Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
16. søndag efter trinitatis, 01.10.2017
Høstgudstjeneste (konfirmander medvirker)
Predigt zu Lukas 7:11-17, verfasst von Eva Tøjner Götke
Hør lige de ord igen, som konfirmanderne læste op før:
Det er for underfuldt til at jeg forstår det.
Det er så ophøjet at jeg ikke fatter det!
Jesus vækker en død dreng til live!
Med ordene:
”Unge mand, jeg siger dig: Rejs dig op!”
Det er for underfuldt til at jeg forstår det.
Det er så ophøjet at jeg ikke fatter det!
(Præsten ned fra prædikestolen):
Lad os lige få begge ben på jorden!
Det er her vi lever. På jorden.
Med sygdom og død, fest og glæde, ulykker og lykke.
Sådan har mennesker altid levet.
Og kristendommen taler ind i dette liv – der er fyldt af sorg – og glæde - og giver os det håb – at livet er stærkere end døden.
Fordi Gud er livets Gud.
Det er det, Jesus fortæller, ved at vække den døde dreng til live i dag.
Han viser hvilke livskræfter der er i Gud. Hvilke skaberkræfter.
Da kristendommen kom til Danmark levede man meget mere i pagt med naturen end vi gør i dag.
De havde jord på deres hænder.
De havde blod på deres hænder efter krige og hævntogter.
De kendte til kornet, man lægger i den sorte jord.
Til vinteren, hvor kulden slår ihjel.
Og til foråret, hvor lyset vinder frem.
De levede tæt på livet og døden.
Og ud fra deres arbejde med jorden og deres forhold til naturen vidste de hvilke kræfter, der er på spil.
Mellem liv og død.
Så det var et meget konkret budskab for dem.
Jesus selv brugte billeder fra naturen.
Han sammenlignede sig selv med et hvedekorn.
Det ufattelige under – at noget, der lægges ned i den sorte jord – spirer og gror, bærer aks og bliver til en bølgende kornmark og brød til vores bord.
Sådan blev Jesus også selv begravet. Som et hvedekorn.
Og på tredjedagen oprejst fra de døde.
Takket være Gud, der skaber liv af døde.
”Unge mand, jeg siger dig, rejs dig op.”
Det er det liv, der er stærkere end døden, som Jesus vil have os til at se.
Alt det underfulde.
Det vi ikke kan forstå.
Det er det, Jesus vil have os til at sætte pris på.
Så vi kan være glade for at vi lever og takke Gud for det.
Menneskelivet er glæde og sorg, det er arbejde og slid, det er skole og lektier, lethed og dans – det er smil og vrede, det er klage og skuffelser.
Det er det hele.
Og Gud er med i det hele.
Gud tager hånd om det hele.
Og derfor kan vi elske livet, også når det gør ondt, og selvom vi véd, at vi skal miste det.
Når der i gamle dage virkelig blev festet, når høsten var i hus, var det i glæde over at have stået sammen om det hårde slid på markerne.
Dengang var alle mand afsted. Ud i marken. Alle hjalp til. Store og små.
Og det var et kapløb med tiden, med vejret.
Og man sled i det.
Det gjorde ondt, man var vildt træt, armene var tunge til sidst. Og man havde ondt i halsen af alt det støv, man indåndede.
Og da så det hele var overstået, kunne man ikke andet end takke Gud for alle de gaver, man nu havde i hus.
Selvom man selv havde slidt – så vidste man godt – at livet, der kommer op af jorden er et under – som, der er grund til at glæde sig over.
I dag er der ikke dette fællesskab om høsten længere.
Bønderne kører rundt i store computerstyrede maskiner – gps-styrede – helt alene og med ipod i ørerne.
Og vi inde i byerne har intet med høsten at gøre.
Men vi kan så glæde os i det små.
Over det, vi selv har kunnet samle og plukke i vores haver.
Og som konfirmanderne er kommet med i dag og har pyntet kirken op med.
Som man kommer med blomster til begravelsen, og det hele dufter herinde af blomster, midt i al sorgen.
Og vi kan dele frugterne med hinanden bagefter gudstjenesten.
Og lade det give anledning til fest og dans i kirken. Som i dag.
Og ligesom vi skal sørge for at dele glæderne med hinanden, skal vi også sørge for at dele sorgerne med hinanden.
Det er sådan vi viser, at vi holder af hinanden.
Og vil hinanden det godt.
Ligesom Gud – viste – gennem Jesus – at han holder af mennesket – og ikke bare holder af – men elsker mennesket, og vil os det bedste, når det værste sker for os – som da han oprejste enkens søn fra Nain.
Det er for underfuldt til at jeg forstår det.
Det er så ophøjet at jeg ikke fatter det.
Alle gode gaver – de kommer ovenned
så tak da Gud ja, pris da Gud for al sin kærlighed.
Amen.