Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
3. søndag i fasten, 03.03.2013
Predigt zu Lukas 11:14-28, verfasst von Christian Grund Sørensen
Jesus siger: "Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder."
Sidste år var jeg et par gange i Wittenberg. En fantastisk lille by i det tidligere DDR. En by, hvor historiens vingesus med prominente borgere som Martin Luther, Philipp Melanchthon, Karlstadt (nej, ikke ham med varehuset!) og Lucas Cranach gav byen fylde, farver og vægt.
Dengang rejste folk langvejs fra til Wittenberg. Den danske Christian 2. besøgte Luther i Wittenberg. Cranach malede Albrecht af Brandenburg og mange andre af tidens mægtige. Universitetet i byen var blandt Europas førende og det akademiske liv, såvel som de studenter-fægtekampe, som Melanchthon til sidst forbød, aftegnede liv og vækst.
Åndeligt set var byen et kraftcenter. Her opslog Luther sine teser på Slotskirkens dør. Her blev der lært om evangeliet, Guds vilje, Jesus død på korset og frelse for syndere som os. Herfra drog mænd ud og fortalte det gode budskab... Herfra kom livsgnisten til de lutherske kirker i Danmark, Norge og Sverige, i Tyskland og mange andre protestantiske kirker.
I dag er Wittenberg stadig en dejlig by. Smukke huse, der undgik krigens bombardementer - og siden undgik nedrivning og pietetsløs modernisering fordi der ikke var penge nok. En lykkelig skæbne for en historisk by. En dejlig hovedgade med historiens vingesus, smukke bygninger, fortovscafeer - og sågar en strandbar!
Men kratter vi i fugerne ser det knapt så lyksaligt ud. I dag fyldes kirkerne af udenlandske eller udenbys kirkefolk, der er på besøg på de historiske steder - eller er med i en eller anden kirkelig undervisningsinstitution. Det kristne trives i souvenirkioskerne og i byens kristne boghandel. Det gamle Kulturpalast fra DDR-tiden tilbyder "God luthersk mad" til de vejfarende.
Men hvor er det åndelige liv? Hvor blev evangeliets glød af? Netop denne del af Tyskland kendes som et af de mest afkristnede områder i Europa. Eller i verden, måske?
På min vej i gaderne mødte jeg en trist, kønsløs bygning. Der kunne man afholde begravelsen for sine kære. Frit valg mellem religiøs, kristen eller ateistisk. Frit valg på alle hylder. Men ikke en kirke der minder om opstandelsen og det evige liv. Ikke et kapel, der forkynder Guds kærlighed og uendelig værdi til den, der er gået bort, og for de, som er ladt tilbage....
Hvad skete der mon med fortidens kristne smørhul?
Var det kommunismen, materialismen eller ligegyldigheden?
Jesus siger: "Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder."
I dagens evangelietekst hører vi Jesus tale om dæmonuddrivelser. Det er måske ikke det mest populære emne til prædikener i Folkekirken nu om dage. Det lyder middelalderligt og uoplyst og forskruet religiøst.
Vi ved jo alle, at den slags handler om kemisk ubalance i hjernen, som følgelig må behandles med psykofarmaka, indespærring og lægelig ekspertise. Eller gør vi?
Ligger der mon måske både psykiske, sociale og åndelige årsager bag et liv i indre fængsel? For nu må vi konstatere: Jesus opererer med besættelse helt konkret.
Til gengæld lader det til, at Jesus tænker længere, end den vulgære opfattelse af besættelse, som kendes fra diverse gyserfilm. For besættelse er ikke blot et spørgsmål om den onde ånd, men også om, hvad der livets hus ellers er fyldt af.
Jesus fortæller om en mand, der får uddrevet en ond ånd. Det lyder måske sært for os - men Jesus uddrev hyppigt onde ånder. Hvis vi forkaster det, må vi forkaste vægtige dele af Det Nye Testamente.
Og så kan vi tænke: Den onde ånd er ude. Nu kan livet gå videre og udfolde sig, og vedkommende ride ind i solnedgangen som i en amerikansk western.
Men nej, siger Jesus. "Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første."
Hvordan skal vi nu forstå det?
Vi kan måske forstå det på et individuelt plan: At uden Gud i vores liv, så er vi prisgivet tomheden. Ja, Jesus er død og opstået for os. Vi er købt fri. Men hvad hjælper det egentlig, hvis vores livs hus blot er "fejet og prydet". Hvis Jesus ikke har en plads i dit og mit liv? Hvis Gud blot hives frem til skåltaler eller pudses af juleaften?
Gud elsker os! Svært at fatte og acceptere. Svært at lukke hjertet op, for den store kærlighed. Svært at turde tro på, at Gud kan elske os nok til at lade sin søn dø. Svært....
