Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
8. søndag efter trinitatis, 22.07.2018
Predigt zu Mattæus 7:22-29, verfasst von Elof Westergaard
Jesu Bjergprædiken slutter med en formaning om, at vi ikke blot skal høre, men vi skal også handle og agere på de ord, vi hører. Jesus bruger til illustration billedet af, hvordan henholdsvis den kloge og tåben bygger sit hus. Den, der hører og lader det hørte følge af handling, bygger på klippegrund, mens den, der hører, men ikke handler, bygger i sandet. Den førstes bygning står fast, modstår al vind og vejr, mens den andens falder sammen. Den første bygning kan modstå al naturens gang (storme og oversvømmelser), mens den anden vælter omkuld ved den første storm og snart forsvinder i havet.
Bestandig og fast står kun den, som forener det, han hører, med handling. Det er godt at lytte, men det er altså ikke nok kun at lytte. Lytte er ganske vist også en aktiv handling, men Jesus fordrer af os, at vi både lytter og handler på det, han siger.
¤
Jesus ord og hans fordringer til os er imidlertid så altomfattende, at de handlinger, han kræver af os, aldrig kun kan reduceres til et spørgsmål om, hvorvidt vi har opfyldt en række nok så gode og hensigtsmæssige bud og love. Jesu bjergprædiken rummer mange bud og tolkninger af gamle bud, men det er umuligt for noget menneske at kunne holde og opfylde dem hver og en. Jesus udvider jo Moselovens bud om, at vi ikke må slå ihjel, til at gælde den mindste vrede mod sin bror. Og hvem har ikke været vred mod sin bror og næste? Jesus tolker lovens bud om, at du ikke må bryde et ægteskab til at gælde hver gang, du kaster et lystens blik på en andens hustru. Jesus lader det gamle `øje for øje´ afløse af en fordring til os om, at vi skal vende den anden kind til. Jesus kræver den umulige kærlighed, kærlighed til fjenden, og han tillader ikke noget menneske at finde harmoni i bøn og faste. Han hudfletter enhver stillen sig an. Jesus vil, at vi skal tænke mindre på os selv og i stedet leve med den nødvendige uro, som hans gyldne regel udstikker: ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem”. Vi skal bekymre os mindre om vores eget og i stedet søge vores næste. Vi skal fæstne lid til Gud, for ud af ham og i troen på ham springer kærligheden.
¤
Det er ikke tilstrækkeligt at høre Jesu ord, handling skal der til, men det er så også desto vigtigere her at høre både ånden og radikaliteten i Jesu ord. Guds ånd må sætte os i stadig uro.
Det vil være dejligt og meget nemmere, hvis jeg kunne afkrydse et bud af gangen, hvis jeg kunne bukke for dommeren, aflevere et velafkrydset evalueringsskema og frejdigt sige: ”Jeg har nu gjort det hele og vil gerne have lidt ro. De ti bud er så nogenlunde overholdt. Alle andre gode og kloge livsregler kan jeg sætte kryds ved, dem har jeg skam fulgt. Desuden vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg er ikke-ryger, spiser både økologisk og fedtfattigt og er bevidst om mit co2 regnskab.”
Men alt dette – hvor godt det end kan være - er ikke tilstrækkeligt i forhold til vorherre. Det sikrer hverken dig eller mig. Det kan måske give lidt et kortvarigt læ bag digerne, men det at bygge sit liv på egne præstationer er og bliver at bygge i sand.
At bygge på klippegrund derimod er at bygge på Kristus, på evangeliet. Det er som det uperfekte menneske, jeg er, at kaste mig ind i det skrøbelige fællesskab, vi deler med hinanden her i denne verden. Det er at leve på kanten med al verdens usikkerhed, med det kald, at som Gud har elsket os, skal vi elske og værne om hinanden. Amen