Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
Påskedag (Ostersonntag), 23.03.2008
Predigt zu Mattthæus 28:1-8, verfasst von Hanne Drejer
Noget af det bedste børn ved, er hemmeligheder - specielt at ha' en hemmelighed for de voksne.
At kunne meddele ved bordet at vi har en hemmelighed - og I får den aldrig at vide - og så ellers spurte afsted så snart de kan slippe, under fnis og hemmelighedsfulde miner - og blive væk så længe så de fleste forældre bliver lidt bekymrede over at freden og roen varer for længe - det er bare skønt for børn, i en vis alder!
Og det dejlige ved sådan en hemmelighed er jo, at de voksne nu ved der er noget der er hemmeligt - men netop ikke ved hvad det går ud på. Og glæden er pist væk, hvis de voksne opklarer hemmeligheden.
For det dejlige ved en hemmelighed - er dette at have noget der er ens eget - ikke tilgængeligt for alle og enhver.
Når de gamle skulle beskrive hvad det egentlig var der skete påskemorgen i Jerusalem, kaldte de det netop ofte for en hemmelighed - det hedder mysterion på græsk - altså mysterium!
Og det er jo faktisk en fin beskrivelse af det påskeevangelium vi lige har hørt - et mysterium - for opstandelsen er og forbliver en hemmelighed i NT.
Hverken i Mattæusevangeliet. Påskeevangelium vi hører i dag eller nogen som helst andre steder i NT beskrives nemlig selve
opstandelsen. For den har ingen set! Det er derimod virkningerne - menneskers reaktion på den tomme grav og på englens vilde påstand, vi hører om.
Kontant og klar besked om hvad der egl. skete får vi ikke - for opstandelsen selv er og forbliver en hemmelighed - et mysterium. Og det er som men børnenes hemmeligheder, godt at opstandelsen også er og forbliver en hemmelighed - et mysterium - for kun sådan kan påskeevangeliet blive et glædeligt budskab der har noget med vores liv at gøre.
For det er jo i grunden underordnet hvordan det skete dengang - det væsentlige er selvfølgelig betydningen af at den korsfæstede Jesus fra Nazareth er opstået fra de døde - at ham vi korsfæstede har Gud selv oprejst - Kristus er opstanden, det er det budskab vi får.
For evangeliet er ikke en beretning om, hvordan Jesus opstod, men en forkyndelse af at han lever.
Som kvinderne den morgen oplevede det ved Jesu grav. De oplevede ikke selve opstandelsen men et jordskælv og mødte en engel der væltede stenen væk, for blot at fortælle dem: frygt ikke, jeg ved I søger efter Jesus den korsfæstede. Han er ikke her, han er opstået, som han har sagt!
Så det hvorom alt drejer sig her i kirken - Kristi opstandelse fra de døde - grunden til at vi holder gudstjeneste hver eneste søndag på hans opstandelsesdag - den begivenhed beskrives ingen steder - det er og forbliver en hemmelighed og et mysterium, hvordan det i kristen forstand vigtigste af alt - Kristi opstandelse - foregik .
Det kan virke som en svaghed. Kunne vi bare få klar besked, siger man. Men da ville de gamle have svaret - det er slet ikke en fejl, det er godt og rigtigt at det er sådan - for opstandelsen er en hemmelighed, et mysterium, noget der ikke er tilgængeligt for hjernen og fornuften. Og de ville som børnene tilføje - at det bliver det slet ikke dårligere af, faktisk tværtimod.
Når vi bruger udtrykket: det lyder mystisk, mener vi almindeligvis at det virker utroværdigt og usikkert - det kan vi ikke stole på.
Sådan ville de gamle ikke sige. For dem var det netop værdifuldt at noget var skjult og en hemmelighed. At livet er fyldt med meget mere end et menneske kan forstå. For vil man opklarer hemmeligheden, fjerne mysteriet fra tilværelsen, så ville glæden - det nye og anderledes og overraskende - også dermed forsvinde.
Derfor skal vi lade opstandelsen selv forblive et mysterium, hvordan det gik til skal være en hemmelighed - og sådan kan opstandelsen huske os på at livet kan vi ikke sådan få styr på - der kan altid ske noget uventet og anderledes - livet fornyer sig igen og igen - for Gud har besejret døden.
Livet er Gud ske tak meget større og anderledes end et menneske kan begribe.
Og tager man det gådefulde og hemmelighedsfulde ud af livet, forsvinder glæden tit samtidig - som vi tager glæden fra børnene hvis vi ikke kan lade dem have deres hemmelighed i fred.
Det glædelige budskab påskemorgen har ikke noget at gøre med hvordan opstandelsen foregik, men det er forkyndelsen af at Jesus Kristus lever - at han der bragte godt budskab til fattige og fortrykte, han der åbnede de blindes øjne, mættede de sultne, helbredte lamme og syge - satte løgnere på plads og forkyndte glædeligt budskab for fortrykte - at han er levende
hos os igen - at han altså har ret i alt hvad han sagde og gjorde - og at hans ord stadig har ret når jeg hører dem sagt til mig.
Påskedag skal vi ikke fortabte os i gætterier om hvordan opstandelsen kunne foregå - for det er sket ikke det afgørende. Det er derimod vores opgave at lytte efter ordet om at Jesus Kristus er opstanden og lever, og når vi virkelig hører det, er vi midt i troens verden, - er nået frem til det væsentlige, til det budskab der skaber tro i menneskehjerter. Jesus Kristus lever i sit ord, for han er opstanden fra de døde som den der kan tale til os, ikke som en betydningsfuld person fra historien men som vores levende herre og frelser.
Og kommer Guds ord - beretningerne om Jesu liv og gerning og hans ord om Gud - hvis det Guds ord ikke kommer til os som levende ord, det vil sige tales til mig i dag og i min situation - så er det ikke evangelium. For Guds ord skal tale så jeg føres til Gud, glemmer al min tvivl og fyldes med håb og liv.
Hvordan Jesus Kristus blev levende efter døden er derfor faktisk ligegyldigt, for påskens budskab er at han lever, er midt iblandt os i sit ord og sin ånd.
Men hvis hans opstandelse skal være mere end blot en sær besked fra fortiden - og mere end et mysterium vi ikke kan opklare - er det selvfølgelig afgørende at det i egentlig forstand også kommer os ved.
Og Jesu død kommer os ved, fordi han gik i døden for at give os lov til at leve. Og Jesu opstandelse kommer os ved fordi den forkynder at som han lever skal vi leve - at selvom vi altså alle lever på vej mod døden - så er døden ikke det sidste der er at sige om os - for da Kristus opstod fra de døde blev døden nedgjort og besejret - også vores død.
Alt hvad Jesus Kristus gjorde og sagde, sker for vor skyld, derfor kommer det os ved, for det er vores liv det Drejer sig om - at vi har lov at leve og dø i troen på syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Sådan giver Jesu død og opstandelse os et liv med fred og med håb som guds elskede børn.
For Kristus er opstanden - han lever og derfor kan vi leve. Glædelig påske. Amen.