Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
12. søndag efter trinitatis , 14.08.2016
Predigt zu Mattæus :12,31-42 (Jon.2/Jak.3,1-12), verfasst von Eva Tøjner Götke
Der er en uforsonlig tone i dagens evangelium.
Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Gælder det også Vorherre selv?
Munden løber i hvert fald. Sådan som Matthæus genskriver talen.
Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives – hører vi.
Der er en grænse!
I kan lyve hinanden alt muligt ondt på, og I gør det. ”Og alle begår vi mange fejl”, som apostlen siger.
Men komme og sige, at Guds gode Ånd, der gør alting godt og tilgiver alt – al synd og bespottelse! – sige, at den ikke er god, at den ikke er hellig, og ikke har rod i noget som helst, men ’bare’ er ’menneskeskabt’, det findes der ingen tilgivelse for.
Det er at underminere hele tilgivelsens grund.
At benægte Guds gode Ånd.
Overhovedet at benægte, at der skulle være noget, der står fast, noget dybt, noget evigt, noget som er og var og altid har været – før verdens grundlæggelse, nemlig Guds gode Ånd.
Den, som overhovedet gør, at der er noget til, snarere end intet.
Og at dette, der er til – er godt – såre godt – i kraft af den gode Ånd, som skaber alt dette og bevarer alt dette og fornyer alt dette.
Hvordan kan I være så hjerteløse at bespotte den virkelighed? Den godhed, som det hele står og falder med. Guds gode hellige Ånd.
Tænk på, hvor meget løgn og uærlighed og hykleri, der bor i os alle.
Skulle vi være garanter for det gode her i verden, var der intet håb.
Vores godhed – hvor dybt stikker den lige?
Det gode er til – bliver til – i kraft af Ånden, der gør
alting godt.
I vil have tegn, så I kan overbevises, konstaterer Jesus.
Ja, vi vil ikke tro – men have tegn på, at Guds Ånd gør alting godt og gør alting nyt.
I får ikke andet tegn end Jonas’.
Jonas, den såkaldte profet, der ikke turde gennemføre den opgave, han blev sat på, fordi han var bange for følgerne – bange for hvad de umoralske folk i Nineve ville udsætte ham for - og derfor flygtede han.
Fra Gud.
Og da han blev indhentet af virkeligheden og så sin egen svigt i øjnene og mangel på tro, var han klar til at hoppe i bølgerne.
Som om det var ham selv – Jonas – der skulle tale byen til fornuft.
Det kan ingen – end ikke en profet – med mindre Guds ånd er med ham.
Og Gud sendte hvalfisken, som slugte Jonas, før han nåede havets bund.
Og der var mørkt inde i bugen.
Tre dage i fiskens mørke bug.
Og Ånden kom ham til hjælp og Jonas bekendte: ”Frelsen kommer fra Herren!”
Og så spyttede hvalen Jonas op på stranden.
Og han opstod fra de døde. Kom til sig selv – eller blev sig selv.
Og han gjorde det, han havde skullet fra begyndelsen: gik til byen Nineve for at prædike dom.
Men byen fik ikke den straf, som Jonas havde set som frugten af sin indsats: Gud reddede også dem!
Tag det tegn!
Som om Guds Ånd ikke overgår al forstand, tilgiver al synd og bespottelse.
”Alle begår mange fejl.”
Men bespottelse mod Ånden skal ikke tilgives.
Pas derfor på – underkend ikke det, der holder sammen på alt det, som vi selv er i fuld gang med at til-intet-gøre hele tiden.
Som om verden ville blive et bedre sted at være med vores egen moral og talen til fornuft. Uden Ånd.
Moral uden samvittighed er at sætte Guds Ånd ud af kraft.
Vores egen moral – er jo netop kun vores egen, og vi kan få den til at passe lige meget hvor og hvordan.
Vi kan retfærdiggøre alting, så det passer med vores egen moral.
Vi kan forklare os ud af alting.
Komme med undskyldninger – som vi bilder os selv ind er sandheden.
Og vi skyder ansvaret fra os. Og dermed skylden.
Moral uden samvittighed er at sætte Guds Ånd ud af kraft.
For Guds Ånd vejleder og tyder for os, hvad der er rigtigt og forkert – den er med til at give os dårlig samvittighed, når vi skal have det – den er med til at give os tro på tilgivelsens mulighed – og den overgår vores egen smålighed over for andre.
Uden den til at tyde vores verden, ville verden være uden be-tydning, uden mening, uden sandhed, uden glæde.
Med Ånden i vores hjerte – er der håb, tilgivelse, opstandelse fra de døde, fornyelse, ny-skabelse, - der er noget, der betyder noget, der er noget, der er afgørende, - der er sandhed, der er løgn, der er dom, der er velsignelse, der er fortabthed, der er kærlighed, der er tro. Amen.