Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
17. søndag efter trinitatis, 08.10.2017
Predigt zu Lukas 14:1-11, verfasst von Rasmus Nøjgaard
Tror du?
Så tro om igen!
For det handler slet ikke om din tro.
Du behøver ikke anstrenge dig for at tro, for det nytter alligevel ingenting. Din tro er ingenting.
Det eneste der betyder noget er overraskende: Du er elsket!
Måske du har oplevet den lykke at blive elsket. Du har i hvert fald drømt om at være elsket, - er det ikke rigtigt?
Måske oplever du at du ikke slår til. Måske ville du gerne være elsket lidt mere end du er. Måske savner du med lethed at blive elsket bare som den du er.
Helt ærligt: Det er en evangelisk pointe at det bliver du aldrig. Elsket bare som du er. Helt nøgen, helt skrællet af ind til kødet. Sådan vil du aldrig blive elsket. Af verden. Sådan kan du ikke forvente at blive elsket. Måske i øjeblikke: ”Jeg elsker dig”.
’Den der ophøjer sig selv, skal fornedres”. Måske kan det formuleres lidt mere positivt: ”Den der fornedrer sig selv, skal ophøjes”.
Tror du det betyder at du skal ydmyge dig selv? Så overvej, om du ikke allerede ved at ydmyge dig selv, har satset på at blive ophøjet? For så er ydmygelsen kun et skin.
Tro om igen.
Kan det virkelig være at Gud i sin høje himmel sendte sin søn for at gentage din og min evindelige stræben efter retfærdighed? Hvad tror du at Guds retfærdighed betyder?
Har du overvejet om Jesus konsekvent vælger at elske dem der intet har fortjent?
Tror du, du kan fortjene Guds retfærdighed?
Retfærdighed!
Min eller din ret?
Tro om igen!
Tror du virkelig at det handler om din evne til at skelne mellem godt og ondt?
Tror du virkelig at dine fejl og ondskabsfuldheder vil tvinge Gud i knæ, så han ikke har andre muligheder end at hade dig og ødelægge dit liv?
Så tro om igen.
Gud fik en søn som levede på vores jord. Guds søn blev et menneske.
Ikke et genfærd eller en ånd, men et menneske som du og jeg. Et menneske som i Gethsemane Have følte sig forladt. Som oplevede at blive forrådt. Som ikke slog til som menneske.
Gud blev menneske – ikke for at mennesker skulle føle sig usårlige –
men for at vise at vi mennesker ikke kan andet end at være som mennesker er: usikre, vægelsindede, egennyttige og selvretfærdige. Har du ikke selv sat dig for bordenden og tænkt: Her er min plads?
Men her er der ikke plads til dig. Her sidder allerede Gud! Er du parat til at tage hans plads? Det prøvede hans discipel Peter. Men hvordan gik det ham? Han fornægtede den han elskede inden hanen galede tre gange.
Tro om igen.
For er det virkelig din overbevisning at du med hele din tro kan bevæge Gud? Så tro om igen!
Gud blev menneske ikke for at give dig tro.
Gud blev menneske for at gøre det umiskendeligt tydeligt, at han – vor Herre og Skaber – tror på os mennesker.
Kristus tror på at du kan være et menneske.
Kristus tror på at du er hans broder og søster, og som han selv gjorde, at du også er der for fremmed son kendt.
Er du det?
Gud er kærlighed. Ordet der blev kød som dig og mig, ordet som spørger:
Vil du kærligheden?
Vil du elske din broder og søster?
Vil du elske den fremmede, syge og trængende?
Hvis du vil, så er der ikke plads til at vælge dig selv fremfor den der trænger.
Så er der kun kærligheden.
Den kærlighed som Gud allerede har vist os i Jesus Kristus. Jesus som ofrede sig selv i kærlighedens navn. Han som elskede verden så højt at han hellere ville dø end lade verden være fortabt.
Men tror du det ikke, så tro om igen.
For det har intet med tro at gøre.
Gud gav ikke sin søn for at afkræve os flere gerninger, men alene for at bekræfte sin kærlighed til verden.
Det handler om Guds tro på verden. I Guds tiltro er der håb for fremtiden.
Det skal vi ikke nøjes med at tro på. Det skal vi leve efter.
Leve ydmygt efter, uden at ophøje os selv. Leve flot uden at undskylde os selv. For i Kristus er vi alle ens uanset forskelle. Det er den tro han har til dig og mig: Du er elsket med samme kærlighed som han har til alle.
Det er en befrielse at være elsket som alle andre. Det er fællesskab, det er anerkendelse og respekt – det er at finde ro i Guds kærlighed.
Tror du at Guds kærlighed er retfærdighed,
så tro om igen!
Her er plads til alle, til dig og mig, os vi de ufuldendte.