Göttinger Predigten
Göttinger Predigten im Internet hg. von U. Nembach
11. søndag efter trinitatis, 01.09.2019
Predigt zu Lukas 18:9-14, verfasst von Peter Fischer-Møller
Vi kommer så let til at sætte hinanden i bås, til at lave os faste billeder af, hvordan de andre er.
For eksempel tyskerne.
Det blev jeg erindret om, da jeg forleden genlæste en artikel af Günter Cremer, tysk født, dansk gift bosid-dende i Danmark og lærer på et dansk gymnasium fat på i en artikel i dagbladet Information forleden.
Han havde noteret sig, at mange af hans elever havde en meget negativ holdning over for Tyskland og ty-skere. "Grådige, umoralske, autoritetstro og uden humoristisk sans" sådan kan vi tale om brødrene og søstrene syd for grænsen, når vi taler med hinanden. Men vi fører et andet sprog i turistbrochurerne, for vi vil nødig gå glip af de mange penge, vores tyske naboer lægger heroppe i sommertiden.
Hvorfor har unge mennesker, som måske aldrig selv har snakket med en tysker sådan et fastlåst billede af en hel nation?
Ja, det har selvfølgelig noget med historien at gøre, med de Slesvigske krige og 1. og 2. verdenskrig.
Måske har det også at gøre med en mindreværdsfølelse over for et dygtigt og arbejdsomt folk.
Måske handler det simpelt hen om, at vi prøver at stive os selv af ved at tale ondt om andre.
Men se hvad der sker, hvis du giver dig tid til at komme ind på livet af en af de der ”forfærdelige” tyskere. Ja, så krakelerer fordommene, og inde bag ved viser der sig et menneske, på godt og ondt, som dig og mig.
Et andet eksempel.
Hvad tænker I, når I hører ordet ungdomskriminel?
Hvad ser i for jer, når I hører om en dreng på 16, der sidder i ungdomsfængsel for voldeligt røveri?
Noget med lav pande og tætsiddende øjne, en taber fra betonslummen, og sikkert på narko?
Jeg talte forleden med en gymnasieelev, der havde været i erhvervspraktik hos en advokat. Han var med ude i et ungdomsfængsel, hvor advokaten skulle tale med sin klient, en 16 årig dreng, der sad inde for voldeligt røveri.
Han kom noget rystet hjem og fortalte en historie om nogle drenge, der havde fået få for meget at drikke, og som havde kørt i tog uden billet, og så var kontrolløren kommet og så havde de pludselig fået rodet sig ud i noget skidt.
"Men han var en ganske almindelig flink dreng. Det kunne lige så godt have været mig".
Det er her jeg vil gå ind i evangeliet i dag om tolderen og farisæeren.
"Det kunne lige så godt have været mig". Ikke kun tolderen, men også farisæeren. Jeg tror vi kender dem begge to på godt og ondt som sider af vores eget væsen.
Det er ellers en historie vi kan være tilbøjelige til at gøre os meget hurtigt færdige med.
Hvis jeg bad de, der følte en umiddelbar sympati med farisæeren i historien række hånden op, så tror jeg ikke, jeg behøvede den store kugleramme for at kunne følge med.
Og når folk almindeligvis foretrækker de bageste bænke i kirken frem for dem her oppe foran, hvor man ellers ser og hører bedre, så tror jeg at det er en afsmitning fra historien her, et ønske om at ligne den pæne, beskedne, ydmyge tolder, der holdt sig passende i baggrunden.
Vi tænker: det er da klart, at Jesus går i rette med den selvglade og storpralende farisæer, og at han fremhæver den sympatiske ydmyge tolder, der holder sig så pænt i baggrunden.
Men så enkel er historien ikke, så enkel var den bestemt ikke, da Jesus fortalte den.
For dem han fortalte den for kendte farisæeren.
De vidste, at han ikke bare var en oppustet selvglad hykler. De vidste, at han var et pænt og anstændigt menneske, der tog sit ansvar som samfundsborger alvorligt, der overholdt lovene og betalte sin skat uden at tænke på fradragsfiduser, ja, som oven i købet gav lidt mere end han egentlig var forpligtet til.
Og de kendte også tolderen. Det var ham der opkrævede bropenge og vejpenge og afgifter af mange slags, og selvom der var faste tariffer, var det almindeligt, at tolderen, tog en del ekstra til sig selv, hvor han kunne.
Og så var det jo den romerske besættelsesmagt, han arbejdede for, så oven i grådigheden var han en slags landsforræder.
For dem, der kendte de to, farisæeren og tolderen, for den, der omgikkes dem til hverdag, var der ingen tvivl om, hvem man foretrak.
Men så kommer Jesus og vender det hele på hovedet.
Hvad i alverden er meningen?
Ja, jeg tror han vil åbne vores øjne for, at både farisæeren og tolderen er mere end de fordomme vi har om dem, at de er levende mennesker, mennesker med en forside og en bagside. Jeg tror han vil have os til at genkende de to med deres styrker og svagheder som sider af vores eget sind.
Lad os tage farisæeren først.
Han var som sagt en pæn og hæderlig samfundsborger.
Den slags synes jeg ikke der er nogen grund til at se ned på - heller ikke i dag. Tvært imod.
Vi har brug for hæderlighed.
