Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Mariæ bebudelse, 17.03.2013
Predigt zu Lukas 1:26-38, verfasst von Poul Joachim Stender
Jomfru, jomfru, jomfru. Altid dette her jomfru foran Maria som om hendes jomfrudom, hendes uperforerede mødom efter Jesu undfangelse, er det vigtigste hos hende. Det minder mig om min forældres kræsen om titler. Min mor blev kaldt fru skoleinspektør Stender, fordi min far var skoleinspektør. Selv var hun sygeplejerske. Jeg skulle altid tiltale mine familiemedlemmer med den familiære titel foran. Morbror Martin, tante Ebba, onkel Aage. Selv i døden slipper en del mennesker ikke deres titler. Gå en tur på kirkegården. Parcellist Hansen. Sognefoged Ebbesen. Sognepræst Lund. Også i døden prøver vi at smugle en titel med os. Men nøgen kom vi til verden. Nøgen går vi herfra. Jomfru Maria har mange andre navne end jomfruen. F.eks. Guds mor. Hvorfor er vi så optaget af Marias mødom? Paulus, der skrev nogle af sine vigtigste breve kun 25 år efter Kristi opstandelse, og dermed leverede biblens ældste skriftlige vidnesbyrd om Jesus, nævner ikke med et ord, at Guds søn er født af en jomfru. Det gør Markus- og Johannesevangeliet heller ikke. I det hele taget er Maria nævnt meget lidt i Det nye Testamente. Gennem historien har de kristne hæftet sig sygeligt ved Marias jomfruelighed, som om hendes mødom efter undfangelsen af Jesus, er det vigtigste hos hende. Denne dyrkelse af renheden er ikke et gammel fænomen. Den lever i bedste velgående i vore dage. Men har flyttet sig fra seksualiteten til tarmene. Aldrig har tarmskylninger og andre udrensninger været så populære som nu. Folk tager på den ene afgiftningskur efter den anden. Rene kroppe synes mere populære end rene tanker. Men det er ikke kun den fysiske renhed, der spørges efter. Det forlanges med stadig større kraft, at en politikers generalieblad skal være helt rent. Men hvem af os mennesker er helt rene? Det er der da ingen af os der er. Det store ved Maria er ikke hendes renhed eller den ubesmittede undfangelse af Jesus. Men at hun lod sig besmitte med det guddommelige. Jomfrufødslen bliver derved en fortælling om det, der er helt grundlæggende i kristendommen. Nemlig Guds vilje til at forene sig med det jordiske og urene. Det er en vidunderlig tanke, at Kristus vil forene sig med os selv om vore tanker kan være beskidte og vore handlinger urene. Himmel og jord kan blive blandet i os. Troen på Kristi opstandelse fra de døde, er det centrale i kristendommen. Ligesom Guds søn brød ud gennem en uperforeret mødom, brød han ud gennem dødens uperforerede skal. Det er ikke særlig afgørende, om Maria var jomfru eller ej. Det fascinerende ved Guds mor er nemlig ikke hendes uberørthed, da hun undfangede Jesus. Men det modsatte. Hun lod sig røre. Da ærkeenglen Gabriel viste sig for hende og bebudede, at hun skulle blive gravid med Guds søn ved Helligåndens kraft, var hun formodentlig 12-13 år og forlovet med en håndværker ved navn Josef. At blive gravid var en katastrofe for hende. Hun satte alt over styr. Hendes sexliv var ikke hendes sexliv. Hun var, ifølge Mosebøgernes sexlove, Josefs ejendom. Men jomfruen, der hos os er kendt for sin uberørthed, lod sig berøre dybt af ærkeenglen Gabriels ord. Gud ville bruge hende til at blive menneske i Kristus. Bange, som aldrig før i sit liv, hviskede hun til den fjerduftende engel: "Lad det ske mig efter dit ord". Hvis der er en kvinde i biblen, der har ladet sig røre, så er det Guds mor. Der er ingen tvivl om at det er en af de mange ting, som vi kan lære af Maria. Vi skal lade os røre af det der sker rundt omkring os. Vi er ikke statuer. Uretfærdighed skal ryste os og få os op på barrikaderne. Skønhed skal få os til at takke Gud med jubel. Men vi skal også lade os røre af Guds ord. Går vi fra kirken i dag og ikke lader os elske af Kristus for at kunne elske ham og hinanden, har vi reageret modsat Maria. Vi har afvist ærkeenglen. Vi har sagt nej til at lade Gud bruge os. Det fantastiske ved Maria var også, at hun ikke, som mange har for vane, havde lagt sit liv i en fast bane. Vi er fuldstændig fokuseret på, at have planlagt alt til den mindste detalje. Kontrol er blevet noget af det vigtigste i vort samfund. Vi har derfor svært ved at gøre noget uventet eller lade Kristus dreje vort liv ind i en ny retning. Men Maria var, da Gud ville bruge hende, parat til at bryde med den kurs, hun havde lagt for sin tilværelse. Det indebar et yderst svært liv for hende. Hun er f.eks. tilstede under korsfæstelsen af sin søn. Men det medførte også fantastiske stunder i hendes tilværelse. Midt i sin graviditet brød hun en dag ud i jubel. Hun blev entusiastisk. Det betyder direkte oversat at "have en gud i sig". Gud sparkede i hende og jomfruen skreg ekstatisk af glæde: "Min sjæl ophøjer herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. for herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den mægtige har gjort store ting mod mig". Gad vide om det ikke forholder sig præcis sådan: Det er først, når vi har Gud i os, og tør slippe kontrollen, at vor tilværelse for alvor blusser op i lidenskab. Det største problem i vort samfund i dag, er vor evne til ikke, at lade os røre. Vi sidder foran tv-skærmen. En nation af jomfruer. Vi ser kærlighedsfilm og spændingsfilm og nyheder, mens vore forhold og liv smuldrer. Mellem os og den lidenskab vi drømmer om, er tv-skærmens beskyttende glasplade som en uigennemtrængelig mødom. Men Gud ønsker ikke jomfruer. Han ønsker, at bruge os til glæde for vore medmennesker. Pludselig får vi en chance, som vi ikke tager, fordi alt i vort liv er planlagt til mindste detalje. Men en chance kan man kun stille to ting op med. Enten forspilder man den eller også bruger man den. Maria valgte det sidste. Så derfor. Lad os gå fra gudstjenesten i dag og tage imod de nye chancer Gud giver os og ikke være bange for at få vort liv drejet i en ny og uventet retning.
Amen.