Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Første søndag i fasten, 10.03.2019
Predigt zu Mattæus 4:1-11, verfasst von Lasse Rødsgaard Lauesen
- rkener er uden al den kultur, der kalder os ud af os selv ind i en menneskeskabt verden. Ørkener er øde og tomme, de er som Gud har skabt dem. Derfor er de gode steder til at opsøge det, der har skabt os.
Jesus befinder sig 40 dage uden andre i ørkenen og han lider sult og bliver fristet. Vil han give afkald på sig selv eller lytte til den djævel, der vil have ham til at falde for fristelsen? Har du været dér, hvor du begyndte at give efter eller bare op. Dér, hvor tankerne kredser om at gøre det? Dér, hvor du næsten ikke kan lade være med at falde over fristelsen. Fristelsen er dér, den forsvinder kun ved at falde for den. Bliver stenen til brød er fristelsen væk, men det er moralen også. For hvem er man egentligt, når man er faldet for fristelsen? Når man gør lige præcis det, man ikke ville gøre.
I dag hvor ørkener er sjældne og steder hvor vi kan møde Gud i stilhed er færre, er fristelsen snarere det vi opsøger end ørkener. Vi falder over fristelser, der mætter os en stund for så at blive afløst af nye fristelser. Er den moderne bøn ikke: Led os i fristelse, dette pirrende jeg ikke må, men som jeg gør. Det er som om forbuddet i sig selv skaber fristelsen.
Er jeg den eneste herinde, der høre djævlens ord om: Hvis du er Guds søn, som en dom over det liv jeg lever. Hvis Jeg var et Guds barn, ville jeg så falde for fristelsen? Ville jeg spise mig mæt i brød, mens jeg ved at andre sulter? Hvis jeg var et Guds barn, ville jeg så for bare morskab rejse om på den anden side af Jorden, mens verden får hedeslag? Hvis jeg var et Guds barn, ville jeg så blive ved med at falde over alle de fristelser, så jeg aldrig når ud i ørkenen til Gud?
Svaret kirken giver mig er, at jeg ikke er et Guds barn i kraft af mine handlinger, som jeg godt ved. Der er dog heldigvis mere at sige om os mennesker end vores handlinger. Vi er rent faktisk mere en det vi vælter og snubler over.
Du er mere end det dine egne gode og dårlige valg har gjort dig til. Mere end de statussymboler vi forsøger at få verden til at ligge for vores fødder med. Du er selv mere end dine tanker om dig selv og det liv der falder over fristelsen i stedet for at række ud efter himlen.
Du er nemlig ikke et Guds barn ved dine valg, men ved at Jesus har valgt dig. Jesus gav afkald på alt hvad denne verden kunne give ham. Han valgte mig og alle jer andre til at blive et Guds barn. Han faldt ikke for fristeren og kan derfor bestemme over ham og vise ham bort.
Det gav nye muligheder, i kirken kalder vi det dåben, hvor Jesus giver alle mulighed for at høre til hos ham og følge efter ham. Efterfølgelse handler jo netop om, at man aldrig når op på siden af den man følger, men man forsøge at tage ved lære af den der er i front.
Han frister ikke med nydelse eller iklæder dit liv statussymboler, men smykker os mennesker med sandheden, om det liv vi lever med hinanden, bag om alt det vi lige i øjeblikket falder over. For er sandheden om os ikke, at et mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund? Er det ikke det der står tilbage, hvis vi kunne få verdens larm til at stoppe en stund.
Det sker at mennesker falder for fristelsen til at tænke, at vi ikke er Guds børn og ikke magter at følge sandheden til dørs.
Det sker faktisk, at nogen bliver trætte og falder fra. Nogen går helt i stå og sakker bagud. Ånden ser ikke ud til at føre dem nogle vegne og nu falder de for fristelsen. Det sker, at jeg tænker, jeg ikke er noget Guds barn, for hvem er egentlig det?
Lige der, før mit humør rammer det totale nulpunkt, er der brug for, at Jesus med magt og myndighed indhenter min stilstand med ordene: Vig bort Satan, for der står skrevet du skal tilbede din Gud og tjene ham alene.
Jesus der med sine ord ikke kalder mig en satan, for det jeg går og gør, men befaler det onde om at forsvinde. Jesus der er med os ikke bare indtil troens ende eller til vi kaster ham bort, men med os alle dagen indtil verdens ende. Også på de dage, hvor vi falder for fristelsen til ikke at tro, at vi er et Guds barn.
Ordene får det til at lette og noget af det sorte svinder og jeg bliver sat tilbage i mit liv med troen på at englene også vil sørge for mig. At jeg er et menneske, der i min snublende gang faktisk har været snublende nær ved sandheden om mig hele tiden. At jeg er elsket og tilgivet, også når jeg falder for fristelsen. Amen.