Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
6. søndag efter trinitatis, 03.07.2016
Predigt zu Mattæus 19:16-26, verfasst von Poul Joachim Stender
Engang kunne man i aviserne læse, at troende er dumme. Der blev gjort rede for, at jo mere man tror, jo mere ubegavet er man. Og ja, vi troende er dumme! Når vi har mistet en vi elsker, står vi ved graven, og hævder, at den døde er blevet levende igen i Guds rige. Hvor dum kan man være? Og når nogle stiller os spørgsmålet, hvordan det forholder sig med stort og småt, sidst og først, svarer vi: Øh, den mindste er den største og den sidste er den første. Og står man med en kristen i en situation, der ser meget mørk og truende ud, og spørger: ”Nå, hvordan synes du situationen er”, vil vedkommende måske svare: ”Det ser lyst ud. Gud er med os”. Det er ikke svært at høre, at de kristne er ubegavede. Alle og enhver ved, at ham, der har flest penge, er den største og ikke den fattige og at det ser mørkt ud i mørke situationer.
Evangeliet i dag kaldes fortællingen om den rige, unge mand. Jeg er sikker på, at ham, der lavede den undersøgelse, der dokumenterer, at folk, der tror på Gud, er dumme, ville have kaldt fortællingen: Den kloge, unge mand. For hvad sker der? En meget velhavende mand kommer og spørger Guds søn om, hvad han skal gøre, for at arve det evige liv. Og Kristus siger til ham: Du skal holde budene og så skal du sælge alt, hvad du ejer og følge mig. Den rige unge mand kan godt finde ud af, at overholde budene. Men han kan ikke få sig selv til at sælge, hvad han har. Så han går bedrøvet hjem. Klogt gjort, ville manden, der lavede undersøgelsen om, hvor dumme de troende er, have sagt. Sådan skal et velbegavet menneske handle. Passe godt på sine penge, så man har til dårlige tider og til alderdommen. Men set ud fra en kristen synsvinkel, handler den rige, unge mand meget dumt. Han burde have solgt sine ejendele og have fulgt Kristus.
Verden har selvfølgelig brug for kloge, rationelle kvinder og mænd, der kan få vore samfund til at fungere. Men vi er efterhånden ved at blive kvalt i den kolde og beregnende klogskab. Der er noget verden har mere brug for end klogskab. Nemlig en flok dumme kristne, der er så ubegavede, at de mener, at kærligheden til Gud og medmennesket er vigtigere end at tjene en masse penge. Verden har brug for de tåber, der kan sige farvel til dem de elsker, med en brændende tro på, at de vil komme til at møde dem igen i himmeriget. Verden har brug for de tosser, der vil sætte de andre i første række, selv om det kan komme til at koste dem både tid, penge og karrieremuligheder.
Ja, vi er dumme, vi kristne. Men lad os være stolte af vor dårskab. En del af os har i den senere tid fulgt med i europamesterskabet i fodbold i Frankrig. De forskellige fodboldhold har en masse fan, der støtter dem. Ordet fan og ordet fanatiker er i familie med hinanden. En fan er en, der med usædvanlig stor iver, støtter et eller andet. Desværre er der kommet noget yderst negativ over ordet fanatiker, fordi der er så mange eksempler på troende, der er blevet så meget fan af deres religion, at de har begået voldshandlinger eller har optrådt på en anden måde, som virker stærkt stødende på andre. Men ligesom verden har brug for os dumme kristne, har den også brug for kristne fanatikere, der på den gode måde, er så store fan af Kristus, at de er parat til at følge ham, selv når det koster.
Ligesom den rige unge mand i evangeliet, kan vi med lidt besvær overholde budene. Vi kan tilmed opføre os pænt over for hinanden og bede til Gud og gå i kirke om søndagen. Men så stopper det også. Vor tro bliver aldrig så voldsom, at vi er parat til skære ned på vore materielle krav til tilværelsen. Den bliver ikke så stærk, at vi er parat til at ofre en masse af vor fritid til samfundets svage og forkastede. Vi vælger den moderate, hyggelige, overkommelige luksusudgave af kristendommen. Kristendom light. Men Jesus Kristus var en fanatiker i sin kærlighed til os. Han gik i døden for os. Han opstod fra de døde på grund af os. Han gik simpelt hen gennem ild og vand for vor skyld. Fanatisk kæmper han på vor side, mod de onde magter, der truer hele vort liv. Det er ufatteligt, at vi, som har en fanatiker til Gud, ringeagter fanatismen så voldsomt.
I kristendommen er fanatismen nemlig ikke vold. Guds søn slog aldrig nogen. Han sprængte ikke bomber i luften, der dræbte unge og gamle. Hans eneste våben var ordet og kærligheden. Men ordet og med kærligheden skal vi være fanatikere, der vil følge Kristus. Også på den ubehagelig vej, der fører lige i armene på de mennesker, der har hårdt brug for os. Gud i vold. Amen.