Men for Gud er alle ting mulige. Han kan smelte hjertets is og lad os få et glimt af, at han faktisk er der. At du og jeg ikke er tilfældige støvkorn i kosmos men er villet, elskede og værdifulde.
At indse det, at erfare det, er den skjulte skat i marken, for hvilken en mand vil sælge alt for at købe den, eller den smukkeste perle, som får alle andre perler til at blegne.
Vi kan også lade Jesu lignelse tale til os på et plan, som rækker udover det individuelle, personlige. Som rækker til den verden du og jeg lever i.
Jeg begyndte med at fortælle om Wittenberg. Det var ikke kun for at undgå at tale om dagens tekst; Historien om Wittenberg er for mig et sindbillede på, hvordan den ene dæmon kan drives ud - og de 7 nye ånder flytte ind.
I den vestlige verden har vi kæmpet mod alle former for ufrihed og ulighed. Alle må leve, som de vil. Ingen skal ligge under for andres krav eller fordomme. Frihed og lighed - og knapt så meget broderskab.
Hvad har vi så fået? Da den gamle tids ånd blev drevet ud, og huset blev fejet og prydet, hvad fik vi så?
Vi HAR fået megen frihed. Vi har fået rigdom - i al fald for mange. Vi kan rejse til den anden ende af verden og vi kan få silikonebryster! Jeg kan lukke ånderne ind med tarot-kort og guruer. Ingen hindrer mig! Verden er blevet stor og åben!
Vi har også fået ensomheden. Flere end nogensinde før lever alene. Mange fejrer jul for sig selv. Mange finder aldrig kæreste eller ægtefælle. Mange får aldrig de børn, de drømte om.
Og er underet sket, at den eneste ene er fundet, og familien bygges op og fremtiden planlægges, så skal der ikke mange pust til, for at huset vælter. Skilsmisserne rammer næsten alle familier på den ene eller anden måde. Også de kristne.
Når jeg taler med mine konfirmander så tænker de over, at den familie, de vokser op i, kan rives fra hinanden så let. Mange har oplevet det. Alle har de venner, der har oplevet det. Det giver en eksistentiel usikkerhed.
Og hvad vil det gøre for de næste generationer? Vokse op med et mantra om, at du kan bestemme alt selv: Livsstil, uddannelse, seksualitet, familieform, fremtid?
Alt kan altid være på en anden måde, som sociologen Niklas Luhman udtrykte det... Verden er foranderlig - og du og jeg skal fare med....
Hvor er mon Gud - og hvor er Jesus Kristus? Er der mon et alternativ til, at der altid er syv nye ånder, der står på spring, når der lige er blevet så pænt og rent?
Jesus siger: "Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder."
I Wittenberg besøgte jeg det lokale DDR-museum. Et forsøg på at bevare noget af ånden og det (n)ostaligske fra den kommunistiske æra. Jeg blev vist rundt af en meget fåmælt, lidt trivelig dame. Indtil jeg kom til at nævne, at jeg havde en MZ-motorcykel stående i garagen derhjemme.. Så tøede hun ganske op og viste frem med et væld af hyggelige anekdoter.
Hendes ord om fortiden lød: "Damals hatten wir nicht viel! - Aber wir waren zusammen. Heute nicht...!" Dengang havde vi ikke meget - men vi var sammen om det. Det er vi ikke i dag...
Sådan tror jeg historien kan lyde i de fleste vestlige samfund: "Det var meget bedre i gamle dage!"
Sådan lyder klagesangene også tit i kirken. Engang havde vi Luther, Kaj Munk og de fyldte nadverborde!
Den sang skal vi ikke ukritisk synge med på, for Gud er ikke død. Og det betyder - alt andet lige - at der er en fremtid. Også for Kirken. Også for dig og mig hver især.
Måske det gamle må dø, for at noget nyt kan blive til?
Måske den gamle ånd må uddrives, så der kan blive fejet og prydet?
Men det er nødvendigt, at huset ikke står tomt, at ikke de syv andre ånder, værre end den første, dukker op med flyttelæsset og indtager det liv, vi kaldte frit.
Hvis ikke Gud er i dit og mit liv, så er der en tomhed, et vacuum, et tomrum, som bliver fyldt. Ganske af sig selv.
Hvis ikke Gud er i vores samfund, så er der en tomhed, et vacuum, et tomrum, som bliver fyldt. Ganske af sig selv.
Jesus gav sit liv, så vi må leve med Ånden, ikke ånderne. Guds Ånd i vores liv, Helligånden. Guds nærvær, som fylder op i en grad, der ikke tillader andre ånder at komme til.
Modsætningen til tomhed er fylde. Et fejet og prydet hus er fint - men endnu bedre er det med liv!
Jesus siger: "Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder."
Amen