Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
1. søndag i fasten, 22.02.2015
Predigt zu Mattæus 4:1-11, verfasst von Thomas Reinholdt Rasmussen
I sidste uge var der fastelavn. I kirken holdte vi også fastelavnsgudstjeneste for børn og deres familier. Mange børn mødte op og traditionen tro var de alle udklædte både spændende og fantasifuldt.
For fastelavn handler om udklædning. Det handler om at klæde sig på og at få – for en tid – en ny identitet. Derfor synger børnene også sangen ”ka’ du gætte hvem jeg er?” For det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Hvem man er bag maskerne og bag udklædningen?
Til fastelavn i kirken hører vi om Jesu dåb. Vi hører om hvorledes at han kommer til Johannes ved Jordanfloden og bliver døbt af ham. Det hele ender med at en stemme lyder fra himlen, at Jesus er Guds søn – en elskede. Og det er måske ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, for Jesus ligner jo alle andre. Han er et menneske med kød og blod. Han har en familie og han har en historie med sit liv. Men han er Guds søn.
Efter dåben bliver han så ført ud i ørkenen for faste. Og her bliver han også fristet. Ja, han bliver rent faktisk udspurgt med hensyn til sin identitet: Ka’ du gætte hvem jeg er?
For djævelen stille tre spørgsmål til Jesus, der alle som udgangspunkt har ”hvis du er Guds søn, så …” Og kernen i fristelsen er dette, at djævelen vil have Jesus til at være noget andet en Guds søn. Til dåben blev Jesus udråbt til at være Guds søn, men djævelen vil have ham til at være som Gud. At Jesus skal se sig selv som Gud, hvilket jo faktisk var slangens fristelse til Adam og Eva: I skal være som Gud. Djævelen vil have Jesus til at træde i Gud faders sted og derved faktisk sætte Gud fra tronen, som Adam og Eva truede med at gøre med at gøre det.
Men Jesus gentager ikke syndefaldet i Paradiset. Han træder ikke ind på Guds plads, men sætter sig i forholdt il Gud med ordene: mennesket lever af hvert ord, der udgår fra Guds mund og du skal tilbede Gud.
Hvad betyder det? Det betyder, at Jesus i ørkenen er overladt til sig selv ligesom vi kan være det i vores ørken. Men troen på Gud skaber for ham som for os overensstemmelse og fællesskab med Gud – uden at sætte Gud fra tronen. Troen ærer Gud.
Men hvad skaber vantroen så? Rent beset skaber den intet. Den skaber illusioner, maler fanden på væggen. Vantroens skabning djævelen, illusionsmageren, intetheden pustet op, han som fejes ud ved troen.
Troen fejer fristeren ud. Og Jesus fastholder troen på Gud fader og lader sig ikke vildlede og friste af fristerens ord. For hvis han gjorde det – at ville være som Gud – så ville han blot gentage Adam og Evas fald.
Ved at fastholde troen og lade Gud være Gud, taber fristeren, for så kan han intet fodfæste finde.
Ka’ du gætte hvem jeg er?
Det er ordene fra fastelavn og ordene fra børnesangen. Ka’ du gætte hvem jeg er? Til fastelavn er det en leg med identitet, men ofte er det for os alle alvor, når mennesker prøver at gøre sig kloge på hinanden. Hvem er du? spørger vi. Hvem er du? kan vi måske finde på at spørge os selv. Djævelen ved godt hvem Jesus er og prøver af al magt at få ham til at forråde det. Han prøver at få Gud søn til at lege Gud Fader.
Hvem er vi? kan vi spørge. Ja, meget ofte er det sket i historien, at mennesker har gjort sig til Gud. At mennesker har forrådt deres opgave og tingene har gået sin skæve gang.
Derfor er spørgsmålet til i dag også et spørgsmål til os alle. Ka’ du gætte hvem jeg er? Ka’ du gætte hvem du er?
Ja, hvis vi ser på Jesus historie og ser på vores egen historie, så er vi sammen med Kristus krøbet ud af dåben, og derfor er vi – bag alle vores udklædninger og påklædninger – et Guds barn. Et Guds barn, der lever i tillid og tro hos Gud Fader.
Også vi kan blive fristet til at være noget andet, eller at gøre dåbens status til noget andet – at være som Gud. For det føles dog som om, at det er derhen af. Men vi er dog et Guds barn bag alle masker og bag al udklædning.
For vi er Guds børn ved dåben, og det vil nogle måske stille spørgsmålstegn ved: hvis du er Guds barn, så … men at være et Guds barn er jo at tro på, at man har en fader i himlen, der klæder os i sin kærlighed. At man ikke lader sig friste, men lader sig leve det liv, som Gud har givet os med alt hvad det nu rummer. Også selvom at livet kan være svært og til tider fortumlet, så til stadig fastholde, som Jesus gjorde det i ørkenen, at vi er Guds børn og vores fader skal nok råde for os. At vi skal tilbede Herren vor Gud og tjene ham alene. Tjene ham i den kærlighed han skænker os og spejle den kærlighed til hinanden. Det er værnet mod fristelsen tomhed og uro: at tro på Gud, som vores nådige fader i himlen. Amen.