Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
15. søndag efter trinitatis , 04.09.2016
Predigt zu Lucas 10:38-42, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen
Martha er ikke i kirken i dag, hun skulle bage og sy og hjælpe nogle venner med noget. Der er sikkert ikke mange af jer, der kender hende, men hendes søster Maria, hende kender I da? Dem der ikke gør, møder hende i dagens evangelium. Hvor Martha søger for logistikken, mens Maria sidder ved Jesu fødder. Selv om de fleste af jer aldrig har lagt mærke til Martha, er I sikkert på hendes side i den her sag. Søsteren skal hjælpe til, havde det været i dag, havde hun nok forurettet sagt til Jesus: ”Gå du ud og hjælp med maden og kom så og hold din prædiken.”
I evangeliet er det Maria, der skal sendes ud og hjælpe til. Det er så let at blive harm på Maria, at vi ikke ser, at det ikke er en samtale mellem Martha og Jesus om madlavning, det er ikke engang et evangelium om kvindefrigørelse, hvor Jesus befrier Martha fra hendes køkken, det er større end det. Det er en samtale mellem Martha og Gud, hvor Marthas bøn lyder: Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig. Hun kunne have sagt det direkte til Maria: Kom og hjælp! men med en tredje part som dommer får hendes frustration en helt ny dimension. Skal vi formulere hendes spørgsmål i dag må det blive: Er Gud ligeglad med, at nogle mennesker slider sig op, mens andre nyder uden at yde?
Der er lagt op til en Ja og Nej besvarelse og meningsmålingerne har også vist, hvad der er det svar Martha og folket vil have fra Gud. Martha forventer som os svaret først yde så nyde - Ud i køkkenet Maria og hjælp til. Havde Jesus svaret, som hun ønskede, Ud i køkkenet og hjælp til Maria, så havde han været ligeglad med Martha og den smerte der egentlig er hendes, at hun slider i livet uden at give sig lov at få den gode del. Jesus kender Martha bedre, end hun kender sig selv. Og ved, at det hun trænger til ikke er køkkenhjælp, men at den byrde af bekymringer hun går rundt med tages fra hende.
Han svarer derfor: Martha, Martha du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria sendes ikke ud i køkkenet, men Martha ind i kirken, hvor hun lige har sat sig på bagerste række, for Gud er ikke ligeglad med, at hun arbejder sig selv ned. Gud var ikke ligeglad med Martha og han er ikke ligeglade med os. Han giver os ikke altid hvad vi beder om, som Martha ikke fik køkkenhjælp, men det vi har behov for. Martha personificerer på den måde netop det Jesus er ved at prædike om fadervor og om bønhørelse.
Der er dog en ting evangeliet viser, at Jesus er ligeglad med, spisetider, eller oversat til evangelium: Det vi gør, om det så er at slide for at bespise Gud, kan ikke bevæge ham.
Maria får lov at beholde sin gode del, selv om vi alle sammen ville stemme hende ud i køkkenet. Den gode del, det ene fornødent, som er at sidde ved mesterens fødder og lytte til hans ord. Ser vi de to personer som to måder at være kirke på en ”gøre kirke” og en ”høre kirke”, kan vi stille spørgsmålet: Er de to måder, at være kirke på byttet om i dag? Der er vel ingen grund til at sidde her og høre om næstekærlighed, når man kan gøre det med det samme? Er det ikke sådan at det ene fornødent er at gøre noget, mens det at sidde stille og lytte glider i baggrunden. Ser vi os omkring i kirken kunne noget tyde på, at det er sådan det er.
Evangeliet kan i dag omskrives til: Da gik Maria hen til ham og sagde: Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være her alene? Sig dog til hende, at hun skal komme. Hvad er så vigtigt, at nødhjælpen kan stilles på pause og Martha og Maria skal sidde hos os i kirken? Svaret må være, at det er fordi det ikke starter med, at vi giver Gud det daglige brød, men at han sørger for sine børn, og ved både hvad Martha og Maria trænger til. Gud ved, at vi har brug for det ene fornødent, at høre hans Ord, mens vi går og slider med verden og bekymrer os om den. Gud er ikke ligeglad med dine mange bekymringer, men vil hjælpe dig på en måde du ikke havde troet mulig. Amen.