Göttinger Predigten

Choose your language:
deutsch English español
português dansk

Startseite

Aktuelle Predigten

Archiv

Besondere Gelegenheiten

Suche

Links

Konzeption

Unsere Autoren weltweit

Kontakt
ISSN 2195-3171





Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach

18. søndag efter trinitatis, 29.09.2013

Predigt zu Mattæus 22:34-46, verfasst von Poul Joachim Stender

 

Kirkens hjemmeside har gennem længere tid kørt med citater af vor danske filosof Søren Kierkegaard. I år fejrer vi 200 års dagen for hans fødsel. Der er derfor vi på hjemmesiden løbende kommer med citater af ham. Og tro mig. Han siger mange kloge ord. F.eks. håner han den angst mange af os har for at vove noget. Sikkerhed og tryghed er blevet det vigtigste for os. Men Søren Kierkegaard siger: "At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik. Ikke at vove er at miste livet". Har han ikke ret? Om nogle år vil vi være mere skuffede over de ting, som vi ikke gjorde, end over ting, som vi gjorde. Derfor gælder om at lette ankeret og forlade den sikre havn. Med andre ord. Udforsk, drøm og opdag! Hellere i dag end i morgen.

For nogle uger siden havde vi på hjemmesiden dette citat af Kierkegaard. "Lykkens dør går ikke indad". Nej, det gør den ikke. Det er ikke en selvfølge at føle sig lykkelig. Ved I hvilken dør der går indad? Det gør døren ind til kirkegården. Det er nemt at miste livet. Også før man dør. Rigtig mange er døde før de dør, fordi de har muret sig inde i bekymringer, fordomme, forsigtighed. Hvad end vi gør, bliver vi alle sammen på et tidspunkt båret ind gennem porten til kirkegården. Men sådan er det ikke med lykken. Dens dør går ikke indad. Vi må gøre en indsats for bare nu og da at føle os lykkelige. I en undersøgelse for nyligt kom det endnu engang frem, at danskerne føler sig lykkelige. Jeg fatter det ikke. 470.000 i dette land er på lykkepiller. Vi er en af de nationer i verden, der har det største misbrug af alkohol. Flere og flere kvinder må tage piller i mod depression, når de er gravide. Er vi fulde eller på lykkepiller når vi skal udfylde skemaer om vor lykke? Dertil kommer endnu en ting. Vi forklejner i Danmark døden. Den omskrives konstant. Jensen er ikke død. Han er gået bort. Han er sovet ind. Han er taget fra os. Han har fået fred. Det er som om vi leger, at vi ikke kan dø eller at døden er et teknisk uheld. Men den der gør døden lille, gør livet lille. Døden er stor og når det går op for os, bliver livet også stort. Derfor må vi bestemme os for, at vi vil gøre en indsats for at blive lykkelige, som i øvrigt er en tilstand, vi kun kan fastholde et kort øjeblik ad gangen. Mange er ulykkelige fordi de tror, at de skal være lykkelige hele tiden.

I øjeblikket kan man på kirkens hjemmeside finde dette Kierkegaard citat: "Det gælder om i livet at passe meget på, når ens stikord kommer". Min søn er skuespiller. Han står i kulissen og venter på sit stikord. Når det kommer, drøner han ind på scenen og spiller sin rolle. Spørgsmålet er, hvad der er vort stikord? Hvornår træder vi i aktion? Det giver teksten til denne søndag et svar på. Vi har hørt det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud og om at elske vor næste. Og det handler ikke om, som mange påstår, at vi først skal lære at elske os selv, før vi kan elske Gud og hinanden. Hvis der er en ting vi er gode til, så er det til at elske os selv. Det er ikke fedme og overvægt der er vestens største problem. Med fede egoer og overvægtige jeg'er. I lutherdommen er det sådan, at vi elsker Gud gennem vor næste. Og derfor bliver vor næste vort stikord. Hvornår er det vi drøner ind på scenen som en anden skuespiller og træder i funktion? Det er når vi møder vor næste. Det gælder derfor om, som Søren Kierkegaard udtrykker det, at være opmærksom på, når ens stikord kommer. Så er det vi skal handle ved at elske, tage hensyn til, respektere det menneske som vi står konfronteret med.

I overmorgen tager jeg til Israel. Ud over kristendommen er der i Israel to andre store religioner. Jødedommen og islam. I jødedommen og islam er der regler for, hvordan man i næsten alle situationer skal handle, for at være i overensstemmelsen med den religion man bekender sig til. Jødedommen har over 613 forbud og påbud. Der er i jødedommen og islam regler for, hvad man må spise og ikke spise, hvordan man skal opføre sig seksuelt, på hvilke tider af året man skal faste, hvor mange gange man skal bede om dagen osv. osv. Men sådan er det ikke i kristendommen. Vi har kun et bud. Det dobbelte kærlighedsbud om at elske Gud, der hos os er Jesus Kristus, og at elske næsten. Hvordan gør vi det? Tja.. vi kan begynde at tage imod Guds kærlighed og lære af den. Og så kan vi glæde os over, at hver gang vi elsker får vi den ære, at ligne Jesus Kristus. Amen.

 



Sognepræst Poul Joachim Stender
4060 Kirke Saaby

E-Mail: pjs@km.dk

(zurück zum Seitenanfang)