Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
9. søndag efter trinitatis, 29.07.2018
Predigt zu Lukas 18:1-8, verfasst von Poul Joachim Stender
Michael var min kammerat i gymnasiet. Han fik altid fat på pigerne. Han tog ikke et nej for et nej, men blev ved indtil de gav sig. Det var før Metoo-tiderne og det skulle ikke undre mig, at Betina B fra 1. g snart vil stævne ham for at have budt hende op til dans al for mange gange. Jeg tog omgående til efterretning, når pigerne ikke ville have noget med mig at gøre. Det resulterede i, at jeg scorede ualmindeligt dårligt. På det tidspunkt kendte jeg heller ikke fortællingen om enken, der blev ved med at plage den uretfærdige dommer indtil hun fik sin ret. Plagerier kan åbenbart betale sig. Den kanaanæiske kvinde, der møder Jesus og gerne vil have helbredt sin datter, giver ikke op, fordi Jesus afviser hende. Hun bliver ved og ved og til sidst helbreder Jesus hendes syge pige. Også andre steder i biblen opfordres vi til at blive ved, selv om det virker, som om der ikke er nogle muligheder tilbage. Da disciplene havde været ude at fiske en hel nat og intet fanget og totalt opgivet at få noget i nettet, bød Jesus dem, at kaste nettet ud igen. Og selv om de ikke var meget for det, gjorde de det, og fangede så mange fisk, at bådene var ved at synke. Jeg burde til gymnasieballerne have kastet nettet meget mere ud efter pigerne i stedet for at tage den sidste bus hjem med et dybt suk. Min bror Morten har været alvorligt syg i 1 ½ år. Jeg har plaget Gud om at helbrede ham. Jeg har bedt og tigget om barmhjertighed overfor en bror jeg elsker højt. I sidste uge døde han- det mest levende og åndfulde og modige og dejlige menneske jeg har kendt. Det er ikke altid, at vi kommer igennem med vores plagerier. Guds søn, Jesus Kristus, er herre over, hvad der skal ske. Hans planer er ikke vores planer. Han er eksperten. Også på fremtiden. Vi må bøje os for, at hans indsigt er større end vores. Gud må have kunnet se noget smukkere, dybere og højere for min bror end jeg var i stand til. I øjeblikket er det som om vi ikke vil anerkende, at der findes eksperter, der ved mere end os. Det ser vi i USA, hvor eksperternes udtalelser om klima er fake news for mange politikere ud fra argumentet: De modsiger hinanden. Vor egen statsminister Lars Løkke sagde i nytårstalen for nogle år siden. ”Vi behøver ikke eksperter til at fortælle os, hvad der er rigtig og forkert”. Jo, det gør vi, hr. Statsminister. Men vel og mærke med den sunde fornuft enhver ekspertudtalelse skal modtages med. Enken i fortællingen står ikke hævet over loven. En ekspert, en dommer, har udlagt landets love og regler. Nu er det tilfældigvis en korrupt ekspert og derfor er det helt i orden, at hun kæmper for sin ret. Den mulighed har vi også i vores retssystem, hvor vi kan appellere en dom. Men fordi man synes man har ret, er det ikke ensbetydende med, at man har ret. Danske læger oplever, at patienterne kommer til dem med forskellige symptomer, som lægerne, der er eksperter i behandling af sygdomme, ved hvordan de kan helbrede med gennemprøvede præparater. Men mange patienter vil hellere drikke grøn te og gnide sig med krystaller og smøre sig ind i gulerodssaft uden belæg for at det virker. De er ligeglade med, hvad de lægevidenskabelige eksperter mener – i alt fald indtil deres symptomer bliver for slemme. Endnu værre er det med forældre, der trodser eksperternes råd, og ikke vil lade deres børn vaccinere. I mit sommerhusområde var der en mand, der byggede sit eget hus. En håndværker, en ekspert i byggeri, rådede ham til at komme tagpap mellem fundamentet og selve bygningen for at fugt ikke skulle trænge op. Det ville selvbyggeren ikke. Han vidste bedre. I dag står hans hus og ser ud som det har råd. Hvorfor er vi så skeptiske over for eksperter? Hvorfor kan vi ikke lide Kloge-Åge? Hvorfor er bedrevidende blevet et negativ ord? Det er eksperter, der har skabt de fly vi flyver verden rundt i, det er eksperter der har frembragt de telefoner vi kontant render rundt i hånden med. Og alligevel er der en stærk skepsis over for eksperternes meninger. Vi ved nemlig selv, hvad der er sandt eller falsk og behøver ikke underbygge det med eksakt viden. Jeg er ekspert i lutherdommen. Jeg er uddannet universitetsteolog og kender til lutherdommens indhold. Det samme gælder for mine præstekolleger. Vel er alle mennesker, som Martin Luther siger, præster for Gud. Vi har lige adgang til ham. Men det er ikke ensbetydende med, at vi alle ved lige meget om, hvad lutherdommen står for. Folk siger til mig, at deres mavefornemmelse fortæller dem, at det vigtigste ved det at tro på Gud, det er at man får det bedre med sig selv. Sludder og vrøvl. Hvis en enke blev ved med at plage mig om at give hende ret i at kristendommen handler om at man skal få det bedre med sig, ville jeg ikke give mig det mindste. Jeg bygger min viden på Biblen og vores kirkes bekendelsesskrifter og ikke min mavefornemmelse. I lutherdommen handler det om at få det bedre med Jesus Kristus og vores medmennesker. Biproduktet er så, at man også derved får det bedre med sig selv. Andre kommer og siger, at de føler, at de ved at sortere affald og passe godt på miljøet og være åbne for at alle flygtninge skal have adgang til Danmark, gør Gud glad og dermed sikrer sig fribillet til evigheden. Jeg siger ikke, at sådanne folk ikke kommer i Guds rige. Det ligger i Guds hænder. Men i lutherdommen tror vi ikke på, at vi kan frelse os selv ved gode gerninger og politisk korrekte meninger. Der er kun en, der kan frelse os. Og det er Vorherre Jesus Kristus. Så dette er vores situation. Vi må og skal gennem bøn og kirkegang plage, tigge, bønfalde, trygle Jesus Kristus om lykke og velsignelse som enken plagede den uretfærdige dommer om sit ret. Når vi gør det viser vi, at vi tror på, at magten ligger hos Kristus og ikke hos os. Og biblen er fuld af eksempler på, at der gives dispensation for livets hårde realiteter. Døde opstår, syge helbredes, ulykke vendes til lykke. For Gud er alt muligt. Men samtidig må vi også erkende, at Gud er eksperten. Han ved bedre end os. Han er bedrevidende. Han er den guddommelige Kloge-Åge. Men hvordan i alverden skal det lykkes os, at tage et budskab til os om, at Jesus Kristus er alvidende, når vi selv vil definere sandt og falsk? Mit forslag er, at vi begynder at lytte til hverdagens eksperter igen. Men med den sunde skepsis som der altid bør lyttes med. Lyt blandt andet til os præster, der er eksperter i kristendommen og kan pege på det væsentlige i troen. Og et af de væsentlige forhold i troen er, at Gud ved bedre end os mennesker. Han har nogle gode planer for os. Eller sagt med profetens Jeremias ord: "Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb" (Jer. 29,11). Gud i vold. Amen.