Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
12. søndag efter trinitatis, 19.08.2018
Predigt zu Mattæus 12:31-42, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen
Han havde sagt, at han elskede hende og hun var lettet over jorden. De havde mødtes på en festival og kikket ind i hinandens øje, det var bare helt rigtigt det her. Sommerfugle i maven, hjertebanken alle symptomer på forelskelse. Nogen elskede hende, ordene havde i løbet af sommeren vist sig at være tomme, de havde lokket hende frem i al sin naive glæde, fyld hende med lykke selv om de var tomme og netop sagt for, at få hende til at gå med ham. De tomme ord havde kvalt hende, for hvor havde hun danset hans dans. Været fyldt af liv og lykke og tom snak. Hun havde elsket alle de tomme ord, som tegnede en smuk verden for hende, der i virkeligheden var løgn.
I dag får den unge pige og os andre at høre, at de tomme ord skal der også gøres regnskab for. Det er ikke lige meget hvilken verden vi taler frem for hinanden, den skal være sand for begge parter. De tomme ord skal der gøres regnskab for, måske er det netop det der er at bespotte Helligånden, at fylde en andens verden med tomme ord og lade dem gå galt i byen bare fordi man kan. At forsøge at slukke lyset for et andet menneske. Tale noget frem eller ned det der i grunden gør verden smuk. Sige til en pige, at man elsker hende selv om man ikke gør eller til disciplene, at djævlen står bag alt det gode Jesus gør. Hvad skal vi i grunden tro når ord kan være tomme og pille det vi kan se ned, så det vi ser og føler ikke er sandt? Jesus kan tilgive mange synder, men dem der vil dæmoniser Helligånden, kan ikke tilgives, måske netop fordi ånden er det der gør livet levende.
På en SMS der brummede uden anger havde han som det sidste skrevet. Du kan da vel i det mindste tilgive mig. Hun havde skrevet: Ja det er fint nok, og på den måde var de tomme ord også flyttet ind i hendes verden, for det var ikke fint nok og hun kunne ikke tilgive ham, men hun havde skrevet de tomme ord til ham. Ord der var lige så tomme som den kærlighed han havde erklæret hende.
Tilgivelsen har en grænse og den kan ikke brydes, gør vi det så er det bare ord vi siger som tilgivelsen for bespottelsen af Helligånden ikke kan ske. Helligånden er de andres glæde, den ånd der fik disciplene i pinse til at tale som berusede.
Frygten for at bespotte Helligånden, har siddet i generationer for hvornår kom man der ud hvor nok var nok og man havde gjort noget der var utilgiveligt. Den der slukker Helligånden, han spotter den ånd vi lever af som mennesker, den tro og det håb vi har til det liv vi lever med hinanden.
Tro handler jo om at tro Jesu ord om at vi er elskede at det er som han siger. Vi må hoppe nyforelsket rundt på de ord, der fortæller os en anden historie end den vi kan sige os selv. At et menneske ikke bare er hvad det selv er, men at det kan blive fyldt af Helligånd og glæde. Bære Guds lys i sit indre, så det kan skinne på de mennesker det møder på sin vej.
På regneskabets dag skal ikke bare menneskenes ord prøve stå om de var tomme, men også Guds ord som vi bygger vores liv og kirke på. Den tilværelse og det liv vi har med hinanden i troen på, at det er som folk siger når ordet jeg elsker dig lyder ikke et tomt ord, men det betyder, at netop det menneske elsker netop dig. Den dag tror vi på, at vi må høre netop de ord fra Jesu mund. At han er som vi har troet, mens vi sad i kirken og håbede på, at han kunne gøre noget for os, give en ung pige troen på kærligheden tilbage. Fylde vores verden med betydningsfulde ord, der kan tage kampen op mod de tomme ord. Derfor kommer vi her i kirken for, at møde netop de ord vi ikke kan sige os selv og tage dem med os på vores vej. Amen.