Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Juledag, 25.12.2014
Predigt zu Lukas 2:1-14, verfasst von Michael Brautsch
Kærlighed er den højeste form for Sandhed, og kærligheden sætter os fri. Nu har vi hørt julebudet om, at vi ikke er alene, udsatte små væsner på en kold klode midt i et uendeligt verdensrum, for vi har hørt julebudet. Vidnesbyrdet om, at vi ikke er uden en højeste mening, uden en absolut sandhed, uden kærlighedens grænseoverskridende frihed, uden Gud.
Gud har selv besøgt Sit folk, og dette folk er os. Vi skal ikke bare have fortalt juleevangeliet fra Lukas, nej vi skal virkelig høre det. Tage det til os, måske ikke med forstanden (for det er svært at forstå!), men så med hele vores hjerte, sjæl og sind. Det er ikke let, men vi har jo også resten af julen, lige til påske, og et helt liv til det.
Nuvel; vi hører juleevangeliet fra Lukas. Vi har hørt det så ofte: det lille barn i stald-dyrenes krybbe, engle, hyrder og besøg af vise mænd - konger på deres felt. Vi lytter og læser, men hvad betyder det vi hører og ser?
Påske og pinse, altså dødens overvindelse og Helligåndens fællesskab, udspringer af julen - så det er selve fundamentet der støbes julenat, men hvad er der i det fundament? Hvad består det af og hvad kan vi således bygge på? For nok handler det om Gud, men det giver ingen mening hvis det ikke også handle om os. Det er pga. os evangeliet lyder, det er for os, Jesus kommer til jorden.
Det, Gud lader føde ind i verden, er Kærligheden, men kærlighed er et vanskeligt ord. Vi bruger det i så mange sammenhænge, at det både er slidt og lidt fremmed. Så kan vi jo prøve med Sandhed. Eller frihed. Sandheden blev født den julenat. Ikke at der ikke havde været sandhed før hændelsen i Betlehem, men det havde været "sandhed" med lille "s".
Logiske sandhed, f.eks., når man påviser at et udsagn er sandt, alene fordi det modsatte ville være en umulighed eller nonsens: "Alle ungkarle er ugifte" var sandt før Jesu fødsel, og er stadig sandt - logisk sandt, for det ligger i ordet "ungkarl" at man er ugift. Det er en absolut sandhed, mens et udsagn som "det sner om vinteren" ikke er nødvendigt sandt eller falsk, for det kommer jo an på, hvor på kloden man bor.
Sandhed, med lille "s", har altid handlet om en overensstemmelse med fakta eller virkelighed. Subjektiv sandhed er det, der er sandt for dig, altså om der er koldt eller varmt lige nu, mens objektiv sandhed handler om f.eks. naturlovene.
På den måde er det ikke sikkert det bliver lettere at høre juleevangeliet om Jesusbarnet, når vi forsøger at tolke det som "Sandheden" der bliver født ind i verden. Det kan være svært at skelne de forskellige former for sandhed.
Jesus siger det om sig selv: "Jeg er Sandheden, Vejen og Livet". Alt sammen med stort begyndelsesbogstav og i bestemt form. Sandheden.
"Så er du altså en slags konge? spurgte Pilatus. Ja, svarede Jesus, jeg er født til det, og jeg er kommet for at vidne om Sandheden. Alle, der elsker Sandheden, hører mig til. Tja, hvad er sandhed? afbrød Pilatus Ham. "
De taler ikke om det samme, men det ved Pilatus ikke. Han er nemlig ikke nået længere end til æblerne i Paradisets have, frugterne til at skelne godt og ondt, rigtigt og forkert. Frugten gav indsigt - hvis du vil kende det gode, så kommer du også til at stifte bekendtskab med det onde. Og hvis du første kender det onde, så fanger det dig ind.
Derfor skal der laves en færdselslov for os mennesker og vores omgang med hinanden, og den lov var Loven i GT. Det meste af Moseloven handler om det, der er forkert at gøre og om det, der er rigtigt, forstået som sandhed, men sandhed med lille "s".
Og det er ikke nok, når mennesket skal frelses fra den undergang vi styrer hen imod. Det siger Jesus igen og igen. Vi har brug for evangelium. "Hvis I virkelig vil lade Jer frelse ved loven, så skal I også overholde loven 100%. Siger du "tåbe", eller tænker du "fjols" om et andet menneske, så har du begået drab. Gør du livet surt for dem du lever på jorden sammen med, i stor eller lille målestok, så er du i gang med at slå vedkommende ihjel.
