Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Sidste søndag efter helligtrekonger, 10.02.2019
Predigt zu Mattæus 17:1-9, verfasst von Rasmus Nøjgaard
Transfiguration
Det er kristendommens kors, at åbenbaringens tid kun var et glimt, et øjebliks vidundertro. Vi er for al eftertid henvist til et klarsyn skjult bag Moses’ dunkle slør og med en gennemskuelighed som udsynet fra en dugget forrude i en gammel Opel Kadet. Kristentroen er henvist til at opnå erkendelser gennem forvandlingen, på græsk metaformosis, der kun flygtigt kaster lys og vished over menneskelivet. Som dengang Moses med loven på stentavler kom ned fra bjerget i forvandlet skikkelse, så han kun ved alteret foran Gud kunne lægge sløret. Guds bud forblev sløret, golde tegn på stentavler, og ikke en forløsende lov. Guds lov forstod mennesker ikke dengang, og Jesus nærer ingen illusion om at tiderne er ændret, så de nu vil forstå det. Derfor pålægger han den lille inderkreds af disciple ikke at røbe hvad de har set, førend de er blevet givet en nøgle til betydningen: Menneskesønnens opstandelse fra de døde. Denne endelige transfiguration af den jordiske Jesus til den himmelske Kristus er nøglen til at forstå ikke kun Jesu liv, men også Moses og Elisas og det jødiske folks historie. Derfor bruger vi så lang tid på at fejre Helligtrekonger, fordi denne tid er vigtigere og mere fundamental end julefestens fødselsdagsfest. Her i Helligtrekongertiden fejrer vi transfigurationens dobbeltbetydning, at Gud giver sig til kende i menneskesønnen, og menneskesønnen i Gud. Det knytter uløseligt den gamle pagt sammen med den nye, så at ingen kan adskille disse to igen. Helligtrekonger er i sig selv en perspektivforskydning af dimensioner, idet Gud ikke længere er den lokale gud, men en universel Gud for alle mennesker fra syd til nord, og øst til vest. Gud er alle gudsbilleders moder, misforstået, forvredet og misbrugt, men nu endeligt åbenbaret i Jesus for alle folk og slægter. Helligtrekonger er sammen med påsken den skjulte Guds åbenbaring, det er epifaniens tid.
Her oppe på bjerget i selskab med Jesus, Moses og Elias er der godt at være, udbryder Peter spontant. Og han tilbyder straks at bygge tre hytter, én til dem hver, måske for at fastholde dem dér.
Heroppe er alt forvandlet, for første og eneste gang i Matthæusevangeliet er Jesus ikke længere krop, men er blevet en strålesol. Det er en mærkelig detalje, som vi ikke finder hos de andre evangelister i Det nye Testamente. Undtagen måske hos Johannes, hvor Jesus efter sin opstandelse tilsyneladende har en anden legemlig karakter, så at Maria ikke må røre ham ’noli me tangere – rør mig ikke’. Mens det hos Lukas ikke er Jesus der er forandret, men øjnene der ser: ’deres øjne var forhindret i at genkende ham’. Jeg forstår godt de uklare sproglige formuleringer, vi får ikke rigtig at vide, hvordan det forholder sig med Jesu legeme, og det taler da også ret imod en evangelisk forståelse, at Jesus ikke skulle være menneske som os i kød og blod. Når det ikke er redigeret væk, mådet være en nøgle til at forstå evangelisten Matthæus’ beretning om menneskesønnen Jesus.
Denne iagttagelse er naturligvis ikke noget jeg selv har opdaget, og tager æren for. Det gjorde allerede et gammelt skrift ved navn Peters Åbenbaring. Det er et pseudonym, hvor forfatteren udgiver sig for at være Peter, eller at give den sandfærdige beretning om Peter. Det er nedskrevet en generation efter Matthæusevangeliet i midten 2. årh., måske senere, og blev som så mange andre skrifter om Jesus og kredsen omkring ham aldrig en del af kanon. Peters Åbenbaringer interessant for os, fordi det heri afsløres, at det ikke kun er os lutherske, der er kritiske over for Peter, det var allerede de første kristne. Her kan vi læse, at de første kristne tolkede Peters tilbud om at bygge hytter til de himmelske væsener som intet mindre end en djævelsk fristelse: Peter sammenlignes ligefrem med den frister som Jesus efter sin dåb møder i ørkenen, altså med den onde selv, lysets og livets modstander, Satan.
Ifølge skriftet Peters Åbenbaringreagerer Jesus fuldstændigt afvisende på Peters ellers flotte tilbud om at bygge de tre hytter med disse stærke ord:
Satan fører krig mod dig, Peter, og han har formørket dit sind. Og denne verdens måde at leve på har besejret dig. Dine øjne og ører skal en dag forstå, at der findes en guddommelig bolig, som ikke er lavet af menneskehånd.
Vi kender Peter temmelig godt fra alle fire evangelier, han skuffer både verden og sig selv gang på gang, han er i virkeligheden så menneskelig og let at holde af, afmægtig og modløs som han er. Det lykkes ham ikke at fastholde forklarelsens guddommelige herlighed og gøre den til en permanent tilstand. Der er en tragikomisk ironi over den måde som Peter posthumt er blevet guddommeliggjort. Peters Åbenbaringslår fast allerede en generation efter, at vi ikke skal forvente et herlighedsrige på jord. Ingen stol skal bemægtige sig Guds dommersæde på jorden, det tilhører alene Vorherre, Jesus Kristus. Vi må afstå fra dommen, og pege på Jesu forsonende korsdød. Som vittigheden slår fast: Mens mennesker prøver at definere hvad kærlighed er ud fra Skrifterne, så udlægger Jesus Skrifterne gennem sin kærlighed.
Lige inden oplevelsen på bjerget, fortæller Jesus sine disciple at han må dø på korset og opstå på tredjedagen. Men Peter trækker Jesus til side og går i rette med ham: Det må aldrig ske! Hvorpå Jesus siger de berømte ord til Peter: Vig bag mig, Satan! Du er en snublesten, du har kun dine tanker på menneskelige forhold, og ikke de himmelske.
Det er intet skamfuldt i Peters, Johannes og Jakobs tro. De var, som vi er. Også vi må anstrenge os og prøve at forstå mysteriet om Gud. Vel vidende at vi ikke kan låse betydningen og definere universaliteten lokalt. Forståelsen lever ikke i oplevelsen, men i budskabet. Ordet der blev kød, som blev pint og korsfæstet, opstod på tredjedagen og for til Himmels, hvorfra Vorherre har sendt os sin Helligånd. Jeg tør sige ’os’, fordi de hellige trekonger gjorde budskabet universelt. Hér får fødslen betydning ikke kun for det jødiske folk, men for alle folkeslag.
Lige siden har kirken først og fremmest ladet sig fremstille gennem korset. Transfigurationens emblem per excellence. For det minder os om, at vi ikke opholder os på bjerget. For Jesus tog herligheden med ned fra bjerget, og åbenbarede den midt i blandt os i ydmyghedens og kærlighedens sprog. Den kærlighed der forsonede mennesker med Gud gennem Jesu død og opstandelse. Det er denne kærlighed, der er den egentlige forvandling af ethvert menneske.
Det skal fortælles til alle folkeslag. For Menneskesønnen eropstået fra de døde.