Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Judika, 02.04.2017
Predigt zu Lukas 1:26-38, verfasst von Chjristian Grund Sørensen
Es. 7, 10-14; 1. Joh. 1, 1-3 og Luk. 1, 26-38
Kan det tænkes, at Gud kalder os?
Kan det tænkes, at i Guds store, altfavnende perspektiv er vi mere end tilfældige atomer og undværlige tandhjul i samfundets maskine? Kan det tænkes, at vi i egentlig forstand virkelig har betydning?
Et glimt mod Golgatas kors kan minde os om det. Det var os, han døde for.
Et glimt mod Maria, her på dagen for hendes bebudelse, budskabet om Jesu fødsel, kan minde os om, at Gud bruger hvem han vil.
Han er ikke begrænset til de erfarne og de vellykkede. Han valgte hvem, han ville.
”Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.”
Fra det øjeblik englen sagde sine ord til Maria ville hendes liv for altid være forandret. Det ville transcendere virkeligheden, overgå fostanden, udfordre alle hendes drømme og håb og længsler.
Og det skete. En aften eller nat i byen Nazareth i Galilæa.
”Frygt ikke, Maria!”
Gud valgte ikke en præst eller en fra X-faktor. Gud valgte ikke en vis forfatter, en veltalende demagog eller den solide, modne mor. Han valgte Maria.
”Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.”
”Frygt ikke, Maria!”
Og dog var frygten fra nu af netop også Marias følgesvend. Den gamle Simeon, som sad i Templet og profeterede over Jesus, da han 8 dage gammel blev båret ind for at omskæres Dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges. Ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge…” (Luk 2,34).
I en meget smuk engelsksproget sang, ”Mary, did you know”, trækker teksten den dobbelthed frem, som består i, at Maria på den ene side er den benådede. Guds udvalgte til at bringe sig liv til verden. Og samtidig var hun jo bare, den ganske almindelige ung pige, som nu skulle til at erfare det store i det ganske små.
Maria, vidste du at din lille dreng en dag skulle gå på vandet? Maria, vidste du at din lille dreng skulle frelse vore sønner og døtre? Vidste du, at din lille dreng er kommer for at gøre dig ny? Det barn, som du forløste, skal snart forløse dig.
(Mary, did you know that your Baby Boy would one day walk on water? Mary, did you know that your Baby Boy would save our sons and daughters? Did you know that your Baby Boy has come to make you new? This Child that you delivered will soon deliver you.) Maria, vidste du at din lille dreng ville give synet til en blind? Maria vidste du at din lille dreng vil stilne stormen med sin hånd? Vidste du at din lille dreng har vandret blandt englene? Når du kysser din lille dreng, har du kysset Guds ansigt?
(Mary, did you know that your Baby Boy will give sight to a blind man? Mary, did you know that your Baby Boy will calm the storm with His hand? Did you know that your Baby Boy has walked where angels trod? When you kiss your little Baby you kissed the face of God?) Maria, vidste du at din lille dreng er Herre over alt det skabte? Maria, vidste du at din lille dreng en dag skal styre verden? Vidste du, at din lille dreng er Himlens skyldfri lam? Det lille barn du bærer, er den store ”jeg er”? (Mary, did you know that your Baby Boy is Lord of all creation? Mary, did you know that your Baby Boy would one day rule the nations? Did you know that your Baby Boy is heaven's perfect Lamb? The sleeping Child you're holding is the great "I am")
”Frygt ikke, Maria!” sagde englen.
Og Maria sagde: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!”
Og englen forlod hende. Tilbage, alene, med gaven og opgaven. At gå ud i verden. Med Jesus ved barmen og Jesus ved hånden, og en dag også ved Via Dolorosa.
Ingen af os har fået et kald som Maria.
Men vi kan få så mange andre kald.
Gud valgte Maria, for han er den, som tager det, som intet er, og gør det til noget. Eller nogen.
Det er ikke for ingenting, at Maria er en så populær bibelsk person navnlig i den katolske verden, hvor hun personificerer den omsorgsfulde side af Gud. Det moderlige og det nære, som måske ikke var så fremtrædende i et traditionelt, patriarkalsk billede af det guddommelige.
Vi kan sige, at værket er fuldbragt, og Guds Søn kom jo til verden og tak til Maria, den benådede og udfordrede, fordi hun gjorde det så godt. Respekt for det!
Men er værket i alle perspektiver fuldbragt? Er Jesus Kristus kommet til hvert menneske? I Danmark. I Tyskland. I den postmoderne gryderet af forskelligartede værdier og livssyn i hvilken Kristus kan gemme sig på bunden, mens andre spektakulære godbidder bryder overfladen?
Har vi mon et kald til at bringe den Kristus, som Maria bragte til verden, frem for den verden, han bragte til os?
”Frygt ikke, Maria!”, lyder det. Som Kirke kan vi i disse år føle os i defensiven og opleve, at evangeliet i vore samfund er som indholdet i en vask, hvor proppen trækkes op. Budskabet er bestandigt i en hvirvelbevægelse mod afløbet, og kun den stadige vedligeholdelse og påfyldning gør, at karret ikke en dag er tomt.
Maria kom til at leve et fantastisk liv. I en dyb, men uventet interaktion med den levende Gud. I glæde og smerte, men aldrig i ligegyldighed. Og det begyndte med de spæde ord fra en ung kvinde: ”Se jeg er Herrens tjenerinde, det ske mig efter dit ord.”
Kan det tænkes, at Gud kalder os?
Kan det tænkes, at I Guds store, altfavnende perspektiv er vi mere end tilfældige atomer og undværlige tandhjul i samfundets maskine? Kan det tænkes, at vi i egentlig forstand virkelig har betydning?
Amen