Kikker du bare et øjeblik på en andens ægtefælle, så har du begået ægteskabsbrud, for så er du ikke længere helt ren i hjertet. Overhold loven 100% og frels dig selv. Eller erkend det umulige i opgaven; erkend, at alene er du ikke stærk nok", siger Jesus til os.
Du skal afgøre mange sager i dit liv, veje for og imod, men selve Sandheden (med stort "S"), hele den højeste mening med livet, det, der ikke er relativt, men altid det samme, selve fundamentet under alting; det, der i sidste ende skal gribe dig når du falder (sammen med aktiekurser, huspriser, dødsfald, utroskab, angst og grådighed); den Sandhed skal du blot vende dig imod og finde hvile i.
Den Sandhed har du ikke gjort dig fortjent til, for den kom af kærlighed, og kærlighed rammer altid uforskyldt. Den har aldrig fedtet for dem, der havde magt og indflydelse, penge og berømmelse, for den blev født ind i denne verden i en stald blandt dyr og fattige mennesker, med uvederhæftige hyrder som de første vidner.
Sandheden er ikke noget der skal vælges af logiske, subjektive eller objektive grunde, for Sandheden har valgt dig, og som jomfru Maria sagde 9 måneder tidligere, således kan vi også blot sige: Gud, jeg er Din tjener, jeg er Din værktøjskasse, jeg er Dine hænder - brug mig her i verden som Du vil. "Ske Din vilje, som i himlen således også på jorden".
Sandhed. Og frihed. Kærligheden sætter os fri. Radiomanden Frederik Dessau skriver i en af sine bøger følgende trosbekendelse: "Jeg tror, at frihed i ordets mest omfattende betydning er menneskets inderste bestemmelse, frihed for skyld og tvang og angst, frihed til at vælge fra, og til at være sig selv uden frygt for andres betingelser".
Frihed til at være sig selv! Jeg tror, jeg er Guds elskede barn, en rejsende, skabt i Guds billede, rejsende med Gud og mod Gud. Fri, som kun den rejsende kan være det, for den rejsende ejer øjeblikket og muligheden. Jesus er Vejen, så i Ham er den ægte frihed.
Og evangeliets bevægelse er altid frihed. For frihed er essensen af evangeliets inderste budskab, som er kærlighed. Og derfor er tro, i kristen forstand, altid tro på menneskets frihed. Det er menneskets inderste bestemmelse.
Friheden finder vi oftest først i kærlighedens bånd til et andet menneske. I kærlighedens bundethed findes den største frihed. Kærligheden sætter netop fri. Derfor er kærlighedens rige lig med frihedens. Det er det, der er det helt store i forholdet til en anden, at vi netop dér sættes fri. At blive frie til at binde sig.
I Jesus Kristus, barnet i krybben, Frelseren på Vejen, Menneskesønnen på korset, viser Gud sig ikke som dommer, men som en far, der elsker sine børn og derfor giver dem frihed. Det er måske det allervigtigste budskab i hele kristendommen, at Gud netop åbenbarer sig som en forælder. Det er dér, at kærligheden er størst og giver allermest frihed.
Friheden findes i alle de forhold hvor vi binder os: til mor og far, til ægtefælle og børn, til brødre og søstre. Her er friheden virkelig, fordi de forbindelser er bygget på den dybeste kærlighed. Det er de forhold, Gud sætter sig selv ind i, i evangeliet, og det er dem, kristendommen fører over på sin menighed således at vi nu er hinandens familie.
Det var det, der skete i stalden. Vi skal ikke bare stå og se på. Hyrderne stod heller ikke bare og gloede, og det gjorde ingen af dem der virkelig så Jesus. Vi skal ikke være tilskuere, men familie. Vi er hinandens søstre og brødre. Ovenover alting er vores Far. Det er det, der er kernen i kristendommen. Og det er det, der giver den allerstørste frihed.
Kristendom er frihed for skyld og tvang og angst. Den religion der er kendt under navnet kristendom har rigtignok i mange år af sin tid været det modsatte: givet folk skyld og tvang og angst. Men det har været en total misforstået kristendom. Kristendom er kærlighed og dermed frihed til at leve sit liv og til at være sig selv uden frygt for andres betingelser.
Kærlighed er et vanskeligt ord, og vel også sandhed og frihed. Men i lyset, det lille lys i det tætte mørke, der ser vi alligevel og forstår. Vi kan ikke forklare det med ord, men i hjertets ømhed og blikkets uendelighed skal vi forsøge at finde det hos hinanden og hos os selv.
Så, sandelig: "Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, og lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. "
Glædelig jul. Amen.