Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
9. søndag efter Trinitatis, 28.07.2013
Predigt zu Lukas 16:1-9, verfasst von Thomas Reinholdt Rasmussen
Fra tid til anden føres der en debat om hvorvidt der findes en kristen etik. Altså om der findes en særlig kristen etik, der forskriver hvad den kristne skal gøre i særlige situationer og i særlige øjeblikke.
Fortalerne for den særlige kristne etik mener at finde udsagn i bibelen, der kan bruges næsten som en slags facitliste for det kristne liv, og derved fastslå en uforandret etik til alle tider. En etik, der drejer sig om ægteskab, samliv og så videre.
Andre mener, at der ikke findes en kristen etik. At man ikke kan udlede en særlig kristen etik, der forskriver særlige handlinger og livsformer, men at kristen etik altid er en etik i øjeblikket, som afgøres af den enkeltes eget ansvar.
Tænk på lignelsen om den barmhjertige samaritaner, hvor Jesus får stillet spørgsmålet om hvem næsten er, og han blot fortæller en historie om omsorg, og da siger: gå du ud og gør ligeså! Altså: find selv ud af. Du skal elske næsten, men find selv ud af hvordan.
Eller tænk på lignelsen til i dag om den uærlige godsforvalter. Hans handling er ikke særligt forbilledlig. Han nedskriver sin Herres skyldneres gæld og han handler, som også Herren selv siger det, uærligt.
Men alligevel står der, at Herren roste den uærlige forvalter. Spørgsmålet er hvad han rose for? Han roses for at handler ret i situationen! Det er klart at den uærlige forvalters handlinger ikke kan løftes op til at blive en almen lov. Så ville alt gå itu og ødelægges. Det ville man ikke kunne bygge et samfund på, hvor næsten skulle beskyttes og tages af.
Men i øjeblikket var det den rette handling.
I det rette øjeblik tog han ansvar og det er det han roses for. Man kan ikke sige at forvalteren beskriver en etik, for den er ikke til at leve efter. Men han tog et ansvar for sit liv, og i det ansvar rummede han næsten.
Derfor roses han.
Så hvis man ønsker at være fortaler for en særlig kristen etik, der er næsten uforandret til alle tider, så får man et problem med dagens lignelse. Så skal man gøre den uærlige forvalters handling til forbillede for den kristne, og det er på alle måder uholdbart.
Han er kun forbillede i at han tager ansvaret for sit liv, og det er den kristne etik: ikke særlige forskrifter og et særligt kristent liv. Men netop det at man i øjeblikket tager ansvar for næstens liv – på eget ansvar.
Derfor kan den kristne ikke sige, at man har visse regler, som man er nødt til at følge. Eller at man ikke kan gøre særlige ting, fordi man ikke har mandat til det. Det er ikke kristentro og sige dette. Det er farisærisme. Det kristne kan ikke skjule sig bag evigtgyldige leveregler. Den kristne er sat i verden til på eget ansvar at afgøre hvad der er det rette i den bestemte situation.
Og fordi vi lever i tiden og verden flytter sig, så kan handlinger og leveformer ændres, men det eneste, der står fast er ordene: du skal elske din næste som dig selv. Og hvis vi så spørger, hvordan skal vi det? så lyder det fra Jesus: det skal du selv finde ud af!
Fordi faste regler kan netop gøre det modsatte. Det, der engang var næstekærlighed, for eksempel undladelse af vielse af fraskilte, fordi det var en beskyttelse af den svage part: kvinden, den undladelse er i vore dage ikke næstekærlighed, fordi tiderne har ændret sig.
Så det handler netop ikke om faste etiske regler til alle tider, men om at få øje på næsten gennem alle regler. Der er kun en målestok for den kristne: kærlighed til næsten. Og det skal så udfoldes på eget ansvar overfor Gud.
Det var det den uærlige forvalter gjorde. Det var det en barmhjertige samaritaner gjorde. Samaritaneren brød alle religiøse regler, da han tog sig af den nødstedte. Den uærlige forvalter brød alle politiske regler, da han nedskrev sin herres skyldneres gæld.
Det havde han intet mandat til.
Men han så næsten bagved mandatet. Og det samme gjorde den barmhjertige samaritaner. Det samme skal vi gøre.
Vi må ikke glemme næsten bagved statiske regler og historiske leveformer. Den kristne har et bud: elske næsten og tro på Gud. Og når vi så spørger: hvordan? Så lyder det: find selv ud af det. Og når du gør det, så roser herre sine uærlige forvaltere! For vi vil ofte blive uærlige i forhold til livets moralske normer, men ærlige i forhold til kærlighed til næsten. Livet er ikke let; men det er vores opgave at leve det i ansvar og i tro.
Amen