Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Alle helgens dag, 04.11.2018
Predigt zu Mattæus 5:13-16, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen
Evangeliet er at vi skal holde ud og ikke miste saltet, men blive ved.
I er jordens salt.
Det stod over hendes fars seng broderet med guldbogstaver. Det første han så om morgenen og det sidste han så om aftenen. Pludselig var hun på gården igen. I en barndom, hvor der næsten ikke var salt til et æg. Hver dag var familien optaget af arbejde, de knoklede, nogle gange kom hendes brødre ikke i skole, fordi de skulle hjælpe deres far. Om søndagen holdt de fri og gik i kirke og kunne høre, at netop de var jordens salt. De var fattige, men fulde af håb, for alt var jo på vej til at blive anderledes, det kunne jo ikke fortsætte.
I er jordens salt.
Når Jesus kom igen ville den nye verden lyse op og den gamle få lov at syne hen. Der var ikke meget rigdom, men håbet gav hendes far salt til at fortsætte. Bibelens personer var en del af familien. Det var som om, at deres liv fik et andet skær i lyset af evangeliet. For Jesus kunne jo sætte verden på plads og ville også sætte hendes verden på plads. Pludselig kunne Gud komme til dem, som dengang han var gæst hos Abraham.
I er jordens salt.
En lyd fra vejen suger hende tilbage til nutiden og hun gik i gang med aftensmaden. Håbet om at alt engang skulle blive lys havde ikke besøgt hende i mange år. Hun ville væk fra gården og længtes efter, at noget engang skulle blive anderledes. Hun ville oplyses have en uddannelse, så hun selv kunne forsørge sin familie og være sit eget håb.
I er jordens salt.
Hun tændte radioen og fik nyt om klimaet og nyt om svindelsagen, hvor staten var blevet frarøvet milliarder. Hun slukkede og huskede på hvordan hun havde råbt til sin far at himlen ikke findes. Det havde været hans håb, hendes håb var det gode ordentlige liv. Det der med historierne fra radioen var ved at miste sit salt.
I er jordens salt.
Kvinden og hendes far er jorden salt, mennesker der gør at evangeliet bliver til liv. Mennesker der lever med håb om, at verden kunne blive anderledes. En helgen er vel en person, der lader sig forme af evangeliet. De forsøger at gøre Jesus kunsten efter og ofre deres eget for andre. Mindre kan også gøre det som de to Kvinden og hendes far, der på hver deres måde tager det hellige ind i deres liv. De lader sig forme af håbet om at Gud er med i deres verden. Det er evangeliet, at vi skal holde ud og ikke miste saltet, men blive ved og være tro mod håbet om, at Gud er med os.
I er jordens salt.
Hvem var salt i din fortælling? Hvem gav dig mod og tro til at leve livet? I Biblen findes mennesker, der har mistet saltet, som ham vi møder i Prædikerens bog, hvor alt er blevet til endeløs tomhed. De fleste lever dog fyldt op af den virkelighed de er med til. Det er den fylde, der giver dem kraften til, at salte vore andres liv. Derfor sender vi også i dag alle helgens en tak til alle dem der har været salt i vores liv.
I er jordens salt.
Jer der er kommet i dag skal ud og være salt i ugen der kommer. Det er jer der er det salt der er, os der giver evangeliet liv og krop. Os der er det håb Gud har til verden, at vi også kan være med til at give salt til en verden, der går rundt og mangler netop det.
I er jordens salt. Amen