Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
12. Søndag efter Trinitatis, 07.09.2014
Predigt zu Mattæus 12:31-42 - Jon. 3, Jak. 3,1-12, verfasst von Thomas Reinholdt Rasmussen
Alle de læsninger vi har hørt til i dag handler på den ene eller anden måde om ord. Det handler om det talte ord. Særligt tydeligt er det i epistlen, der talte om at vi med tungen både kan velsigne og forbande; at tungen har en stor magt i verden, for med ord kan vi skabe en verden for hinanden, der både kan være skøn, men også frygtelig.
For det er jo således at ord kan såre mere end handlinger og gerninger. Det er ofte det sagte, der er mere sårende end det gjorte. Fra tungen lyder både velsignelse og forbandelse. Hvorfor mon det er således? Er det fordi at handlinger er mere entydige og ord er mere tvetydige? Vi har alle oplevet at gå rundt og grunde over noget sagt, og stille os selv spørgsmålet: hvorfor sagde han det, og hvorfor sagde han det således som han gjorde? hvad mente han med det? Al erfaring viser os at ordet - det talte ord - har langt større magt, end den gjorte handling. For ordet - det sagte - er langt mere sårende end handlingen.
Og det er det, fordi ord er tvetydige. Vi kan grunde længe over hvad der ligger bag et ord; mens en handling oftest lader sig umiddelbart tyde og forstå. Det betyder så at opgaven for os er at lade ord følge handling. At lade det talte være entydigt, og således vi så tvivl om baggrunden for det talte.
Det er det, der menes i dagens evangelium med at et godt træ bærer gode frugter og et dårligt træ, dårlige frugter. Det gode træ bærer god frugt. Frugten er træets ord, og vi kan umiddelbart se på frugten at træet er godt. Ordene er menneskets frugt, og vi kan umiddelbart set på de gode ord, at det menneske er godt. Ord følger handling. Som det også siges i dagens evangelium: på dine ord skal du frikendes og på dine ord skal du fordømmes.
Således også med profeten Jonas som vi hørte om i første læsning. Jonas var fanget i hvalfiskens bug. Her lå han og lod ord følge handling. Han sang i sin nød til Gud, og Gud hørte ham og frelsen kom da fra herre. Jonas blev entydig overfor Gud. Jonas bekendte sin dybe afhængighed af Gud. Jonas skjulte sig ikke bag sine ord, men blev tydelig i sine ord. Jonas lod sig tyde i sine ord.
Ordene og sproget siger hvem vi er, og derfor er det afgørende at vi er entydige i ordet.
Og kristendom handler jo netop om at være entydig i ordet. For kristendom handler jo om Guds ord. Ordet var Gud - talen fra Gud - var Jesus Kristus. Kristus er Guds levende ord, og med levende ord forstås et ord, hvor handling og talen er eet. Der er ikke noget at misforstå. Der er ikke noget at gruble over. Der er ikke noget der skal tydes, for alt er tydeligt i Kristus. Alt er tydeligt i Kristus.
Guds ord er ordet om at Guds elsker verden så meget at han gav sin enbårne søn for at enhver som tror på han skal frelses. For Gud lader sig forstå i sit ord. Guds entydige ord, der er Jesus Kristus. Der afgørende er jo at kristendom ikke er så svær at forstå. Kristendom er jo meget enkelt. Det handler om at Jesus blev født som en af os, og gav sin liv, for at vi kunne leve. Det handler om den glæde og frihed og frelse, Gud har givet os. Vi skal ikke sløre Guds klare ord. For Guds ord er klart som dagen, og fortæller os om en Gud der er kærlighed. Fortæller os om en Gud, der elsker sine kære små.
Ja, ord kan såre mere end handlinger. Det er ordene, der er de magtfulde i verden. Der er ord, der kan skabe, hvad de nævner, og som kan skabe en verden for os, der enten er velsignelse eller for forbandelse. Ordene: jeg elsker dig, skaber glæde og rum for liv. Og det er jo de ord, der blev talt af Gud til os i Jesus Kristus.
Opgaven for os er at blive entydige i vores ord. At blive tydelige i ordene, så at der ikke er tvivl om, hvad vi mener og hvad vi er. Med munden skal vi bekende troen - være troen bekendt - og med hjertet skal vi leve ordene ud, så de ikke blot bliver til tomme ord; men til levende ord. Det er ikke nok at sige: jeg elsker dig, hvis man ikke gøre det i handling - det er faktisk værre - ord må følges af handling. Hvis vi kan ...
Det var derfor at vi her før prædiken sang, at:
Min mund og mit hjerte
de gjorde en pagt
i fryd og i smerte
af al deres magt
hinanden at følge
og aldrig fordølge
hvad i dem er levende lagt.
Hinanden at følge - hvor liv og ord følges ad, der er der ikke tvivl; men levende tro. Og det er jo faktisk det vores tro handler om: at liv og ord følges ad. For som Guds levende ord stod op af graven, således skal Guds levende ord slå rod i os, og gøre os levende - både for hinanden og for Gud.
Vi skal lade handling følge ord. Men vi ved også godt at kærlighedens ord "jeg elsker dig", måske til tider lader handlingen være lidt bleg. At vi ikke kan leve op til ordene. For vores ord vil ikke meget sige, og tit og ofte kan vi ikke leve op til os selv. At vi hverken kan lade os høre eller sige.
Men Gud lod sig sige. Gud lod sig sige i sit klare ord. Og lod ord og handling smelte sammen. Det skete ved opstandelsens morgenstund, da Guds ord fra skabelse om at alt er såre godt, blev til handling i den opstandne Kristus.
Gud kan - som den eneste - lade ord og handling være eet i sit levende ord. I Jesus Kristus. Og det er vores håb, glæde og frelse. Amen.