Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
9. Søndag efter Trinitatis, 17.08.2014
Predigt zu Lukas 12:32-48, verfasst von Birgitte Graakjær Hjort
Der findes nogle opgaver, som skal udføres -
og som DU er den helt rette person til at påtage dig!
Der findes et arbejde, som skal gøres -
og som du er blevet betroet at tage dig af.
Det er budskabet i denne her prædiken.
I dag skal det nemlig handle om, at vi skal øve os i at se hver ny dag som en unik mulighed - en mulighed for at være noget for nogen. Hver ny dag byder på nogle muligheder, som måske aldrig kommer igen. Så derfor skal vi ikke udskyde det, der skal gøres, men gå i gang med det samme. Vi skal ikke udsætte det til vi tror, vi får bedre tid eller flere ressourcer. Men vi skal være parate til at reagere på de muligheder, vi får, allerede i dag.
For hvad var det nemlig, Jesus sagde i det, vi lyttede til lige før? Jo, han talte ud fra et billede og sagde, at vi skal binde kjortlen godt op om os, så vi er parate til at handle. Og hvad er det, der ligger i det billede?
Jo, dengang gik folk rundt i lange kjortler. Og det ku´ være rigtig besværligt at arbejde i sådan nogle. Det svarer til at gå rundt i sådan en præstekjole, som jeg har på lige nu. Hvis man virkelig skal ta´ fat og udføre et stykke fysisk arbejde, mens man har den på, så er man nødt til at hive godt op i den. Ellers er det ikke til at bevæge sig og fået noget fra hånden.
Sådan skal vi leve, siger Jesus! Som nogle, der har bundet kjortlen godt op. For vi skal nemlig parate til at arbejde og ta´ fat.
Og Jesus brugte et billede mere end det med kjortlen i denne her lignelse. Han fortsatte med at sige, at Gud har udnævnt os til at være hans forvaltere. Og forvaltere - det er jo nogle mennesker, der er blevet betroet nogle vigtige opgaver eller nogle bestemte mennesker på en andens vegne.
Der findes f.eks. firmaer, der lever af at forvalte ejendomme, som nogle andre er ejere af. De her forvaltere - de skal sørge for at opkræve husleje af dem, der bor til leje i ejendommene. Og de skal sørge for, at viceværtopgaverne bliver udført osv. De er med andre ord ansat til at udføre nogle vigtige opgaver, fordi ejeren selv er forhindret i at være til stede og gøre det på egen hånd. Så ejeren har sat nogle forvaltere til at tage sig af det, så de ting, han vil ha´ gjort, rent faktisk blir´ udført.
I dag kommer vi så i kirke og får at vide:
VI ER FORVALTERE! Vi er dem, Gud har betroet nogle bestemte opgaver her på jorden, som det er vigtigt at få udført, indtil han selv vender tilbage. Nogle konkrete mennesker, som vi skal være noget for. Eller som det hedder i en salme: Livets Gud har ikke nogen hænder. Derfor er det dig, Han sender, når din næste lider nød.
Gud har ikke nogen hænder. Han har sat OS til at være sine hænder i verden. Og for at kunne det skal vi binde kjortlen godt op, så vi rigtigt kan ta´ fat. For det er noget vigtigt, han har betroet os. Og han forventer, at vi ansvarsfuldt er i gang med at udføre arbejdet, når Jesus Kristus vender tilbage.
Måske er der nogle af os, der vil indvende, at vi godt kan være enige med Jesus i hans tale om, at der er nogle opgaver, som vi skal udføre, og der er også nogle konkrete mennesker, som vi har et særligt ansvar for at ta´ os af. Men det passer os rigtig dårligt, hvis det skal være lige nu. Vi vil gerne gøre det. Bare ikke lige nu, men senere. For lige nu har vi fuldtidsarbejde og små børn, så det er ikke realistisk at tage mere ind, for vi kan dårligt nok få den hverdag, vi har, til at hænge sammen. Eller lige nu er vi røget ud af arbejdsmarkedet, og vi er helt tappet for energi og har ikke kræfter til at skulle tage os af vores næste, fordi vi selv har rigeligt at kæmpe med. Så vores næste må vente til senere. Men skal vi selvfølgelig nok være der. Eller situationen er, at vi er blevet gamle og svækkede, og nu synes vi, tiden er kommet til, at det må være yngre kræfter, der tager over.
