Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Juledag, 25.12.2012
Predigt zu Lukas 2:1-14, verfasst von Poul Joachim Stender
Tale er sølv, men tavshed er guld. Sådan lyder ordsproget. Men det er noget sludder! Hvorfor skulle tavshed være så fantastisk? Når ens kæreste eller ægtefælle ikke vil snakke med en, er det ikke morsomt. Der er en af mine venner der siger, at det bedste ved at kysse er, at hans kone endelig holder sin mund. Jeg kender hende og forstår ham sådan set godt. Men generelt er det da meget værre med en partner, der ikke vil snakke med en end en partner der snakker for meget. I rigtig mange forhold straffer man hinanden med tavshed. Siden sidste jul har vi desværre mistet mange vidunderlige mennesker her på egnen. Det værste man kan gøre overfor mennesker, der har mistet, er at møde dem med tavshed om det dødsfald de tænker så meget på. Man vil gerne tale om ham eller hende man savner. Tavshed er ikke guld. Mange af de folk fra andre lande der kommer til Danmark, bliver mødt med stor tavshed af os danskere. De vil gerne snakke med os. Men vi mener tilsyneladende, at der ikke er grund til så meget snak. Denne holdning bliver opfattet som fjendtlighed, kulde, ligegyldighed, hvad det måske også er. Da jeg for nyligt var i Californien hilste alle hjertelig på mig. Også de sexede kvinder, hvad jeg ikke er vant til herhjemme undtagen når de er tvunget til det efter en gudstjeneste ved kirkedøren. Amerikanerne på vestkysten både hilser og snakker med hinanden og fremmede. Det er meget opløftende at opleve. I Danmark er tavshed guld. Man sidder i samme togkupe fra København til Ålborg uden så meget som at hilse på de personer, der er rundt omkring en. Jeg tillader mig at spørge: Har I hilst på dem I sidder ved siden af julemorgen her i kirken? Ellers er chancen der om et øjeblik, hvor vi efter prædiken rejser os op og ønsker hinanden en glædelig jul krydret med et håndtryk, et kram, et kys, en omfavnelse eller hvad man har lyst til. Tavshed er også forfærdelig, hvis man holder sin mund med ting som man synes er forkert eller godt i samfundet. Alt for mange af os holder vor mund for at undgå en konflikt. I et godt demokrati, giver man sin mening til kende. Der holder man ikke sin mund. Man kan mene hvad med vil om de Muhammed-tegninger der blev offentliggjort i Jyllands-posten. Men religionerne er ikke fredet for hverken kritik eller satire. Flemming Rose, der udgav tegningerne, har skrevet bogen: Tavshedens tyranni. Han påpeger, at tavsheden kan komme til at tyrannisere os så meget, at ytringsfriheden er truet. Normalt er mobiltelefonen slukket under en gudstjeneste. Men I er velkommen til at tænde her julemorgen. Send allerede nu en sms hvis der er nogle I har lyst til at tilgive for et eller andet. Sms til dem, som I ikke har talt med i lang tid. Bryd tavsheden, hvad enten det er til en ex-ægtefælle man ikke har villet tale med siden skilsmissen eller til en bror eller søster, hvor tavsheden dominerer eller en fjern slægtning, en overset nabo, en glemt ven eller veninde. Julen er tilgivelsens tid. Sms i Guds navn, så vi på denne julemorgen, kan få brudt tavsheden mellem os. For hvad var det, der skete den første jul? Tavsheden blev brudt. Gud den almægtige havde været tavs. Men så sendte han sin søn til os i det barn, der blev født julenat i stalden i Betlehem. Og da barnet var kommet til verden, var tavsheden brudt. Jesus holdt ikke sin mund. Han talte konstant om, at vi skal elske Gud og hinanden. Han snakkede så meget, at man forsøgte at gøre ham tavs ved at slå ham ihjel på et kors. Men påskemorgen rejste han sig fra de døde. Det var hans måde at fortælle os, at ikke engang døden skal få lov til at gøre ham eller os tavse. Efter et forhåbentlig sjovt og spændende liv, med mange fede, svulstige, saftige, hyggelige juleaftener, skal vi opstå til et nyt liv. Lad mig derfor til sidst i denne prædiken, ikke bare opfordre os alle til at tale mere med hinanden og blande os mere i samfundsdebatten og ikke være bange for at bryde tavsheden om emner som ingen tør snakke om og som måske er blevet et tabu i vor kultur. Husk. Tale er guld. Men tavshed er sølv. Men tal også med Jesus Kristus, der blev født i Betlehem julenat. Det er når vi taler med Guds søn om vore glæder og sorger og bekymringer, at han taler tilbage til os. Efter den første jul for 2000 år siden er Gud ikke længere tavs. Amen.