Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Nytårsaften, 31.12.2014
Predigt zu Lukas 2:21, verfasst von Poul Joachim Stender
I Kirke Saaby sogn har vi ikke gudstjeneste nytårsmorgen. Men om eftermiddagen den 31. december. Kirken er pyntet med tulipaner i alle farver og serpentiner. To store borde i kirken står dækket med champagneglas og sølvfade med kransekager. Når gudstjenesten er forbi, trækker vi champagnen op med høje knald og ønsker hinanden et velsignet nytår. Nytårsmorgen var kirken førhen fyldt med 10-20 kirkegængere. Med den nye gudstjeneste den 31. december om eftermiddagen har vi gjort gudstjenesten ligeså populær som en juleaftengudstjeneste. Det er sjældent at der er under 150 kirkegængere. Og alle møder op i deres festtøj!
Vi er skabt til at række efter Gud, elske og skrive digte. Livet er ligeså kort som evangeliet i dag. Derfor må vi have styr på, hvad der er væsentligt og uvæsentligt. Alle de latterlige nytårsforsætter om at tabe sig 20 kilo eller få mere styr på økonomien eller lade være med at ryge er uvæsenligt. Det er ikke det, vi vil have ud af 2015. Vi vil have kærlighed. Vi vil have nogle, der rører os og kan lide vore kroppe og vore tanker. Og vi vil også have nogle at elske og betro os til og åbne os for.
Vi kunne blive endnu bedre til kærligheden, hvis vi brugte mere tid på den. Der går alt for meget tid med at gøre rent, holde orden, gå på arbejde, se fjernsyn. Vi træner vore kroppe med motion og sund kost. Men kærligheden skal også holdes vedlige. Vi skal øve på at give slip, tage i mod, give os selv. Vi er skabt til det. Vor borgmester har sat som målsætning at Lejre kommune skal være den mest økologiske kommune i landet. Fint nok. Men jeg siger: Lad Lejre kommune være den kommune, hvor folk bedst kan lide hinanden, hvor der kysses mest, vore ægteskaberne holder længst, hvor de ensomme får masser af besøg, hvor folk interesserer sig mere for at få og give kærlighed end for ny asfalterede veje. Vi kan godt leve med huller i kommunevejene. Men vi kan ikke leve med kærlighedsløse huller i vort liv.
Denne her verden er så uforståelig, så smuk, så hæslig, så dyb, så høj at vi bliver nødt til at skrive digte. Alle kan skrive digte. Vi er skabt til det. Kong David skrev digte. Jeg er træt af læserbreve, reportager, nyheder, sms'er og e-mails. Jeg længes efter digte. Hvis vi endelig skal have et nytårsforsæt for 2015 burde det være: Vi vil skrive digte til hinanden. Og dem vi giver vore digte, skal læse os dybere end de nogensinde har gjort før. Vi vil udlevere vor sårbarhed, vore følelser, vore drømme, så de andre kan se, hvordan vi ligner dem og hvordan vi alle længes efter nøjagtig det samme. Kærlighed. Vi læser for mange tilbudsaviser, for mange brugsanvisninger, for mange neonskilte med benzinpriser. Hvis vi læste mere poesi, ville vi tænke større og dybere om vort liv.
Vi er også skabt til at række efter Gud. Jeg ved ikke, hvorfor vi skal have at vide, at det var otte dage efter fødslen at Guds søn fik navnet Jesus. De 8 dage må være uvæsentligt. Men at han fik navnet Jesus er væsentligt. Den Gud vi skal række os efter hedder Jesus. Nu har vi de sidste par dage rakt os meget efter rullepølse og flæskesteg og julegaver. Og i mange, måske alt for mange år, har vi rakt os for meget efter arbejdet, pensionen, huset, bilen eller vore ting. Nu skal vi række os efter det største vi overhoved kan række os efter. Nemlig Jesus. Det er så uambitiøst at gå ind i det nye år med et fortsæt om at tabe sig, levere sundere. Til gengæld er der stil over at have det fortsæt, at man i det nye år vil række efter Guds søn. For den, der rækker efter Gud finder ud af, at Gud i Jesus har rakt sig helt ned til jorden og grebet fast i os med den kærlighed man længes efter, med den mystik og hemmelighedsfuldhed, som kun digte kan fange.
