Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Nytårsdag, 01.01.2017
Godt Nytår!
Predigt zu Lukas 2:21, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen
Nytårsdag er en verdslig fridag, som fejres i kirken. Dronningen talte i går og inden længe er det statsministeren, der kommer med ønsker og forhåbninger til det nye år. Det er en tradition, der holder os fast på, hvem vi er som mennesker og hvor vi er på vej hen. Gudstjenesten i dag er også en tradition, hvor vi lader Gud få ordet.
Traditioner giver os mennesker pejlemærker, når vi skal finde vej gennem livet. De gør, at jeg kan sige til jer, hvem jeg er, også selv om jeg ikke ved, hvor jeg er på vej hen. De er der, hvor jeg kommer fra og det jeg tager med, når jeg drager ud i verdenen. Traditioner holder mig inde, nede og fast, ansvarlig. Gør at jeg er til at holde ud og holde af, for jer der skal leve sammen med mig.
Før hørte vi om Maria og Josef, to mennesker på vej gennem livet med et 8 dage gammelt barn i deres hænder. Et liv de skal få til at lykkes, men hvordan? Måske ved at de lade sig bære af traditionen, gør det der skal gøres og får ham omskåret. De kalder ham det navn, englen har givet dem, Jesus, der betyder Gud frelser.
Jesus er menneske som os, der er underlagt tidens lov, tyngdeloven og alt det andet, der holder fast på os som mennesker. Hans forældre gør ham til en del af deres tradition ved at omskære ham. Han er en jødisk dreng født til at adlyde Moseloven, med det gode navn Jesus, der betyder, at i sidste ende er det alligevel op til Gud at frelse os.
Josef og Maria skal snart på flugt med drengen. En flugt hvor de oplever, at Gud er med dem på deres vandring gennem livet. Vi skal også bevæge os ud i det nye år med håbet om, at Gud er med os på vores vej, at det nye år faktisk vil blive godt.
Ingen i historien kan bytte plads med os, vi har hver især et helt unikt liv med kampe og sejre. Og der er ingen der vil bytte plads med dig og tage dine tømmermænd fra i går, eller er der?
For over 500 år siden sad en mand i kirken og fejrede Nytårsdag. Han sang med på gudstjenestens vekselsang og vidste ikke at hans navn Martin Luther skulle blive kendt, fordi han skulle slå 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og dermed starte reformationen.
Vekselsangen til Nytårsdag lyder: O forunderlige bytte! Skaberen af menneskets slægt, idet han antog et levende legeme, nedlod han sig til at blive født af en jomfru og fremstod som et menneske, dog uden sæd, og skænkede os sin guddommelighed.
Teksten er fra det 5. århundrede, men linjen om det forunderlige bytte fandt pludselig et par øre, der hørte dem på en ny måde. Det blev de ord om det forunderlige bytte, der blev centrale i Luthers teologi. For når dåben skænker os syndernes forladelse og det evige liv, er det fordi Jesus bytter plads med os og tager skraldet Langfredag.
Det forunderligt bytte beskriver det bytte, der sker mellem mennesker og Gud. Gud bliver i Jesus menneske, for at mennesket skal få del i guddommeligheden. Han bliver en del af vores historie lige meget hvor unik vi selv synes den er, for der er faktisk en der vil tage tømmermændene fra i går.
Luther varierer tankegangen og siger andre steder, at Jesus giver sig til synderen, for at synderen skal blive gjort retfærdig. Eller at i troen på Guds søn byttes synd med retfærdighed, død med liv, og menneskeligt med guddommeligt. Den dag mere end 1000 år efter de var skrevet fik ordene endelig ørenlyd og trængte igennem. At det Jesus gør er, at han bytter plads med os og gør os bedre, end vi egentlig er.
Det er en julegave, der ikke skal byttes, derfor er det også sådan at dåben, hvor byttet sker, ikke kan byttes. Når man er døbt er man døbt, en beslutning taget af vores forældre, der har sørget for, at vi er en del af en tradition.
Dåben kan ikke byttes og derfor kan vi også trygt gå ud i det nye år med vished om, at lige meget hvad der sker i det nye år, vil Gud være med os i det. Amen.