Der er så meget i vores hverdag og vores livsform, der er præget af ubetænksomhed, småfusk og overfladiskhed. Mange af os slider ubæredygtigt på vores naturgrundlag, går på jagt efter skattefradragsmuligheder, spiser alt for mange chips mens vi ser underlødige fjernsynsserier. Der er virkelig brug for, at der er nogen, der betaler deres skat og vil yde en indsats til fordel for fællesskabet, der er brug for at vi viser vilje til at dele denne verdens goder mere retfærdigt, og at vi omgås mere ansvarligt med naturen og dens ressourcer.
Hvis man skulle oversætte farisæeren til vores tid, så tror jeg det var den slags værdier, han ville stå for, og dem er der sandelig brug for.
Men farisæeren er ikke kun det hæderlige menneske, har ser ud til at være på forsiden. Han har også en bagside.
Det er den vi møder, når vi som er i arbejde nogle gange kan komme til at betragte og behandle de arbejdsløse som andenklasses mennesker.
Det handler om en proportionsforvrængning, hvor vi glemmer hvor meget i vores egen situation, som ikke skyldes os selv, hvor vi glemmer at livet ikke er vores ejendom, men en gave, vi har fået betroet, og at de evner og kræfter, vi har fået, ikke kun skyldes os selv, at vores succeser eller fiaskoer også har utrolig meget med tilfældigheder, med held eller uheld at gøre.
Og det handler om en angst for at se det i øjnene, en slags besværgelse af den position og de privilegier man har når man er på arbejdsmarkedet. Ved at se ned på de arbejdsløse, ved at betragte dem som dovne eller mindreværdige, så bilder vi os ind, at den slags ikke ville kunne ramme mig.
Det er den nutidige farisæers skygge. En skygge, der falder over hans eget liv, fordi der er siden af hans væsen og hans situation, han ikke tør se i øjnene, fordi han så måtte indse hvor udsat han selv i virkeligheden er, hvor lidt der skiller ham fra mindre gunstige livsforhold eller mindre respektable positioner. Men først og fremmest en skygge, der falder over andres liv, dem der får hans selvbevidsthed og foragt at føle, og hvis selvagtelse han derved undergraver.
Og så til tolderen.
Også han har en forside og en bagside.
Lad os begynde med bagsiden.
Tolderen arbejdede som sagt sammen med besættelsesmagten og snød sine medborgere. Den slags var dengang som i dag ikke kun undergravende for selvrespekten, men også ødelæggende for andre menneskers livsmuligheder. Det har jeg meget svært ved at finde noget som helst godt at sige om.
Men nu fortryder han jo tilsyneladende. Han står der nede bagest og slår sig for brystet.
Sådan en dårlig samvittighed, det må man vel kunne rose ham for. Ja, måske. Men der kan også være noget ansvarsforflygtigende ynkelighed over det. Det har man kritiseret kristendommen for, at den blev ved med at kredse om synd og skyld, at den undergravede en naturlig og nødvendig menneskelig værdighed. Nogen har opfattet kristendommen som en slags udvidet jantelov: du skal endelig ikke tro, du er noget.
Men det tror jeg er en misforståelse.
Jeg tror ikke, det er hvad Jesus vil have os til at lære af tolderen: en særlig ynkelig opgivende selvforståelse og fremtrædelsesform.
Den slags kan vi desværre klare helt på egen hånd. Vi kender så udmærket fra os selv, det at vi ind imellem kan føle, at det er så forfærdelig synd for os, at vi bare ikke orker noget som helst. Vi kan flygte ind i den slags roller for at unddrage os det medansvar vi har for vores eget og andre menneskers liv. Den slags plejede Jesus ikke at rose, den slags plejede han at ændre på: tag din seng og gå, sagde han. Det handlede for ham om at få frisat menneskers kræfter, så de kunne tage fat på livet sammen med andre.
Nej, men måske er det en misforståelse at opfatte tolderen her som sådan en lidt ynkelig person.
Måske siger han ikke: Gud, vær mig arme synder nådig! for at lægge ansvaret fra sig, men fordi han har indset, at han ind imellem virkelig har fået slået så alvorlige skår i livet for sig selv og andre, at han ikke formår selv at rette op på det, uanset hvor meget han måtte ønske det.
Jeg tror det er hvad Jesus vil have os til at genkende i tolderen: det at turde se os selv i øjnene, også med de fejl, vi har gjort, med det vi får slået i stykker undervejs i tilværelsen, det som der kun er en vej videre med: nemlig at bede om tilgivelse og selv være parat til at tilgive andre.
Sådan kan vi spejle os i de to personer i historien i dag, i deres forsider og bagsider.
Måske føler vi os mere ramt af den ene end af den anden, måske ændrer det sig i løbet af vores liv.
Måske er det sådan at vi så længe vi er unge og raske og erhvervsaktive har lettest ved at finde os selv i farisæerens tilfredshed med sit liv og tilværelsen i det hele taget - det er i den alder, hvor mange mennesker ikke rigtig synes de har tid til at gå i kirke, og måske heller ikke føler at de har så meget brug for det.
Måske finder vi mere af tolderen i os selv efterhånden som vi bliver ældre, og livet ikke former sig lige som vi havde tænkt det, og vi bliver klar over, at det vi gjorde havde omkostninger for os selv og andre, som vi ikke havde overskuet.
Jesus lader os spejle os i de to personer, og ind i det lyder hans budskab: I kan ikke bruge Gud til jeres egne formål, til at stive jer selv af til at hævde jer over for hinanden. Gud kender os som vi er og er der for os, når vi tør se sandheden om os selv i øjnene. Det er den retfærdighed han åbner vejen for, den rette færd, hvor vi kan genkende hinanden som medmennesker på tværs af egne og andres fejl og mangler. Amen.