Hvorfor ikke gøre det, som vi er skabt til i 2015? Række efter Gud, elske, og skrive digte. Hvem har bildt os ind, at vi udelukkende er skabt til at arbejde, til alle de mange daglige gøremål. Udskyd ikke kærligheden, Gud, digtene. Hvorfor? Jakobsbrevet i Det nye Testamente skriver: "Og nu I, som siger: "i dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge" - I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige. "Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det". Jo, vi er kun en tåge. Ind imellem glider vi ind i hinanden. Bliver et. Det kaldes kærlighed. Ind imellem opløses vi, når Herren siger: "Vend tilbage, I mennesker". Det kaldes døden. Det er ikke uden grund at vi, som ikke kender dagen i morgen, har givet det indvendige af vor kirke navnet skib. Kirkeskibet. Det at leve er som at være ombord på et skib. Vi bestemmer os for en kurs i vor tilværelse. Der vil vi hen. Men måske bliver vi slået ud af kurs og ender et helt andet sted, fordi Guds planer ikke er vore planer. Derfor må vi altid tilføje, hvis vi om 2015 siger: jeg vil gå på pension, jeg vil giftes, jeg vil have et nyt arbejde, jeg vil til Gran Canaria: Om Gud vil. 2015 er nemlig større end os. Vi kommer aldrig til at tæmme eller dressere det nye år, selvom hvor meget vi planlægger året, selv hvor meget vi forsøger at sikre os.
Nytårsaften i Grækenland stiller man sig på en stol omkring kl. 24.00, alt lys slukkes og præcis når det nye år begynder springer man ud i mørket. Sådan er det at begynde et nyt år. Et spring ud i noget vi ikke kan se. Og netop derfor har vi desperat brug for kærligheden fra hinanden. Vi har brug for digtene, der afslører en flig af årets kolossale dybder. Vi har brug for Gud, der holder fast i os, både når det går i den retning vi ønsker og når kursen bliver helt anderledes.
Gad vide hvad dronningen vil tale om i aften ud over at sende en hilsen til søens folk og sydslesvigerne og danskerne i udlandet? Gad vide hvor mange gange hun vil snuble over ordene som om hun med sin snublen over ordene vil fortælle os, hvor let det er at snuble i det nye år. Hun plejer at sige nogle kloge ord. Men da hun ikke må være politisk eller farlig eller provokerende, bliver der ofte et eller andet tilbageholdt og stækket over hendes tale. Men sådan skal det ikke være med os, der i det nye år vil satse på Gud, kærligheden og digtene. Intet skal stække os. Vi vil være modige og politisk ukorrekte og ukonventionelle. Der er brug for, at der bliver sagt noget nyt og gjort noget anderledes i 2015 for at fremme kærligheden. Det værste der kan ske i det nye år er status quo. At alting blot forbliver det samme og at vi endnu et år kun vil tale om global opvarmning, økonomi og sundhed.
Vi, der kun er en tåge og ikke ved om vi er her i morgen, vi som har et liv så kort som denne dags evangelium, må nærmest sluge ordene fra første Mosebog, hvor Herren siger til Abraham: Forlad dit land - og herefter lover Abraham at velsigne ham og hans slægt. I aften forlader vi vort land. Nemlig 2014. Vi går ind i et nyt land. 2015. Og ligesom Herren lovede Abraham at velsigne ham, vil han også velsigne os gennem sin søn, der 8 dage gammel, fik navnet Jesus. Det er væsentligt. Amen.