Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Tredje søndag i fasten , 24.03.2019
Predigt zu Lukas 11:14-28, verfasst von Eva Tøjner Götke
- Mos 18,9-15; Ef 5, 6-9; Luk 11, 14-28
Faste-gudstjeneste med konfirmand-dåb
Gudstjenestens ramme
Denne søndag skal to konfirmander døbes.
Prædikenen ligger i forlængelse af dels en kort introduktion til gudstjenestens tema, før gudstjenesten går i gang, for at få de mange unge mennesker ’med’, dels af en længere dåbstale, hvor konfirmandernes dåb bliver betegnet som en ’konfirmation’ for den store søndagsmenighed, der overværer deres dåb.
Prædiken
Det ville være løgn at sige, at det er nemt at være menneske.
Vi vil så gerne have magt over vores liv.
Magt over situationen.
Men gang på gang, må vi erkende - ved dyrt købt erfaring - at det har vi langt fra altid.
Vi stilles gang på gang i valgsituationer, som vi tror, vi har styr på, og hvor vi tror, det ’bare ’ kommer an på at vælge det rigtige.
Men mange gange – måske altid – er livet kommet os i forkøbet, kommet på tværs, har sat en kæp i hjulet eller modsat - åbnet nogle døre for os, som vi slet ikke troede fandtes.
Mange gange kommer vi i konflikt med os selv og vores omgivelser.
Vi ville gøre det gode, ville virkelig, søgte det gode.
Men konsekvenserne bliver nogle helt andre for dem, vi ville gøre så godt.
Vi vil måske gøre en veninde en tjeneste, og så bliver det fuldstændig misforstået.
Man får lagt motiver i skoene, som man slet ikke havde – eller havde man?
Man kan komme helt i tvivl.
Det er det, der gør det hele så svært.
Man ville det gode, for den andens skyld.
Men pludselig er spørgsmålet, om man ikke bare gjorde det for sin egen skyld.
Som forældre vil vi gerne passe på vores børn.
Vi vil for alt i verden ikke beskyldes for ”omsorgssvigt”.
Og i lutter god vilje, kan vi så komme til at sætte os på vores børn, og fastholde dem i rollen som børn.
Og ikke give dem frihed til at gøre deres egne – dyrt købte – erfaringer.
Og sådan et forhold mellem forældre og børn kan vare hele livet.
Så man selv som voksen ikke kan komme til at aflægge det barnlige og stå på egne ben og lære livet at kende – sådan som det er, når vi ikke er pakket ind i vat – eller selv pakker det ind i vat.
Man kan komme så meget i splid med sig selv i forhold til det gode og det onde, det rigtige og forkerte.
Og grundlaget under én skrider.
Man syntes man havde styr på sit liv – huset var fejet og prydet – og så kommer de her djævle myldrende og ødelægger den gode stemning og vores egen selvtilfredshed.
Og afslører den livsløgn, vi lever på.
Det er hårde ord i dag. Men ikke hårdere end vi kan tåle dem.
Vi skal rystes.
Vi kan ikke bare lade den stumme dæmon gøre os tavse og blinde over for alt det i verden, vi ikke bryder os om at tale om – alt det, der gør ondt.
Alt det, vi skammer os over, og véd, vi ikke kan være bekendt.
Alt det, vi ikke vil se i øjnene.
Hvis dåben betyder, at vi ikke skal frygte, så skal vi heller ikke være bange for det, der ødelægger de glansbilleder af vores liv, som vi forsøger at prakke andre på – på den måde vi fører os frem på eller spiller spillet på - på facebook eller instagram.
Hvis dåben betyder, at vi ikke skal frygte – men vi er ”lys i Herren” – som det hedder i Efeserbrevet i en af dagens tekster – så skal vi heller ikke være bange for at erkende, at vi ikke har styr på livet – eller os selv.
Vi skal stole på Gud.
Det er den eneste, vi rigtigt kan stole på – hele vejen igennem.
Og det er evangeliets trøst til os i dag.
Vi skal stole på, at vi ’i Herren’ er lys.
For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed.
Gud har en finger med i spillet.
Gudsriget er kommet til os.
Det er Gud, der er lutter godhed, retfærdighed og sandhed.
Det er Gud, der er den tilgivelse, som kan forvandle mørket til lys – både det i os og omkring os.
Det er det, der redder os fra at tro, at vi selv skal og kan få styr på det.
Jesus kom til verden for at kæmpe mod den død, der har magt over os alle.
Og han sejrede.
Men ikke ved at kæmpe med råstyrke og magt og vold, men ved at tage sårbarheden og skrøbeligheden på sig.
Så vi kan være i ham – se kærlighedens overmagt i det at turde være det skrøbelige og usikre og famlende menneske vi er.
For: Salige er de, som hører Guds ord, og bevarer det.
Amen.