt hvor ofte man skal tilgive sit medmenneske. Syv gange? Og Jesus svarede: "Jeg siger dig, ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange". Altså uendeligt.
Det kommer Peter i tanke om, og muren mellem ham og Guds Rige, mellem menneske og Gud slår revner. Der smadres et kæmpe hul under voldsom larm i det øjeblik Jesus udånder på korset, som et jordskælv med torden lød det, og påskemorgen, da kvinderne kommer ud til graven for at salve Jesu legeme, er muren væk. Døden har tabt, livet har vundet, for gravens sten - den der var rullet væk fra gravhulen - var både en fysisk mur, men også et stort og stærkt symbol på alle de åbne grave der skulle komme efter denne.
Nok skal vi dø, men vi skal i troen på Guds Ord aldrig være underlagt døden. Hanen galer "godmorgen", og det er et "godmorgen" som det kejserens tjenere i H. C. Andersens eventyr om nattergalen hører om morgenen, hvor de venter at finde ham død i sin seng. Men den levende nattergal sang for kejseren på dødslejet, på muren udenfor slottet, og derfor kan han møde sine forundrede tjenere med et "godmorgen", som betyder:
"Kristus er opstanden" - alt er nyt, intet er som det var, for døden har tabt og muren mellem dødens rige og Guds Rige er revet ned, og lyset har vundet over mørket.
Det er stor evangelieforkyndelse af den elskede eventyrforfatter, med udgangspunkt i en lille grå fugl. Og også Grundtvig har digtet om fuglene - ja, de var uden sammenligning hans yndlingssymbol på menneskesjælen. Som fuglene synger, sådan skal vi også synge.
"Påskeblomst, en dråbe stærk,
drak jeg af dit gule bæger,
og som ved et underværk,
den mig hæver, vederkvæger.
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udsprang;
vågnende jeg ser de døde,
i en påske-morgenrøde!"
Ligesom Fugl Fønix opstod af asken, opstod Kristus af graven, og på samme måde skal vi engang opstå. For muren er brudt ned. Det ser ud som om der stadig er en mur, men den er kun inde i os selv. Berlinmuren blev revet ned med politik og store tunge maskiner. Den indre mur hos rocksangeren Pink blev måske aldrig revet ned, men det kunne den være blevet. Med omsorg og med sandhed. Og naturligvis kærlighed.
Men muren mellem liv og død, den mur der opstår efter syndefaldet, hvor Guds dom til mennesket lyder: "Jord er du, og til jord skal du blive!", den mur falder med sandheden. Den falder, fordi mørket ikke kan vinde over lyset. Den falder fordi sandheden om Guds forhold til mennesket er kærlighed, og kærligheden bygger nok, men det er broer og aldrig mure. Den kan sætte beskyttende værn op om os, som forældre der omsorgsfuldt tager vare på deres børn, men kærligheden isolerer aldrig, undertrykker og isolerer ikke.
Så muren er sprængt i stykker og vejen til Guds Rige ligger foran dig, ja, Guds Rige er lige her. Det er det største i evangeliet, det er selve livet, og det er kærlighedens og sandhedens budskab til os påskemorgen.
Er graven virkelig tom? Er det blot et symbol og en trøst til de bange og de sorgfulde? Paulus får det sidste ord, for ingen har sagt det mere præcist en han:
"Når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom."
Gud bryder muren ned igen og igen, og Han gør det med tilgivelse og forsoning. Det er Sandheden. Ja, Kristus er opstanden, sandelig er Han opstanden.
Amen.