Så, jo, Jesus, det er da en rigtig god plan, du har, med at vi skal være dine forvaltere her i verden. Og det er da også en rigtig god idé, at vi skal være de hænder, der udfører det arbejde, som Gud har betroet os. Men at du havde tænkt, at vi skal binde kjortlen op, så vi ka´ fat lige nu - det passer os ikke særlig godt! Vi må ku´ skubbe det lidt, indtil det passer bedre ind i vores liv. Vi må ku´ gøre det på et tidspunkt, hvor vi har bedre tid eller mere energi.
Det er der ikke noget, der hedder, gør Jesus klart i dagens lignelse. Bind kjortlen op, så du er parat til at arbejde - på din næstes ve og vel.
Til gengæld er der ingen, der bliver bedt om at udføre noget, de ikke har evner til. Eller noget, de ikke har kræfter til. Det er der INGEN, der bliver bedt om. Det er ikke sikkert, vi skal til at være besøgsven en gang om ugen for ældre eller ensomme. Men det kan godt være, vi kender en enkelt person, der er blevet gammel og sidder meget alene, som vi ku´ byde på en kop kaffe eller give en opringning i eftermiddag. Det er ikke sikkert, vi skal til at involvere os i store og omfattende projekter. Men det kan godt ske, vi en af de personer, vi i forvejen er i kontakt med, trænger til at få et ekstra smil eller noget opmærksomhed fra os næste gang, vi ses. Et smil til naboen eller en opmuntrende kommentar til kollegaen er der ingen, der har for travlt til at kunne give. Lidt koncentreret opmærksomhed til dem, vi i forvejen kommer sammen med, er ikke et nyt projekt, der skal passes ind.
Der ER nogle opgaver, som Gud har betroet os at tage os af. Nogle muligheder, som vi ikke skal udsætte. Nogle mennesker, som vi er i berøring med, og som vi har et særligt ansvar for. Og det er ikke nødvendigvis dem, der sidder nede på byens væresteder - selvom de er nok så vigtige. Det kan også være vores nærmeste familie. Eller klassekammerater eller arbejdskollegaer. Det kan være vores børns legekammerater eller deres forældre, som vi i forvejen er i kontakt med.
Og tonen i den lignelse af Jesus, som vi hører i dag er, at vi skal lade være med at udskyde det. Vi skal se at få det gjort. Bind kjortlen op og gør noget ved det med det samme.
For Jesus føjer nemlig til, at vi skal leve, som om vi ikke har ret lang tid til rådighed til at være forvaltere. Vi skal ikke skubbe det, der er muligt at gøre nu, til næste dag eller næste måned eller næste år. Der er nogle muligheder, som opstår i dag, og som ikke nødvendigvis kommer igen. Det handler om at slå øjnene op om morgenen og spørge: Hvilke særlige muligheder byder der sig i dag? Hvilke muligheder bliver der lagt foran mig i dag frem for at tro, at det kan vi da gøre en anden god gang.
Vi skal lære at værne om dagen i dag. Bruge dagen i dag med alle de muligheder, den har for at glæde nogen. Det er i dag, jeg kan gøre det. Det er i dag, jeg har nogle muligheder, som ikke kommer igen. Det er i dag, jeg møder et medmenneske, som jeg kan gøre en forskel for - uanset om det er gennem store projekter eller i små detaljer i det nære.
Vi ku´ jo prøve i den nye uge, vi går ind i, om vi hver dag, når vi vågner, kan bede: "Tak Gud for de muligheder, du giver mig i dag. Lad mig få øje på de mennesker, der har brug for mig. Og giv mig vilje til at binde kjortlen op og ta´ fat i stedet for at udskyde det til i morgen". Amen.