Göttinger Predigten

Choose your language:
deutsch English español
português dansk

Startseite

Aktuelle Predigten

Archiv

Besondere Gelegenheiten

Suche

Links

Konzeption

Unsere Autoren weltweit

Kontakt
ISSN 2195-3171





Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach

17. søndag efter trinitatis, 22.09.2013

Predigt zu Lukas 14:1-11, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen

 

Bordet fanger

Tænk hvis Jesus kom til middag?

Ville du sætte dig ved siden af ham og føre en samtale, eller ville du lade andre komme til? Hvilken mad ville du lave? Er noget af det vi kan tilbyde godt nok? Spørgsmål er der nok af. I evangeliet hører vi, hvad der sker, når Jesus kommer til middag, folk blive tavse og årvågne.

På dansk findes udtrykket" bordet fanger" der henviser til, at når man har sagt A må man også sige B. Om bordet er man fanget. Det kunne være med en bordherre, der måske keder en eller provokerer. Ved bordet bliver der holdt øje med en: Pas på ikke at spilde på dugen eller på dig selv. Pas på bordet fanger: Siger du ikke noget, er du uhøflig, taler du om vind og vejr, er du kedelig og tager du de store emner op, er det aldrig til at vide, hvem du fornærmer, pas på bordet fanger - også dig.

Ikke underligt at bord og sidde pladser også fylder meget i dagens tekst og i evangeliet som sådan. Vi ved jo hvem der skal sidde for bordenden og fordele pladserne imellem os. Nemlig; Ham hvis ord aldrig er small talk, men ord der kan skabe, hvad de nævner og også helbrede en mand med vand i kroppen. Hvem skal mon den dag sidde til højbords sammen med værten, og hvem skal være fanget ved børnebordet?

"Bordet fanger": har man sat sig til højbordet tæt på værten, kan alle følge med i, hvad man gør og ligeledes, hvis man sætter sig nederst, er man fanget der.

Tør du komme tæt på ham, sætte dig ved hans side, også når bordet fanger og festen begynder? Jeg tror ikke, der var mange, der ville sidde ved hans side, og da slet ikke efter han fortæller os, at den der ydmyger sig skal ophøjes og den, der ophøjer sig skal ydmyges. Der vil være god plads den dag, han kommer til middag. Jeg ville også betakke mig fra at sidde til bords og small talke med Jesus. Nej, så hellere gøre præcis som Farisærene: forholde sig tavs og våge over hvad han gør. Ikke underligt at stemningen hos Farisærerne er anspændt og overvågen. Måske fordi de ikke vil gennemskues, men hvad havde de regnet med, når de inviterer ham til middag? Jesus ved jo, hvad de tænker og stiller dem modspørgsmål. Som med den syge mand, der jo egentlig ikke måtte helbredes på en sabbat, men bliver det alligevel. Jesus ved hvad de tænker og spørger, om ikke også de ville trække en okse op på en sabbat.

Farisærene er tavse og gennemskuede, de er fanget omkring bordet, og deres indvending i deres indre afsløret. Måske er det sådan, fordi de ikke vil stå ved, at de er gennemskuet. Jesus står ved, hvem han er og bringer det frem andre skjuler. Han stiller dem spørgsmålet inden han helbreder: "Er det tilladt at helbrede på en Sabbat eller ej?" De tænker nej, og så gør han det alligevel, ligesom de også ville have trukket oksen op. Sandheden om dem er, at de også ville komme oksen til undsætning. Jesus afslører, at de ikke er onde mennesker, men at kærligheden også bor i deres indre, inden de tænker over hvad, loven siger og gør derefter.

Mærkeligt er det, at den dag man sidder til bords med ham, der kan gøre noget ved alting, så er det overvågenhed der fylder. Der sidder man så om bordet, tavs og venter på, hvad han gør og siger. Pludselig rejser han sig og går ned mod enden af bordet. Ned mod alle os, der ikke vil afsløres og gennemskues af ham. Han kommer tættere og tættere på og lige uden for din plads standser han og siger: "Min ven, sæt dig højre op! Så bliver du hædret i alles påsyn." Ville du rejse dig og komme med ham, eller blive siddende? Du ved jo, han gennemskue enhver, men tænk om det der kommer på bordet ikke er så dårligt. Ligesom hos Farisærene om hvem han kunne afsløre, at kærligheden og bor dybt i deres hjerte.

Nadverbordet har altid været sådan et sted for mig: et bord der var lang vej op til. Op gennem kirken i alles påsyn. Det er svært at løbe fra alterbordet - "bordet fanger", svært at knæle og modtage brød og vin. Ikke let at indrømme, at allerede på en uge er der sket så meget, at man har brug for tilgivelse igen. Præsten skal hele bordet rundt, inden man må få lov at rejse sig og slå korset tegn. Tegnet der fortæller, at Guds søn døde for at invitere os til bords og han døde, fordi farisærene og mange andre ikke ville sidde til bords med ham. Men hvad nu, hvis det der afsløres i invitationen er, at han godt vil være sammen med os, selvom vi er gennemskuede. Som manden i evangeliet røres og helbredes, forlader synden os ved nadverbordet. Synden der får os mennesker til at suspendere kærligheden, så man, som Farisærene ikke vil helbrede på en sabbat, selv om kærligheden i os råber: "så gøre det- svar "JA"

At blive inviteret af ham betyder at vi er gode nok. Gode nok på trods af, at Jesus har gennemskuet, at vi sætter kærligheden ud af kraft.

At blive inviteret til bords med Jesus er, at høre ordene: min ven, sæt dig højre op.

Amen



Sognepræst Lasse Rødsgaard Lauesen
DK-5210 Odense NV
E-Mail: lrl@km.dk

(zurück zum Seitenanfang)