Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Langfredag , 22.04.2011
Predigt zu Markus 15:20-39, verfasst von Henriette Pedersen
Min Gud - Min Gud hvorfor har du forladt mig?
Det er de ord, som Jesus i sin afmagt skriger mod himlen langfredag! Der kom ikke noget svar på hans "hvorfor" den dag - hverken fra Gud eller fra mennesker. Det vil sige, at vi mennesker - især teologerne - har brugt de efterfølgende snart 2000 år på at komme med et svar! Et svar på hvorfor Kristus skulle dø på et kors!
Svarene har spredt sig. Nogen mener, at det er sket for at sone Guds vrede på baggrund af menneskets ulydighed i Edens have, da først slangen fristede Eva, som så fik Adam til at spise æblet. Andre - den lutherske teologi og dermed vores arv - understreger, at Kristus døde på korset for at genløse det fortabte og fordømte menneske. OG dertil skal lægges endnu flere forsøg på at formulere, hvorfor Jesus døde langfredag. Alle disse teologiske tanker er formuleret i fuld alvor og en seriøs undren over, at Gud blev menneske, døde og genopstod!
I dag vil jeg dog forsøge at være så frimodig og hævde, at vi rent faktisk ikke kan vide, hvorfor det hele skete! Vi kan ikke vide det, for der kommer ikke noget svar fra Gud Fader! Men omvendt kan vi heller ikke friholde os selv fra igen og igen at forsøge at besvare dette HVORFOR!
For vi søger meningen, når det frygtelige sker og det er på sin vis fair nok, for det er katastrofalt og uhyggeligt at være i gudsforladtheden - der er så tomt og stille. Dagens tekster og salmer vidner til fulde om, hvor slemt det var.
Spørgsmålet er netop, om ikke de mange svar på Jesu store HVORFOR gør det værre at være i gudsforladtheden - for så får den jo pludselig mening (om vi så er enige eller ej)? Kendetegner gudsforladtheden ikke netop, at al fornuft, al logik og refleksion - ja, at al mening er pist borte? Når vi står i gudsforladtheden er det så ikke, fordi 2+2 lige pludselig ikke giver 4! Alt det, vi troede og håbede på, er i et splitsekund smuttet ud af hænderne på os som et stykke vådt badesæbe... som vi dernæst må glide rundt i?
FOR mig at se så er en af pointerne langfredag netop, at Jesus gør det legitimt for os ALLE at råbe vort store afmægtige HVORFOR! Uden at der vel at mærke kommer et færdigt svar! Og så er spørgsmålet, om vi kan leve med det? Og NEJ det kan vi ikke og det skal vi måske heller ikke!
I Markus evangeliet, som vi har læst beretningen om Jesu død og lidelse fra i dag, kommer der faktisk et udsagn fra Gud Fader - nemlig i evangeliets begyndelse. Her taler Gud Fader ud af sin himmel til Jesus, da han er blevet døbt - lad mig citere:
"Straks da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due og der lød en røst fra himlene: Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!" (Mark. 1,10-11)
Der er med andre ord en relation mellem Gud Fader og Gud Søn! Den er der også langfredag, selvom den må forekomme os noget tavs - og dermed fraværende på sin egen måde! Men Jesus fastholdt sin ubetingede tro og tillid til, at Gud Fader er der! Midt i afmagten og fortvivlelsen var Jesus ikke det mindste i tvivl om det guddommelige øre, der hører vores klage!
Når jeg i dag inddrager Jesu dåb og dermed hans liv, så er det fordi, der er en klar sammenhæng mellem hans liv og død. Han var, hvor mennesker var! Han var ikke kun hos de udstødte: den syge, horen, den fremmede, forræderen, tyven eller tolderen. Han tog sig også god tid til at drøfte og modsige menneskeskabte regler og love fremsagt af præsteskabet. Selv den onde tog han livtag med og forsagede.
Med andre ord så brugte Jesus sine dage og timer på at udbrede Gudsriget. Gudsriget der vil tro frem for mistillid, håb frem for tomhed og kærlighed frem for ligegyldighed!
Vi er på den anden side af den første langfredag og vi ved, hvordan det videre går! Troen, håbet og kærligheden sejrede på trods. Historien om Gudsriget fortsætter på trods. Det ville være naivt - i hvert fald for mig - at lade som om, vi ikke vidste det!
Det store HVORFOR der råbes fra jorden modsvares af den røst, der lød fra himlen ved Jesu dåb og vor egen: Du er mit elskede barn! Den tiltale lød og lyder før ALT andet! Den besvarer ikke, hvorfor der er lidelse og død. Men den fastholder os på, at vi indgår i en ukrænkelig relation med vores himmelske far.
Jesu liv og død er også vores liv og død! Hverken mere eller mindre. Når vi fejrer dåb i kirken, siges der til os, mens vi korstegnes for pande og bryst, at vi skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus! Og det fortælles os, at vi i dåben gøres til Guds børn med syndernes forladelse og det evige liv. Og endelig loves det os, at Jesus er med os alle dage indtil verdens ende! Også i gudsforladtheden!
Langfredag er til stede i dåben og dermed i vores liv! Vel at mærke som et sagte tilbageholdt åndedræt - et stille pant! Som alt sammen beror på, at langfredag og genopstandelsen hænger sammen som ærtehalm!
Den lidelseshistorie, som vi bliver præsenteret for i dag, er også vores historie på godt og ondt! Derfor er vi langt mere end tilskuere, der på sikker afstand af tid og sted kan nøjes med at iagttage, hvor grumme "de andre" dog var dengang overfor ham Jesus!
Det er vores historie, den er en del af os og netop derfor holder vi altergang på denne langfredag! For at blive mindet om, at når vi fortvivles og desperat må jamre vort eget store HVORFOR ud i intetheden, så er der én, der hører os! Nemlig ham der har genfødt os ved vand og Helligånd - den korsfæstede Herre Jesus Kristus!
Amen