Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Sidste søndag efter helligtrekonger, 25.01.2015
Predigt zu Mattæus 17:1-9, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen
Lyset tænder og slukker og vi står blændet tilbage. Stjernestunder er altid for korte, det er tit først bagefter, at det egentlig går op for os, hvad det var, vi var med til. Det må være sådan disciplene har haft det. På et kort øjeblik forvandles alt for øjnene af dem. I dag kan vi konstaterer at de oplevelser var en af deres livs stjernestunder, men er de også klar over det? Peter ser ikke ud til at tænke på andet end hvordan han kan bygge hytter til de himmelske gæster.
Stjernestunderne er altid for korte, der er 24 dage inden juleaften, men kun en juleaften med alt for lidt tid. Lyden af det sidste gavepapir der bliver flået af, er også lyden af at festen er forbi. Tænk om der bare var en gave til? Følelsen deler vi med Peter, der foreslår at bygge hytter til Jesus, Moses og Elias. Hytter så han kan få det til at vare lidt længere.
Julelys tænder og slukker og selv om vi igen i år sikkert pakker endnu flere gaver ind end sidste år. Kan vi ikke få Juleaften til at vare mere end de 24 timer en dag altid gør? Vi arbejder intenst med at gøre juleaften til en stjernestund, men den følelse vi vil indfange besøger os når den vil. Hvem af jer kan gengive julegaverne fra de sidst fem år? Men vi kan gengive hvem der var til festen og den stemning og glæde der var iblandt os. Det ligger uden for vores kontrol, at indfange det lys vi gerne vil have til at bo hjemme hos os juleaften. Lyset og glæden, det egentlige under, må vi modtage som en gave, når det kommer.
I stjernestunden er man måske helt blændet, der er først lidt på afstand, at det går op for en hvad det var man var med til. Peter er vores mand på Jorden, der var med den dag på bjerget og forsikrer os om, at han ved selvsyn har set det vi andre hører i dag. At Guds søn har boet hos os mennesker, så nogen selv fik lov at se ham. Mennesker gik rundt med ham og tænkte i den korte tid på at bygge huse eller hvordan der var mad nok til alle. Menneskelige problemer i en menneskelig verden, som Guds søn pludselig var en del af. En stjernestund der indfandt sig af sig selv blandt os for så længe siden.
Hvilket aftryk har det egentlig sat på verden at lyset tændte og slukkede for så mange år siden. En hel del skulle jeg mene. Gud vil bo blandt os mennesker og tage del i vores liv. Bo ikke bare i vores livs stjernestunder omgivet af lys, men også bo hos os når lyset slukker igen. For tilbuddet om at få lov at bo på bjerget tog Jesus ikke imod. Han stiger ikke op på bjerget, men op på korset.
På den dag hvor ikke engang Elias ville lægge sin vej forbi ham. Der er ingen der den dag var klar over, at det var stjernestunden.
Os, der ikke har fået ødelagt nattesynet af himmelsk lys, kan her på afstand se at det egentligt var det han var her for. Var her for at dele liv med os og give os vished om, at han er med i det liv vi lever, neden for det høje bjerg. Han gik ind i mørket, så vi kunne få lov at blive i lyset, den dag himlen og jorden byttede plads.
Lyset tænder og slukker og selv om vi ikke kan se noget som helst, så er han her stadigvæk. Det var missionen, at give os lyset i mørket at gå med og mod.
Amen.