Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Septuagesima, 16.02.2014
Predigt zu Matthæus 25:14-30, verfasst von Michael Wagner Brautsch
Kirkeårets navn til denne søndag er "septuagesima", som betyder den 70-sinstyvende dag, og henviser til oldkirkens udregning af fastens og påskens begyndelse. Denne søndag er altså ikke begyndelsen på fasten, men på fastetiden; en forberedelse til fasten, der igen er en forberedelse til påsken.
Evangelieteksten til i dag står hos Matthæus, og selvom kirkens alterbog indleder med at sige: "Jesus sagde: "Det er med Himmeriget som med en mand der skulle rejse til udlandet...", så står der i Bibelen kun: "Det er, som med en mand, der skulle rejse til udlandet...".
Handler denne Bibelfortælling om Himmeriget? Ja, for umiddelbart inden de betroede talenter i kap. 25, er beretningen om brudepigerne. "Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger..." siger Jesus.
Altså,"talentshowet" handler ikke om ethvert menneske til enhver tid; det handler om Guds Rige, og det har faktisk en betydning, hvilken evangelist der fortæller. Denne lignelse findes også hos Lukas, og når han fortæller (og det er værd at huske, at han også er forfatteren til Apostlenes Gerninger), så er Guds Rige noget meget nærværende og nutidigt. Lukas lader Jesus sige:
"Guds Rige kommer ikke så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller Se dér! For Guds Rige er midt iblandt jer". For Lukas er Guds Rige til stede i sine virkninger, som skal spejle sig i disciplenes liv, som en del af forkyndelsen af dette Guds Rige. Tydeligst er eksemplerne fra Apostlenes Gerninger, og som dagens episteltekst om Paulus i Athen - Aeropagostalen - er hentet fra (Acta 17,22-34).
For Lukas er muligheden for Guds Rige midt iblandt os, her og nu!
Matthæus skelner mellem 1) Menneskesønnens Rige, som er Jesu herredømme over Sin menighed, f.eks. kap 13, hvor Jesus giver historien om bonden, der sår god såsæd i sin mark, mens hans fjende om natten kommer og spreder ukrudtsfrø. Det skal så vokse op sammen, men på høstens dag skal det sortere: krudt og ukrudt, frelst og fortabt. Eller lignelsen om sennepsfrøet og surdejen, om skatten og om perlen, samt om arbejderne i vingården.
Eller når Jesus ved en dæmonuddrivelse siger til de rædselsslagne farisæere, at hvis det er ved Guds kraft disse dæmoner drives ud for øjnene af dem, "så er Guds Rige jo kommet til jer!"Det vil sige "nu" - og ikke "engang i fremtiden". Menneskesønnens Rige er at forstå som kirkens tid.
Og så fortæller Matthæus om 2) Faderens Rige, der er dét, der skal komme, når de sidste tider er. På den måde er Guds Rige hos Matthæus, på samme tid:
- nærværende i kirken og når mennesker indtræder i Jesu menighed, men også:
- kommende, når himmel og jord forgår; når det hele skal fuldkommes i fremtiden. Det er f.eks. hver gang Jesus taler om, at de frelste vil komme til at sidde til bords med Abraham, Isak og Jakob, mens de fortabte kastes ud i mørket udenfor. For Gud Faders Rige gives til den menighed, det folk, der bærer Gudsrigets frugter, som igen er de mennesker der arbejder for Gud i denne verden - som man kan læse om i lignelsen om de onde vinbønder.
Hos Matthæus er det, at være i Guds Rige ensbetydende med, at besidde en retfærdighed, der langt overgår dem, der bare overholder Moseloven: de konservative farisæere og skriftkloge. Og i hans evangelium er der altså to slags Gudsrige: det, der allerede er, og det der endnu ikke er. Og hvilket er der så tale om i dagens talentkonkurrence, hvor en overmåde rig mand betror 3 tjenere sin formue, enhver efter hans evne? Det er det sidste. Det handler om Gud Faders Rige, ligesom lignelsen om voddet der kastes i søen og gode fisk skilles fra dårlige, om kongesønnens bryllup, lignelsen om de ti brudepiger samt talen om verdensdommen.
I kap. 13 står der: "Har I fattet alt dette?" "Ja", svarede disciplene. Da sagde Han til dem: "Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd."
De skriftkloge Han nu taler om, er ikke de gamle reaktionære jøder der ikke tager imod Jesus, men de nye disciple, der kan læse de gamle skrifter, vores GT, men med den nye tydning som Guds Søn kommer til at betyde for disse. Så disse nye skriftkloge kan altså også være dig og mig.
De tre tjenere får talenter "enhver efter sin evne", og det er vigtigt at lægge mærke til, i forbindelse med forberedelsen til fasten, for fasten handler ikke kun om bøn og meditation og Guds spørgsmål til hver enkelt af os, men også om vores spørgsmål til Gud og vores liv: hvilke opgaver vi har fået pålagt; hvilke gaver det er betroet os at investere i vores liv med andre.
Pligterne og velsignelserne er forskellige, men vi har alle fået "efter vores evne", og således bliver ingen pålagt noget over evne. Sådan behandler Gud ikke menneskene! Og på samme måde tjenerne i lignelsen.
- Vores kærlighed til hinanden gør, at vi regulerer livet med straf og belønning. Vi kan ikke på den ene side sige, at vi er ansvarlige for vores liv, og på den anden side lade som om, at der ikke er nogen, vi skal stå til ansvar over for. Gud har givet livet, og vi skylder Ham at tage vare på det. At stå til ansvar betyder her: at svare på spørgsmålet: "Menneske, hvad gør du med dit liv? Hvad bruger du det til?
Når fasten indledes, så er det ikke fordi vi skal straffe os selv med sult og andre bodsøvelser. Formålet med fasten er, at give rum til refleksionen og eftertanken, for hvis vi bare tager livets gaver for givet, så graver vi glæden ned, og så kan den ikke engang trække renter.
Livet er ikke en "anden gang". Talenterne og kærligheden og alle mulighederne er delt ud, og Herren er rejst. Og når Han kommer tilbage, skal vi hver især aflægge regnskab. Ikke som en mørk trussel, en tordensky i horisonten, men som Guds kærlige og forpligtende spørgsmål til hver af os: "Hvordan synes du selv det går? Det liv jeg lagde ned i dig, holder du det for dig selv, eller er du god til at dele ud og investerer?"
Og hvis vi svarer tilbage, at det jo er svært at være menneske, og at det store ansvar gør os bange og handlingslammede, så svare Gud tilbage, at det ved Han godt. Og derfor kom Han os i møde som menneske, som Jesus Kristus, som med-menneske og forbillede. Han kom med al Sin kærlighed, og Han gravede ikke Sine talenter ned.
Han investerede og delte ud, og lagde døden bag sig. Ikke den mindste del af den kærlighed skulle gå til spilde. Den er investeret i os, og det er vores ansvar at forvalte arven efter Det nye Testamente, bedst muligt, så der til stadighed er et overskud at dele ud af. Det er en pligt, men det er en kærlig pligt. Amen.